ANALYSE Merry brexmas og godt nytår: Boris, nu skal du i arbejdstøjet

Storbritannien har endegyldigt forladt EU, og udfordringerne står i kø for premierministeren.

Boris Johnson underskrev en handelsaftale med EU 30. december. (Foto: ANDREW PARSONS / DOWNING STREET © Scanpix)

På en kold februardag i 2016 gik Boris Johnson ud af døren i London og trådte ind i en kødrand af journalister. De ville vide, hvordan han forholdt sig til den kommende afstemning om Storbritanniens EU-medlemskab.

- Jeg tænkte, jeg ville komme ud og sige noget, fordi jeg kunne se, I stod stimlet sammen. Lad mig fortælle, hvad jeg er kommet frem til. Jeg har besluttet mig, startede han.

Boris Johson, der på det tidspunkt var en af de toneangivende politikere i det konservative parti, opremsede alle grundene til, at han elskede Europa. Der var mange. Men, tilføjede han og rodede i det lyse hår, EU var efter hans mening ude af demokratisk kontrol.

- Jeg har en chance nu for rent faktisk at gøre noget. Jeg vil have et nyt forhold (til EU, red.), der er baseret mere på handel men meget mindre på det her overnationale element, sagde han.

Boris Jonson, daværende borgmester i London, taler med pressen om sit syn på den forestående brexit-afstemning tilbage i forsommeren 2016. (arkiv) (Foto: Stefan Wermuth © Scanpix)

Derfor havde den tidligere borgmester i London “med stor hjertesorg” besluttet, at han ville føre kampagne for at få Storbritannien ud af EU. For at få kontrollen tilbage. Derfor satte han sig ind i en rød bus med netop det slogan malet på siden, og kørte lande og kongerige rundt for at tale om suverænitet.

Det er fristende at sige, at resten nu endelig er historie. Men historien er faktisk kun lige begyndt.

Løfterne skal indfries

I dag starter det nye forhold mellem Storbritannien og EU. Det lå ikke i kortene for fem år siden, men det blev Boris Johnson, der fik magten til at tegne og præsentere det nye forhold juleaften.

Efter flere år med usikkerhed om, hvad det britiske exit egentlig er udover, at “brexit betyder brexit”, har Boris Johnsons aftale leveret klarhed.

Han har tegnet et tyndt, begrænset forhold til EU, der fylder 1.256 sider. De områder, hvor Storbritannien og EU ikke er tæt forbundet længere, er ikke med i aftalen - såsom forsvar, udenrigspolitik og udveksling af universitetsstuderende.

Men EU og Storbritannien vil stadig have et tæt samarbejde i de mange politiske komiteer, hvor politikere og embedsfolk nu skal til at mødes og forvalte det nye forhold. Sådan er det, når man er tæt integreret efter årtiers frihandel og politisk samarbejde.

Briterne kan ikke afbryde forbindelsen til kontinentet helt, og det vil de heller ikke. De bliver i stedet en satellit tæt på EU's kredsløb.

Bunker af papirarbejde

Briterne har fået en handelsaftale med EU, der som den første i verden begrænser handlen frem for at gøre den friere. Og så er de ude af EU's indre marked og toldunionen.

Det betyder konkret, at det fra i dag er lettere at eksportere til Berlin og Bratislava end til London og Liverpool. Europæiske og britiske virksomheder skal gennem en bureaukratisk øvelse, når de krydser grænsen, fordi politikerne har gennemført et ganske hårdt brexit.

De selvsamme britiske politikere, der begrundede deres EU-modstand med, at Bruxelles er bureaukratisk, har indført bunker af papirarbejde og bureaukrati som en erstatning for det britiske medlemskab.

I de kommende år vil det vise sig, hvordan de nye handelsforhindringer slår igennem; om de vil få forretningsfolk til at give op, og om det vil få betydning for de europæiske varer, briterne er vant til at finde på hylderne.

