ANALYSE IS-kalifatet har efterladt en europæisk hovedpine i Syrien, der ikke vil gå væk

Hundredevis af europæere sidder fortsat i syriske fangelejre. Løsningen er ikke langtidsholdbar, og det viser sig allerede nu.

Europæiske fanger sidder blandt andet i den enorme al-Hol-lejr, der udgør et mini-kalifat med blandt andet moralpoliti. (Foto: ALI HASHISHO © Scanpix)

Europæiske politikere har forregnet sig.

Da IS-kalifatet faldt, og vestlige statsborgere strømmede ud af terrorhøjborgen, forestillede Europa sig, at man kunne bure krigerne, deres koner og børn inde på ubestemt tid i det nordøstlige Syrien, smide nøglen væk og betale aflad til driften af fangelejre og fængsler.

Politisk blev det set som selvmord at begynde at hente statsborgere hjem, der havde kæmpet for eller opholdt sig under IS-kontrol.

Derfor tænkte man kortsigtet. Men som tiden går, blinker dilemmaerne i Syriens mørke klarere end nogensinde.

Uønsket i hjemlande

På billederne fra overfyldte fængsler ligger tynde mænd i bunker iklædt orange fangedragter. Den lysende orange nuance sender tankerne i retning af de amerikanernes fængsler Guantanamo på Cuba og Bagram i Afghanistan.

Da DR Nyheder i efteråret mødte en af fangerne, den danske statsborger “Kenneth”, var han iklædt orange t-shirt og et par pludderbukser, han selv havde syet af forskellige stykker stof.

Folk som Kenneth, der rejste til Syrien og tilsluttede sig IS, er uønskede i deres hjemlande. De bliver anset som farlige og radikaliserede. Men i fængslet fortsætter radikaliseringen blandt de indsatte i cellerne, og Kenneth fortryder da heller ikke sit valg. Faktisk savner han tiden under terrororganisationen Islamisk Stat, hvor han fik en kone og et barn.

Kenneth sidder på ubestemt tid. Indtil videre uden rettergang.

De heldigste af de mandlige vestlige jihadister må næsten være de to briter, mest kendt under betegnelsen The Beatles, som kidnappede vestlige journalister og skar halsen over på de af dem, de ikke fik million-løsesummer for.

De er blevet frataget deres britiske statsborgerskab, men skal for retten i USA efter at have siddet mange måneder i kurdernes fængsel.

Men hvad skal der ske med alle de andre, og hvor længe kan vestlige lande regne med at kurderne i det nordøstlige Syrien kan og vil holde styr på vores statsborgere?

Indtil videre har vestlige lande opfattet det som en naturlov, at kurderne skal opbevare vores efterladenskaber af det faldne IS-kalifat - for altid. Men ingen kan sidde og rådne op for evigt, siger kurderne.

Løsningen er ikke langtidsholdbar, og det viser sig allerede nu.

Frankrig ville af med dem

Mændene er i laveste kurs i forhold til repatriering. Også derfor havde Frankrig den strategi under koalitionens krig mod IS, at så mange franske jihadister som muligt skulle slås ihjel.

Franske soldater på jorden i Mosul sørgede for at tage DNA-test af de franske lig efter et bombeangreb for at kunne bekræfte, at de aldrig kom hjem og blev et problem i Frankrig.

De overlevende mænd vil kurderne gerne retsforfølge – og de har selv forfulgt ideen om en international domstol i det nordøstlige Syrien ud fra betragtningen om, at det er der, forbrydelserne er begået og der, vidnerne er. Indtil nu er støtten til den ide begrænset til nogle få lande.

Men der er andre dilemmaer, når det gælder kvinder – og især krigernes afkom.

Forholdene i fangelejrene er ikke for børn. Det erkender lejrledelsen i den mindste al-Roj-lejr, og langt værre står det til i den enorme al-Hol-lejr, hvor der blandt meget andet foregår våbensmugling og i nogle perioder sker daglige drab.

Al-Hol udgør et mini-kalifat med moralpoliti, og organisationer, der arbejder i al-Hol, fortæller om, hvordan kvinderne saboterer deres arbejde og ødelægger infrastruktur.

Det farligste sted for de ansatte at opholde sig er i det såkaldte “anneks”, hvor over 9.000 udenlandske kvinder og børn opholder sig. Ifølge DR Nyheders oplysninger også personer med tilknytning til Danmark.

Risiko for radikalisering

Det kurdiske semi-autonome styre siger det ligeud: Både lejre og fængsler fungerer som de rene radikaliseringsanstalter.

Hvis børnene ikke allerede var radikaliserede, bliver de det af at opholde sig i lejrene. Og udenfor lejrene på sociale medier i islamistiske fora florerer propagandaen for at samle penge ind, så kvinderne kan blive smuglet ud fra al-Hol.

På YouTube figurerer adskillige videoer, hvor der opfordres til at give penge for at redde de islamiske søstre. Allerede er det lykkedes en del kvinder med europæisk tilknytning af flygte ud af al-Hol.

Det kurdiske styres pointe bliver dermed bekræftet. Der findes ingen garantier for, at de europæiske statsborgere ikke dukker op i hjemstavnen før eller siden. Flere gange har fangeoprør i fængslerne også gjort det muligt for IS-fanger at flygte.

En kurdisk fangevogter holder opsyn med en gruppe syriske familier familier i al-Hol-lejren. (Foto: Delil Souleiman © Scanpix)

For nylig har Tyskland hentet 12 børn og tre mødre hjem. Finland har repatrieret seks børn og to mødre, og Frankrig har i januar hentet syv børn.

På det seneste er dilemmaet i Danmark opstået om den 4-årige pige med PTSD.

Skal hun blive i en lejr uden behandling for sin psykiske sygdom? Skal hun hjem? I så fald med eller uden sin mor, som Danmark helst ikke vil vide af? Kan man adskille barn og mor?

Det bliver ikke det sidste dilemma. For Europas hovedpine i Syrien vokser kun som månederne og årene går.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter