ANALYSE Italiens stolte byggetradition ligger i ruiner

Katastrofen i Genova er langt fra enestående, skriver udlandsredaktør.

Den sammenstyrtede bro i Genova. (Foto: STEFANO RELLANDINI © Scanpix)

For mere end to tusind år siden erobrede romerne det meste af Europa og den kendte verden ved hjælp af et imponerende vejbyggeri, der var hurtigere og bedre end noget, verden hidtil havde set.

De romerske soldater kunne komme hurtigere frem – og tilbage – og den dag i dag følger mange moderne veje og færdselsårer det net, som romerne spændte ud over Europa.

Traditionen med at bygge lever i bedste velgående. Italienske firmaer bygger broer, metroer og veje overalt i verden. Det gælder også Danmark, hvor både Københavns metro, Storstrømsbroen og letbanen i Århus har hyret italienske entreprenører.

Men hjemme i Italien er den helt gal. Det kunne hele verden se med al tydelighed, da en bro, der er en af pulsårerne i landets infrastruktur, i går faldt i dybet.

Broen er en vigtig del af motorvejsnettet og forbinder ikke bare den store by Genova med sin industrihavn og lufthavn, men er også en vigtig transportkorridor mellem Italien og Frankrig.

Fem broer på fem år

Det kan synes som et paradoks, at et land, som byggede og bygger overalt i verden, til tider synes at være ude af stand til at bygge noget, der virker i deres eget land, men for mange italienere vil den tragiske ulykke blot være endnu et eksempel på at noget er galt på hjemmefronten.

Alene de sidste fem år er fem broer styrtet sammen på forskellige vejstrækninger.

Se tre nylige eksempler i billedserien:

  • En person blev dræbt og fire såret, da en bro faldt ned på hovedvej 36 mellem Milano og Lecco i oktober 2016. (Foto: FABRIZIO CUSA © Scanpix)
  • En bro styrtede ned på motorvej A14 mellem Ancona og Loreto i marts 2017. Broen ramte en bil, hvor to personer blev dræbt. (© Scanpix)
  • En motorvejsbro kollapsede i Fossano i april 2017. (Foto: LaPresse/Marco Alpozzi © LaPresse)
1 / 3

En motorvejsbro på Sicilien faldt eksempelvis sammen blot seks dage efter indvielsen. Og det er blot begyndelsen på en meget lang liste af store byggeprojekter, der er gået galt.

Et af de mest berømte er afslutningen på "Solens Motorvej", der løber fra Norditalien og helt ned i tåen på den italienske støvle. De første gravemaskiner kørte ud i 1962, men de sidste 500 kilometer mellem de syditalienske byer Reggio Calabria og Salerno blev først færdiggjort endeligt i 2016. Da var milliarder af kroner forsvundet i forkerte lommer, og EU krævede mere end tre milliarder i støttemidler retur, fordi projektet på ingen måde levede op til reglerne.

Mafiaen blander sig

De mange kaotiske og uheldige byggesager er også én af årsagerne til, at Italien aldrig har formået bygge en bro mellem Sicilien og fastlandet. Der er 3,1 kilometer over Messinastrædet. Men selvom politikere - særligt Silvio Berlusconi - adskillige gange har lovet at bygge broen, så er den aldrig blevet til noget.

En bro over strædet vil være en meget krævende byggeteknisk konstruktion, men en ikke uvæsentlig årsag for den manglende realisering, er frygten for, at et milliardbyggeri på de kanter vil berige kriminelle forretningsmænd med forbindelse til mafiaen.

En computermodel af Messina-broen, som aldrig er blevet bygget. (Foto: ho © Scanpix)

Den organiserede kriminalitet og Italiens fire mafiagrupperinger har nemlig en lang historie for at blande sig, når der bliver bygget i Italien. Store dele af Siciliens hovedstad, Palermo, er bygget af forretningsmænd, der var under kontrol af mafiaen, og selvom der siden er gjort mange tiltag, er der sjældent et stort byggeri, der ikke efterfølges af mindst én retssag om korruption.

Mange italienere husker også de to forretningsmænd, der i 2009 blev aflyttet af det italienske politi, mens de på natten, hvor et jordskælv dræbte 309 mennesker i byen L’Aquila, grinede over de mange penge, de nu skulle tjene på genopbygningen.

Femstjerner i problemer

Den og mange andre skandalesager har medført en stor kynisme blandt italienerne, der ofte ser på store byggeriprojekter som et middel til at berige politikere og forretningsmænd, snarere end et gode for befolkningen.

Den holdning var med til at gøre Femstjernebevægelsen til Italiens største parti ved valget i marts i år.

Bevægelsen er præget af hård modstand mod store byggerier. Mange af bevægelsens aktivister og politikere har været særdeles aktive i protesterne mod en højhastighedstogbane fra Lyon i Frankrig til Torino i Norditalien, og i øjeblikket overvejer bevægelsens ministre i den italienske regering, om man skal skrinlægge byggeriet, der allerede har kostet milliarder af euro.

Femstjernebevægelsens stifter, Beppe Grillo, taler ved en demonstration mod højhastighedstoget mellem Torino og Lyon. (Foto: Stringer/Italy © Scanpix)

Men brokollapset i Genova kan muligvis give bevægelsen problemer. Femstjernebevægelsen har været modstander af en fremtidig alternativ motorvej, der skulle aflaste den ofte kritiserede bro.

Et gammelt indlæg på bevægelsens hjemmeside kalder advarsler om, at broen kunne kollapse, for "et eventyr", og stifteren Beppe Grillo, der i øvrigt selv bor i byen, har tidligere sagt, at hæren burde sættes ind mod byggearbejdere, hvis de påbegyndte den alternative motorvejsstrækning. Femstjernebevægelsens ministre har dog været hurtigt ude med hård kritik af det private selskab, der driver motorvejsstrækningen og som er ansvarlig for vedligeholdelsen.

Opgør med EU på vej

Men den sammenstyrtede bro får ikke kun indenrigspolitiske konsekvenser. Den kommer også til at spille ind i det forestående opgør mellem EU-Kommissionen og Italiens regering om landets næste finanslov.

Den magtfulde italienske indenrigsminister, Matteo Salvini, skrev allerede i går i et tweet, at hvis europæiske regler forhindrer Italien i at bruge penge på at sikre skoler og motorveje, så vil regeringen sætte italienernes sikkerhed over de europæiske regler.

I forvejen har man fra Bruxelles set med bekymring på meldingerne om, at den italienske regering vil indfri en række dyre valgløfter, der kan gøre det svært for landet at overholde eurozonens regler om underskud på statsbudgettet og gældsreduktion.

Den italienske regering vil med sikkerhed bruge behovet for at sikre landets infrastruktur som nyt argument for tilladelse til at skrue op for udgifterne - selvom EU-Kommissionen tidligere har opfordret Italien til at investere i netop infrastruktur.

Mens de 100 meter bro i bunden af floddalen i Genova stadig ryddes, er sagen som så ofte i Italien blevet politisk, mens den for mange italienere vil være endnu en påmindelse om et land, der har en lang og blodig historie for ulykker, hvor det siden hen viser sig, at nogen havde sat egen pengepung højere end andres sikkerhed.

I tilfældet Genova har der været mange advarsler om, at broen ikke var sikker. Og intet er sket. Før altså i går, hvor der skete det, som ikke måtte ske. Endnu en gang.

Det fremgik tidligere af artiklen at Danmark har tre broer der ville være længere end en en bro over Messinastrædet. Det er ikke helt korrekt da en kommende Messina bro vil være 3,1 km i et spænd og dermed længere i spænd end de danske broer.

Rettet den 16/8 08.28

Facebook
Twitter