ANALYSE Merkels medvind skubbede ny partikonge over målstregen

Armin Laschet blev i dag valgt som ny formand for Tysklands store konservative parti, CDU.

Der var virtuelle klapsalver til Armin Laschet på CDU's digitale kongres. (Foto: ODD Andersen © Scanpix)

Tysklands største parti, det kristendemokratiske konservative CDU, har valgt ny formand – og en mulig efterfølger til Angela Merkel som landets magtfulde kansler, og en af de vigtigste lederskikkelser i Europa.

Armin Laschet er navnet, du skal til at vænne dig til.

En 59-årig vesttysker, gift og far til tre børn, katolik og ministerpræsident i delstaten Nordrhein-Westfalen – hans hjemegn. Der er tale om Tysklands befolkningsrigeste delstat, en gammel industriregion med Ruhrdistriktet som centrum, som er præget af nedgang.

Armin Laschet satte kronen på sig selv og sin formandsvalgkamp med en solid og personlig tale, der trak tråde til netop Ruhrdistriktet og dets kulminearbejdere.

Nede i dybderne skal man kunne stole blindt på hinanden. "Og I kan stole på mig," fastslog Armin Laschet – henvendt til CDU og henvendt til tyskerne.

Den gik formentlig lige hjem hos de 1.001 delegerede, hvor den største gruppe netop kommer fra Laschets hjemegn Nordrhein-Westfalen.

På grund af coronapandemien sad de hjemme foran computerne og stemte digitalt på den ny formand.

Valg i en coronatid

Og det er nok også på grund af pandemien, at et flertal klikkede på Armin Laschets navn frem for på konkurrenterne Friedrich Merz og Norbert Röttgen.

Begge konkurrenter til formandsposten stod på hver deres måder for et opbrud.

Merz ville bevæge partiet og Tyskland længere ud på den borgerlige fløj. Mere lov og orden. Færre sociale ydelser efter corona. Sparekurs og Tyskland først i Europa.

Norbert Röttgen ville modernisere CDU, gøre det yngre, mere kvindeligt og alsidigt. Han ville gøre Tyskland grønnere og mere digitalt.

Men i en coronatid foretrækker flertallet – i hvert fald i et konservativt, tysk folkeparti – stabilitet og kontinuitet. Mere af den midtsøgende Merkel-kurs i Tyskland og Europa, som også Armin Laschet står for. Ikke noget med nogen eksperimenter.

Det hjalp heller ikke konkurrenterne, at deres taler ikke var helt oppe at ringe.

Norbert Röttgen stod bag talerstolen som et skræmt dyr parat til sit sidste fortvivlede modangreb.

Friedrich Merz klarede sig langt bedre, men virkede nærmest nøgen uden det levende, hujende publikum, den begavede taler normalt henter sin energi hos.

Læs mere om de tre formandskandidater ved at klikke på kortene:

Merkel-mand

Men det, der i sidste ende bragte Armin Laschet sejren, var nok slet ikke hans egen og konkurrenternes salgstaler. Ej heller coronapandemien, hvor Armin Laschet har høstet megen kritik og mistet opbakning på grund af sin alt for bløde tilgang til smittebekæmpelsen.

Den medvind, der skubbede Armin Laschet henover målstregen, blev formentlig skabt af en magtfuld skikkelse i baggrunden:

Angela Merkel.

I de seneste uger havde flere og flere frontfigurer i CDU stillet sig skulder ved skulder med Armin Laschet og erklæret, at han var deres mand. Figurer fra CDU-pyramidens højeste hierarkier. Merkels magtfulde allierede.

Skulder ved skulder - eller rettere: albue ved albue. Armin Laschet og Angela Merkel i august 2020. (Foto: pool © Scanpix)

For Armin Laschet er en Merkel-mand. Og det var de to konkurrenter ikke. Friedrich Merz – en gammel rival, som Merkel udmanøvrerede i nullerne på sin vej til tops i tysk politik. Norbert Röttgen – en tidligere miljøminister, som Merkel tvang til at rydde sit skrivebord.

Spørgsmålet bliver, hvordan ny formand Laschet vil klare sig, når Angela Merkel forlader tysk politik i september.

En af hans primære opgaver bliver at sikre, at luften så ikke går af CDU-ballonen. For mange af de stemmer, der gør CDU til Tysklands største parti, skyldes Merkels popularitet, der stadig er enorm.

Uden hende kan CDU meget vel lide den nedgang, der har ramt de fleste andre folkepartier i Europa.

Hvad med kanslerposten?

Et mere akut spørgsmål bliver, om Armin Laschet har formatet – og viljen – til at blive kansler.

Aktuelle meningsmålinger viser, at han ikke har den store opbakning i den tyske befolkning, der skal til for at vinde et forbundsdagsvalg. Også på grund af håndteringen af corona.

I det lys vil CDU måske hurtigt begynde at se sig om efter en mere populær kanslerkandidat. Det kunne være Bayerns ministerpræsident Markus Söder fra det borgerlige søsterparti CSU.

Det kunne også være CDUs sundhedsminister Jens Spahn. Begge har opnået stor popularitet blandt tyskerne for deres håndtering af coronapandemien.

Markus Söder holdt en tale på weekendens partikongres, der for første gang viste kanslerambitioner. Jens Spahn har allerede luftet lignende drømme.

Michael Reiter forklarer formands- og kansleropgøret i CDU med Playmobil:

Men vil den nykronede konge i CDU-land bare afgive scepteret og lade en anden komme til, når hjørnekontoret i Kanzleramt måske venter forude?

Den afgørelse bliver truffet i de kommende måneder. Og måske har Frau Merkel også noget at skulle have sagt.

Det bliver et spændende forår i tysk politik.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter