ANALYSE Macron på mission for at splitte EU's østblok

Den franske præsident er på rundrejse for at få opbakning til arbejdsmarkedsreform - og skabe splid.

Den franske præsident Emmanuel Macron (h) i samtale med sin bulgarske kollega, Rumen Radev (v). (Foto: Bertrand Guay © Scanpix)

Tre dages rundtur i Østeuropa ser ud til at være godt givet ud for den franske præsident Emmanuel Macron.

Mens meningsmålingerne er styrtdykket for præsidenten på hjemmefronten, har turen nemlig givet glimt af medvind til Macron fra en overraskende kant – nemlig fra lederne i Tjekkiet, Slovakiet, Østrig, Rumænien og Bulgarien.

Helt konkret har turen til Østeuropa, som slutter i Bulgarien i dag, haft til formål at samle opbakning til et af Macrons helt store valgløfter: At reformere EU’s regler om udstationerede medarbejdere.

Brigitte og Emmanuel Macron i selskab med Østrigs kansler Christian Kern og hans kone Eveline Steinberger-Kern pose i Salzburg tidligere på ugen. (Foto: Heinz-Peter Bader © Scanpix)

Det, der lyder som et tørt og teknisk direktiv, har været kimen til stor frustration og vrede i Frankrig såvel som andre steder i EU, også i Danmark, fordi det har givet mulighed for, at virksomheder kan hyre billig østeuropæisk arbejdskraft og udstationere i et land som Frankrig til en langt lavere løn end den franske kollega. Det har især bygge-og transportbranchen benyttet flittigt.

Ifølge EU-kommissionen er antallet af udstationerede medarbejdere steget med 45 procent fra 2010 til 2014. Alene i Frankrig er der omkring 286.000 udstationerede arbejdstagere, hvoraf en stor del er polakker. Og det har fået diskussionen om misbrug af regler og social dumping til at rulle, blandt andet i den franske valgkamp, hvor Macron lovede en ændring af EU’s udstationeringsdirektiv, og advarede om, at opbakningen til EU-projektet ellers ville smuldre yderligere.

Samme budskab har han med sig til Østeuropa, hvor han har kaldt det "forræderi mod den europæiske ånd" og slået fast, at det aldrig har været meningen med direktivet og den frie bevægelighed at understøtte de lande, som tilbyder den laveste grad af sociale rettigheder på arbejdsmarkedet.

Polsk modstand

Macron fik det, han kom efter, nemlig opbakning allerede fra første mødested, Østrig, og de to lande som også deltog her, Tjekkiet og Slovakiet. Og det er bestemt ikke ligegyldigt, for netop Tjekkiet og Slovakiet udgør halvdelen af den østeuropæiske sammenslutning Visegrad-gruppen, som ellers har stået stejlt over for ændringer af direktivet.

Den anden halvdel, Polen og Ungarn, får slet ikke besøg af Macron. Hermed får den franske præsident endnu engang understreget den kritik, han har udtrykt flere gange, nemlig at Polen og Ungarn optræder illoyalt over for det europæiske projekt med deres domstolsreformer og flygtningemodstand, og at man derfor søger andre allierede i området.

Og han får samtidig drevet en vigtig kile ned gennem det østeuropæiske Visegrad-fællesskab, inden efterårets diskussioner om udstationeringsdirektivet går i gang i EU. Især Polen står hårdt på sin modstand mod at ændre direktivet, hvilket ikke er overraskende, da netop Polen er den største leverandør af udstationerede arbejdstagere – cirka 500.000 anslås det.

Nationalister demonstrerede mod EU i Polens hovedstad Warszawa i juli. (Foto: Kacper Pempel © Scanpix)

Det har allerede ført til åben konfrontation mellem Macron og den polske premierminister, Beata Szydlo, som mener Macrons reformtanker er et direkte angreb mod det polske arbejdsmarked. Og i går gentog Szydlo, at Polen har tænkt sig at stå fast på modstanden - på trods af de andre østeuropæiske landes opbakning til Macron.

Hårde forhandlinger

Efter turens sidste besøg i Bulgarien i dag er arbejdet dog langt færdigt for Macron. For trods positive tilkendegivelser og velvilje ligger der hårde forhandlinger forude.

Allerede sidste år kom EU-kommissionen med deres udspil til en reform af udstationeringsreglerne for at dæmme op for misbrug og social dumping. Her foreslog den blandt andet, at en arbejdstager højst kan være udstationeret i et andet land 24 måneder, før vedkommende skal overgå til nøjagtig de samme løn- og arbejdsbetingelser, som gælder i værtslandet.

Visegrad-gruppens ledere i selskab med Israels regeringschef, Benjamin Netanyahu, i sidste måned. (Foto: BERNADETT SZABO © Scanpix)

Især Polen satte foden i, med henvisning til at den billige og fleksible arbejdskraft er Polens vigtigste konkurrenceparameter. Men også arbejdsgiverorganisationer og lande i Vesteuropa har hejst advarselsflaget mod forslaget, inklusiv den danske regering. Her er det modvilje mod at afgive den nationale kompetence til at fastsætte løn og regler, der fylder. Desuden mener arbejdsgivere, at det vil være en tung bremse for udstationeringer, hvis en arbejdsgiver pludselig skal holde styr på 27 landes arbejdsmarkedsregler og være klar til at overholde dem efter 12 eller 24 måneder i stedet for det mere enkle, fælles regelsæt i det nuværende udstationeringsdirektiv.

Med andre ord venter der ikke kun Macron et stort slagsmål med Polen – men også med vesteuropæiske regeringer. Derfor har han travlt med at skabe alliancer - ikke kun i Østeuropa. På mandag har han således indbudt den italienske, den spanske og den tyske leder til møde i Élyséepalæet. Også her er der udstationering på menuen, og da Tyskland sammen med Frankrig er det land, der huser flest udstationerede medarbejdere, er forventningen, at den tyske kansler, Angela Merkel, ankommer til Paris med en vis sult.