Kolde bureaukrater

Brexit har alle dage været drevet af slagord og korte, fyndige sætninger om at “tage kontrollen tilbage” og “genvinde suveræniteten”. De blev gentaget helt frem til den sidste debat om aftalen om forholdet til EU 30. december 2020. Altså for to dage siden.

Premierminister Boris Johnson med et slagkraftigt budskab: "Get brexit done." (arkiv) (Foto: FRANK AUGSTEIN © Scanpix)
Premierminister Boris Johnson med et slagkraftigt budskab: "Get brexit done." (arkiv) (Foto: FRANK AUGSTEIN © Scanpix)

Aftalen faldt på plads juleaften, hvor de fleste holdt fri. I ren lettelse over, at faren for et “no deal”-brexit var drevet over, kaldte mange det for et julemirakel. I de efterfølgende dage flød aviserne over med beskrivelser af, hvordan aftalen endelig kom på plads.

Nogle spindoktorer har fodret pressen med den velkendte beskrivelse af Boris Johnson som sjov og hyggelig overfor de kolde og kedelige bureaukrater i Bruxelles. Man kan sige, at aftalen har været ude på en form for bryllupsrejse.

Men den slutter i dag, hvor den nye virkelighed indtræffer, og så kan Boris Johnson ikke læne sig op af gode slagord længere. Aftalen med EU ligger frit fremme sort på hvidt, og nu vil det vise sig, hvordan det udmønter sig i praksis.

Følelser over økonomi

Aftalen med EU blev stemt igennem med et overvældende flertal. De konservative tilhængere af brexit siger, at godt nok er den ikke perfekt, men den giver Storbritannien kontrol og suverænitet tilbage.

Igen er det følelser, der dominerer og ikke, hvad der giver mening for økonomien. Som en af brexits vigtigste frontmænd, Nigel Farage, har sagt mange gange:

-Du kan ikke sætte en pris på frihed.

Det er afspejlet i den aftale, der er landet. Regeringen kæmpede indædt for fiskeriet, selvom det er en lille industri. Den finansielle sektor, som er langt mere værdifuld, har til gengæld ingen opmærksomhed fået og er ikke omfattet af aftalen.

Men der er historie og følelser i de britiske fisk, hvor meget af EU-modstanden stammer fra. Det er der ikke i de britiske finanser i London. Der er kun penge.

Boris Johnson holder en torsk i december 2019. (Foto: Ben Stansall © Scanpix)

Konsekvenser vil vise sig over tid

Det er umuligt at sige, om brexit er en succes eller en fiasko, og der vil gå flere år, før man kan gøre regnebrættet op. Men langt de fleste analyser af konsekvenserne af brexit mener, at britisk økonomi vil lide under beslutningen i lang tid fremover.

For nylig er ‘The Office for Budget Responsibility’, en slags uafhængig, økonomisk vagthund i regeringen, kommet frem til, at brexit vil skrumpe det britiske BNP med mindst fire procent over de kommende år. Det giver langt fra det fulde billede, for økonomien kan blive ramt på alle leder og kanter, når den nye virkelighed indtræffer fra i dag.

Lige nu virker konsekvenserne uhåndgribelige og små i forhold til det morads, økonomien i forvejen er i på grund af coronapandemien. Som en kommentator har udtrykt det, ligner brexit-konsekvenserne “en spytklat i en tsunami”.

Regeringen låner sig i øjeblikket gennem coronakrisen og opbygger en statsgæld. Det er ikke nødvendigvis et problem, og i alle tilfælde skal regningen først betales senere. På samme måde ligger regningen for brexit også et sted ude i fremtiden.

Her kommer Boris Johnsons arbejdstøj ind i billedet. For selvom brexit er et emotionelt projekt, har han lovet, at det bliver en god forretning.

Ingen lukrative aftaler endnu

Hvis brexit skal blive det, skal Johnson som lovet hente guld og grønne skove ude i verden. Og indtil videre går det langsomt med at finde det, som dybest set er en erstatning af EU's indre marked.

Den britiske regering fortæller stort og flot om de mange handelsaftaler, de allerede har landet. Men sandheden er, at det endnu ikke er lykkedes dem at lave andet end kopier af de aftaler, Storbritannien var omfattet af som medlem af EU.

Der ikke noget, der tyder på, at Storbritannien lander store, lukrative aftaler med lande som USA, Inden, Kina og Australien lige med det samme.

Det er ellers her, Boris Johnson håber, at meningen med brexit vil vise sig økonomisk. Gennem handelsaftaler, som er bedre end dem, Storbritannien kunne få som medlem af EU. Tiden vil vise, om han kan lykkes med det.

Det globale Storbritannien

Briterne stemte ‘leave’ i juni 2016, og i dag skriver kalenderen januar 2021.

Grunden til, det har taget så lang tid at kommer her til, er, at brexit udelukkende var defineret af, hvad Storbritannien IKKE skulle være - medlem af EU.

(Foto: Søren Winther Nørbæk (Grafik))

Hvordan forholdet til Europa så skulle være i stedet har taget fire og et halvt år med et væld af dramaer og en kavalkade af kriser at finde ud af. Det betyder dog ikke, at den debat er afsluttet.

Det giver kun mening, at forholdet til EU vil blive taget op igen af politikere, der vil forbedre og justere det. Sikkert også af politikere, der vil opsige den, hvis de mener, den knytter Storbritannien for tæt til kontinentet.

Men det største spørgsmål er, hvordan Boris Johnsons “globale Storbritannien” skal se ud. Hvem vil han knytte briterne tættere til, nu hvor fortøjningerne til Europa er kappet? Hvilken rolle skal Storbritannien spille på den internationale scene? Det har han ikke svaret på endnu - og slet ikke præsenteret en køreplan for.

Det uforenede kongerige

Det er ikke kun det globale Storbritannien, der kræver premierministerens opmærksomhed i det nye år. Det gør det lokale i den grad også. Boris Johnson har nemlig den gigantiske opgave at samle kongeriget, som risikerer at knække på grund af afgangen fra EU.

I Skotland har ønsket om selvstændighed i befolkningen aldrig været større, end det er nu. Det handler ikke kun om brexit, men også om Londons håndtering af pandemien. Ikke desto mindre presser det store, skotske nationalparti på for at få en ny afstemning om uafhængighed, fordi de vil være medlemmer af EU igen.

Skotlands nationalister tabte en afstemning om at forlade Storbritannien i 2014. 45 procent stemte for, 55 procent imod. (Foto: Russell Cheyne © Scanpix)

Det modsatte er tilfældet i Nordirland. De er vågnet op til en ny virkelighed i dag, hvor de stadig er en del af EU's indre marked og toldunion og samtidig en del af Storbritannien, der har forladt EU.

Det er ligeså forvirrende, som det lyder, og utilfredsheden med at være afskåret fra resten af landet er stor. Men det er begejstringen også for de mange, som gerne ser Nordirland forenet med Irland.

En god nabo

De 47 års medlemskab af EU er slut, men de mange årtiers diskussion om forholdet til Europa får ikke ende her. En konservativ politiker beskriver det nye forhold sådan, at Storbritannien flytter ud af EU, men kun lige ind i huset ved siden af for at blive en god nabo.

Og som det er, når man bor tæt, er der rigeligt, der skal findes fælles fodslag for. I det nye forhold er der rigeligt, som vil være op til konstant forhandling mellem de to parter. Og jeg tør godt love, det bliver en anelse mere kompliceret end at enes om, hvordan hækken mellem de to huske skal klippes.

Selvom det er endnu en historisk dag i dag og en milepæl i Storbritannien, står de store udfordringer ganske enkelt i kø udenfor Downing Street 10.

Jeg ved ikke, hvad Boris Johnson laver 1. januar, men han har næppe tid til at flade ud på sofaen som alle os andre.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter