ANALYSE I dag får Boris Johnson sit Churchill-moment

Klokken 20 begynder en middag i Bruxelles, som kan afgøre Storbritanniens skæbne for årtier fremover.

I slutningen af 1980'erne arbejde den britiske premierminister, Boris Johnson, som EU-korrespondent i Bruxelles. Nu vender han tilbage til byen for at afgøre Storbritanniens forhold til unionen. (Foto: Toby Melville © Scanpix)

Det er næsten umuligt at overdrive, hvor stor betydning det får for både EU og Storbritannien, når briterne ved årsskiftet endegyldigt siger farvel til EU.

Det er en atommagt, som siger farvel til det europæiske forsvarssamarbejde. Det er en af verdens bedste efterretningstjenester, som siger farvel til det europæiske politisamarbejde.

Og Storbritannien går fra at være en del af verdens mest købedygtige marked til på lige fod med alle andre i verden at være et land, som ønsker at få adgang til det indre marked.

Storbritannien siger farvel til et europæisk forskningsnetværk, som senest har bevist sit værd, da der skulle findes en vaccine mod covid-19. Og briterne forlader frivilligt den organisation, der sætter globale standarder og dagsordener på alt fra produkt- og datasikkerhed til kampen mod klimaforandringer.

Og sådan kunne listen fortsættes med konsekvenser for næsten alt fra finanssektoren over flytransport til fiskeri.

Brexit bliver en kæmpe omvæltning, når Storbritannien forlader EU’s indre marked og andre dele af EU-samarbejdet den 1. januar 2021.

Brexit vil kunne mærkes overalt. Lige fra de danske turister, som ikke længere kan bruge deres europæiske sygesikringskort på weekendturen til London, til den walisiske fåreavler, der fremover skal igennem meget mere bøvl, når han skal sælge sine lammekoteletter til sultne franskmænd.

Aftale eller ej?

Konsekvenserne af brexit kan ikke stoppes. Det løb er kørt for længe siden.

Men der findes en måde at sikre, at den endegyldige skilsmisse mellem EU og Storbritannien kommer til at foregå under ordnede forhold og uden meget voldsomme konsekvenser for begge parter. Og det er ved at indgå en omfattende aftale om et fremtidigt samarbejde om alt fra handel og fiskeri til transport og politi.

Et udkast til sådan en aftale ligger klar. På rekordtid har diplomater fra London og Bruxelles udarbejdet et udkast til en handels- og samarbejdsaftale på flere end 600 sider. Aftalen er klar til undertegnelse. Lige med den undtagelse, at der er nogle enkelte – men helt afgørende – områder, hvor de to parter stadig er helt grundlæggende uenige om, hvordan det fremtidige samarbejde skal være.

Uenigheder, som er så dybe og så grundlæggende, at de potentielt kan betyde, at der ved årsskiftet ikke er nogen samarbejdsaftale med EU, der kan træde i kraft, når briterne siger endegyldigt farvel til EU’s indre marked.

Uenigheder, som selv verdens bedste diplomater ikke kan løse. Hvis EU og Storbritannien skal blive enige om en aftale, så skal der indgås kompromisser af den slags, som kun kan aftales mellem toppolitikere, der er parate til at skære igennem og efterfølgende tage det fulde ansvar for de beslutninger, som træffes.

Og det er derfor, den britiske premierminister, Boris Johnson, i aften tager til Bruxelles for at mødes med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Nu skal de to afgøre, om det er muligt for EU og Storbritannien at indgå en aftale eller ej.

Om forhandlingerne så også bliver afsluttet i aften, eller om de vælger at sende deres chefforhandlere – Michel Barnier, der forhandler på vegne af EU-landene, og David Frost, der er briternes chefforhandler – tilbage til forhandlingsbordet med nye instrukser, er endnu uvist. Men middagen bliver altafgørende for forholdet mellem EU og Storbritannien.

Den britiske premierminister skal spise middag med Ursula von der Leyen, der er formand for Europa-Kommissionen. Det er de to, der skal beslutte, hvad der nu skal ske. (Foto: Toby Melville © Scanpix)

Uspiselige middagsemner

Der er ikke noget i vejen med gæstfriheden, når Boris Johnson klokken 20 ankommer til den ikoniske Berlaymont-bygning, som er hjemsted for Europa-Kommissionen.

Aftenens samtale indledes med en middag på 14. sal, som Ursula von der Leyen er vært ved. Det er svært at forestille sig andet, end at maden vil være væsentlig bedre end de sandwich, der blev serveret i pressebaren, som lå på første sal i dengang i slutningen af firserne, da Boris Johnson havde sin daglige gang i Berlaymont-bygningen som korrespondent for avisen The Daily Telegraph.

Det afgørende onsdag aften bliver ikke maden, men derimod om de kompromisser, Boris Johnson vil blive præsenteret for, er spiselige for den britiske premierminister og politiker, som for næsten fire et halvt år siden stod i spidsen for den kampagne, der overbeviste et flertal af de britiske vælgere om, at Storbritannien vil få en bedre fremtid uden for EU end som medlem.

Boris Johnson har – sammen med mange andre af de såkaldte brexiteers – op til folkeafstemningen og efter afgivet en række løfter: Britiske fiskere vil kunne fange mange flere fisk i britisk farvand fremover. Storbritannien vil selv kunne lave alle sine love uden at skulle tage hensyn til EU osv.

EU-Kommissionens formand har det ikke meget nemmere. EU’s 27 medlemslande har udarbejdet en stribe fælles krav til, hvad en aftale mellem EU og Storbritannien må og skal indeholde. Og EU-landene har også sat nogle klare grænser for, hvad det ikke vil være acceptabelt, at en aftale indeholder.

Og i aften sidder de to politiske ledere så i Berlaymont-bygningen og skal forsøge at løse det som på papiret ligner en umulig opgave.

Det er på øverste sal i Berlaymont-bygningen, at de to skal spise middag og tale om aftalen. (Foto: François Lenoir © Scanpix)

Et nej er værre

De skal finde ud af, hvordan man eksempelvis kan sikre, at britiske fiskere kan fange flere fisk – uden at danske fiskere kan fange færre.

Selv en børnehaveklasseelev kan regne ud, at det regnestykke ikke går op. Så der er kun én måde at løse den ligning på, og det er at indgå et kompromis, hvor ingen får det, de ønsker, og derefter være parat til at tage det politiske skrald for den beslutning. Noget i retning af, at ”dette var ikke, hvad vi ønskede, men det var det som var muligt”.

Det samme gælder for de øvrige emner, som er på den politiske menu ved aftenens middag. Hvis briterne skal have fri adgang for varer til EU’s indre marked – uden told og kvoter – så er der nogle krav til, hvordan man sikrer, at konkurrencen mellem virksomheder i EU og Storbritannien forbliver fair.

De krav indebærer nogle begrænsninger på, hvilke beslutninger politikerne i London kan træffe fremover. Så et eller andet sted vil en brexit-handelsaftale indebærer, at politikerne i House of Commons ikke vil være helt så frie fra Bruxelles, som de ønskede. Omvendt vil deres virksomheder have forholdsvis fri adgang til det eftertragtede indre marked.

Der ligger kompromisser på bordet, som kan løse uenighederne. Det, som aftenen vil vise, er, om der også er den politiske vilje og det politiske mod til at spise de uspiselige kompromistekster.

Hvis der havde været tale om en normal forhandling om en handelsaftale, så var middagen onsdag aften endt uden enighed. Parterne er alt for langt fra hinanden til, at man ville kunne løse så store og så grundlæggende uenigheder hen over en middag.

Men dette er på ingen måde en normal handelsaftale. For når Boris Johnson træder ind gennem døren i Berlaymont-bygningen i aften klokken 20, så vil der være 22 dage og fire timer til Storbritannien forlader EU's indre marked. Et farvel, som er skrevet ind i både britisk lov og europæisk lov, og som ikke kan ændres.

Og hvis Boris Johnson og Ursula von der Leyen ikke kan enes om en aftale – enten i dag eller senere - vil de være ansvarlige for det, som bliver en af efterkrigstidens mest dramatiske og betydningsfulde skilsmisser.

Der er stadigvæk briter, der ønsker, at Storbritannien skal forblive i unionen. (Foto: Neil hall © Scanpix)

Pest eller kolera

Uden en aftale vil alle varer, som sælges mellem EU og Storbritannien, blive pålagt told. For især fødevarer bliver der tale om en meget høj told. Eksempelvis vil en pakke Lurpak-smør blive pålagt en told på 40 procent. Det gør den meget dyrere for de britiske forbrugere,og det gør den sværere at sælge.

Der vil også opstå store problemer på transportområdet. Eksempelvis vil kun et begrænset antal britiske vognmænd have tilladelse til at køre varer til EU. Og når de har afleveret deres varer, må de kun lave ét stop for at tage varer med tilbage til Storbritannien igen. Dagens praksis, hvor en lastbilchauffør kan stoppe både fire, fem og seks forskellige steder på sin rute og aflevere og hente varer, stopper.

Listen over konsekvenser ved, at der ikke kommer en aftale, er lang. Politifolk vil ikke kunne udveksle oplysninger i det omfang, de gør i dag. Hele finanssektoren vil blive ramt af betydelige vanskeligheder med at bedrive bankforretning, optagelse af lån, salg af aktier og så videre mellem lande på kontinentet og den britiske finanssektor i London.

Så Boris Johnson og Ursula von der Leyen sidder med andre ord og skal vælge mellem pest og kolera. De kan indgå en aftale, hvor der vil være kompromisser, som de vil få voldsom kritik for at have indgået. Og de kan undlade at indgå en aftale og få voldsom kritik for alle de konsekvenser, det får.

Det eneste, de to toppolitikere ikke kan, er at udskyde beslutningen til meget senere. For mens forretten serveres, så fortsætter uret med at tælle ned.

Der blev jublet foran statuen af Winston Churchill, Johnsons store helt, da briterne forlod EU den 31. januar i år. (Foto: HENRY NICHOLLS © Scanpix)

Den vigtigste traktat i ti år

Som journalist i Bruxelles oplevede Boris Johnson selv et af de helt store politiske ikoner i britisk politik - Margaret Thatcher. Men det er ikke Thatcher, som politisk har inspireret Boris Johnson. Hans store forbillede er Winston Churchill.

Boris Johnson er så optaget af Winston Churchill, at han for fem år siden udgav en biografi om den britiske premierminister som alle kender fra 2. verdenskrig. ”Winston Churchill – How one man made history” er titlen på biografien.

Og nu – mange år efter 2. verdenskrig – er tiden inde til, at Boris Johnson selv skriver historie. Han er manden, som afgør, hvilket forhold Storbritannien skal have til EU i de kommende årtier.

Traktaten, som ligger på bordet, når middagen indledes i Berlaymont-bygningen i aften, er den vigtigste og mest betydningsfulde traktat, EU har forhandlet i mere end et årti. Og konsekvenserne, hvis aftalen ikke kommer i hus, er enorme.

Boris Johnson er også allerede sikret en helt central plads i de britiske historiebøger. Han var nøglepersonen, som overbeviste et flertal af briterne om, at de skulle træffe den største politiske beslutning i Storbritannien siden 2. verdenskrig. Og nu skal han afgøre, hvordan det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien bliver.

Boris Johnson har fået sit eget Churchill-moment. Det begynder i aften klokken 20.00. Hvornår afklaringen kommer, er uvist, men det er i aften, han skal beslutte sig for, om han vil have en aftale eller ej.

I aften får Boris Johnson sit Winston Churchill-øjeblik. (Foto: Sven Gjørling © Scanpix)

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter