ANALYSE Kurdernes drøm tromlet ned af irakiske kampvogne

For tre uger siden jublede de irakiske kurdere over et ’ja’ til selvstændighed. Nu har de mistet store områder.

Her indtræder irakiske styrker oliefeltet Bai Hassan vest for Kirkuk den 17. oktober 2017. (Foto: AHMAD AL-RUBAYE © Scanpix)

- Vi tjener dig, Allah! Vi tjener dig, Irak!

Sådan lød kamprådet, da en gruppe irakiske soldater og militsledere mandag eftermiddag tog det kurdiske flag ned foran provinshovedkontoret i oliebyen Kirkuk.

Sekunder efter hejste de et irakisk flag.

- Vores land er ikke til salg, råbte de imens.

Scenen var symbolsk i den omstridte by, hvor arabere og turkmenere i går jublede, mens tusindvis af kurdere forlod byen. Nogle med tårer i øjnene.

For med det kurdiske flags fald i Kirkuk har de irakiske kurderes drøm om et eget, olierigt land lidt et knæk.

Da drømmen mødte overmagten

Forud var gået et døgn, hvor den irakiske hær støttet af militsfolk først indtog områder syd for byen, dernæst byens lufthavn – og til sidst kørte ind i storbyens gader med kampvogne og maskingeværer.

På det tidspunkt havde de kurdiske styrker efter mindre kampe forladt byen.

Jeg var selv i Kirkuk for få uger siden. På det tidspunkt var stemningen i byen anspændt, og nogle frygtede decideret borgerkrig, efter at det kurdiske selvstyre få dage tidligere havde gennemført en omstridt folkeafstemning om selvstændighed.

Afstemningen fandt også sted i Kirkuk, selvom byen ikke officielt er en del af det kurdiske selvstyre i Irak.

- Vi er klar til, hvad end der kommer af problemer. Kirkuk er en kurdisk by, sagde en kurdisk indbygger dengang til mig, mens hans kvarter fejrede afstemningens ’ja’ til selvstændighed.

Blodbad undgået

Samtidig forsikrede de kurdiske soldater mig og indbyggerne om, at de ville forsvare byen mod enhver indtrængende magt.

- Hvis vi dør, dør vi. Kirkuk er kurdisk og vil forblive en del af Kurdistan, sagde Walid Kirkuki, der er kurdisk soldat, til mig, mens hans overordnede forklarede mig, at kurderne ville vedblive med at kontrollere byen.

- De irakiske styrker var i overtal, sagde en af de kurdiske militærledere, Jaafar Sheikh Mustafa, til det kurdiske medie Rudaw efter tilbagetrækningen.

Et sats på uafhængighed

Tilbage står de kurdiske politikere, som satsede ved at udskrive afstemningen om uafhængighed den 25. september, selvom alle deres naboer og det internationale samfund rådede dem til at lade være.

Selvstyret valgte ikke bare at lade indbyggerne stemme i den officielle del af selvstyret, men også i de omstridte områder som Kirkuk. Områder, kurderne har kontrolleret siden 2014, da den irakiske hær flygtede fra Islamisk Stats fremmarch, men som ikke er en del af den kurdiske region ifølge den irakiske grundlov.

For mange irakiske kurdere er netop Kirkuk en vigtig del af drømmen om en kurdisk stat.

Kurderne er efter alt at dømme den største etniske gruppe i byen, og mange af dem føler, at byen er blevet forsøgt frarøvet dem tidligere, da Iraks daværende leder, Saddam Hussein, forsøgte at øge andelen af den arabiske befolkning i byen på blandt andre kurdernes bekostning.

Vrede over kurdiske politikere

Og så er der olien.

Kirkuk har nogle af Iraks største oliefelter, og kurderne har de seneste måneder eksporteret en halv million tønder olie om dagen fra Kirkuk til Tyrkiet. Nu er oliefelterne overtaget af den irakiske hær – og de kurdiske flag i byen ved at blive revet ned.

Imens flyder de sociale medier over med vrede kommentarer fra irakiske kurdere, som kritiserer deres egne ledere.

- Forrædere, skriver adskillige om politikerne og ikke mindst præsidenten for det kurdiske selvstyre, Massoud Barzani.

Han har aldrig lagt skjul på, at han ønsker, at Kirkuk og andre omdiskuterede områder skal være en del af en kurdisk nation.

- Disse områder har aldrig været omdiskuterede. De er den kurdiske region, sagde han på et pressemøde op til afstemningen.

Fra eufori til vrede

Lige nu er den kurdiske præsident Barzani taberen i spillet om Kirkuk, mens den irakiske premierminister, Haider al-Abadi, er vinderen.

Barzani lovede sine støtter en kurdisk nation med Kirkuk som en vigtig del. Abadi lovede sine støtter og det irakiske parlament at få den omstridte by tilbage under regeringens kontrol.

Nu er byen, olien og en række andre områder tilbage på regeringshærens hænder, og de kurdiske styrker har ingen reel mulighed for at generobre dem.

På under en måned er stemningen i den kurdiske region i Irak gået fra eufori over folkeafstemningen til vrede og sorg over tabet af Kirkuk. For mange irakiske kurdere er en kurdisk nation uden Kirkuk utænkelig - og olierigdommene under byen er det, som kan sikre et kurdisk land økonomisk.

De irakiske kampvogne er kørt direkte over de kurdiske planer. Og Kirkuks fremtid må afgøres med forhandlinger mellem de kurdiske politikere og den irakiske regering.

Forhandlinger, hvor den irakiske regering har de bedste kort på hånden efter den hejste det irakiske flag over Kirkuk og byens oliekilder.

Fakta: Iraks omstridte by

  • Kirkuk har over en halv million indbyggere og store mængder olie.

  • Den største etniske gruppe i byen menes at være kurdere.

  • Byens etniske sammensætning er dog så omstridt, at man ikke har lavet en pålidelig folketælling siden 1957.

  • Saddam Hussein forsøgte at flytte flere arabere til byen på bekostning af kurdere og turkmenere.

  • Ifølge Iraks grundlov skal der laves en ny folkeoptælling og en afstemning, der skal afgøre, om byen hører til det kurdiske selvstyre.

  • Den afstemning skulle være afholdt i 2007, men er blevet udsat gang på gang på grund af politisk uenighed om byen.