ANALYSE Kan verdens statsledere redde kloden fra en ukontrollabel opvarmning?

Klimatopmødet i Paris er det bedste håb, verden har, hvis vi skal undgå, at klodens temperatur stiger for meget, vurderer DR's globale korrespondent, Steffen Kretz.

Frankrigs præsident, Francois Hollande mødtes søndag med sin kinesiske kollega, præsident Xi Jinping, inden COP21-topmødet, der går i gang i dag. (Foto: Stephane De Sakutin © Scanpix)

I disse timer ankommer over 150 statsledere og regeringschefer til Paris. Her har de i det næste døgn en unik mulighed for at udrette noget historisk sammen - for at sikre fremtiden for vores børn og børnebørn.

Baggrunden er alvorlig nok.

2015 bliver det varmeste år nogensinde registreret, og pilen peger kun i én retning, når det gælder om temperaturen i verden - og det er opad.

Hvis nogen har magten til at træffe de beslutninger, der er nødvendige for at bremse den globale opvarmning og redde os fra stigende havvand og ekstremt uvejr i fremtiden, så er det de 150 mænd og kvinder.

Som den amerikanske præsident Barack Obama siger det: Vi er den første generation, der mærker resultaterne af den globale opvarmning - og den sidste, der kan nå at gøre noget for at bremse den.

Set i det lys burde resultatet af FNs internationale klimakonference, COP21, der åbner mandag morgen, derfor være indlysende. Men det er det langt fra.

Aftale i horisonten

Det positive er, at der for første gang ser ud til at komme en global aftale om begrænsning af udledningen af den CO2, der driver termometret op.

Efter 20 års resultatløse forhandlinger på det punkt, har FN forud for klimakonferencen bedt de 195 deltagende nationer - praktisk talt hele verden - om at selv at melde ud, hvor meget de har planlagt at skære i udledningerne i de kommende år:

175 lande - heriblandt alle de største udledere som USA, Kina og EU - har svaret med konkrete mål.

Problemet er, at landene ikke er forpligtet til at overholde målene - de er frivillige og ikke juridisk bindende. Og måske værre endnu: Selv hvis landene holder, hvad de lover, så vil temperaturen alligevel stige med måske 3,5 grader i de kommende årtier.

Altså langt over den grænse på 2 graders stigning, som verdens ledere sammen med videnskaben selv har sat som den maksimale grænse for, hvad vores civilisation kan tilpasse sig til.

Løsning på komme senere

Det bliver ikke her i Paris, at de over 150 stats- og regeringschefer finder en løsning på det regnestykke.

Skal verdens temperatur holdes på en stigning på to grader, svarer det til, at Kina og Brasilien fra i morgen skal holde op med at afbrænde olie, gas og kul og aldrig begynde på det igen.

Så store begrænsninger i udledningen af CO2 kan ikke findes på den korte bane.

Tværtimod vil store udviklingslande som Indien poste kolossale mængder CO2 ud i atmosfæren i den kommende år, efterhånden som udviklingen bringer elektricitet ud til de 400 millioner indere, som i dag ikke har adgang til elnettet.

Mere realistisk udgangspunkt

Hvorfor så overhovedet beskæftige sig med COP21 i Paris?

Fordi udgangspunktet for COP21 er langt mere realistisk end sædvanligt. Verdens to førende udledere og de to største økonomier er gået i front:

Kina og USA er sammen gået i spidsen med udmeldinger om nedskæringer i udledningerne, og det har skabt et historisk, politisk momentum i forhandlingerne.

Det sender i sig selv et vigtigt signal til virksomheder verden over om, at politikerne satser på en omstilling væk fra fossile brændstoffer - et signal, der er afgørende for, at virksomheder vil satse på udviklingen og udbredelsen af nye grønne teknologier.

Bedste håb vi har

Verden bliver ikke reddet i Paris i det kommende døgn.

Men måske bliver COP21 den klimakonference, hvor verden for første gang står sammen om at gøre noget ved temperaturstigningen.

Måske bliver det starten på mere ambitiøse mål om nedskæringer i fremtiden. Måske begynder en positiv spiral her i Paris. Det er let at finde svagheder ved FNs klimatopmøder.

F.eks. at samtlige lande skal være enige om at skære ned på forbruget fossile brændsler - også Saudi Arabien og Rusland, der lever af at sælge dem.

Men lige nu er COP21 det bedste håb, verden har.

Facebook
Twitter