ANALYSE To Mitch McConnell-tacklinger har banet vejen for USA's mest konservative højesteret

Mindretallet skal beskyttes mod flertallet, siger arkitekten bag den nye højesteret.

Lederen af det republikanske mindretal i Senatet, Mitch McConnell, har grund til at smile. (Foto: Jim WATSON © Ritzau Scanpix)

Der er især én mand, som går glad på sommerferie i Washington i år.

Han hedder Mitch McConnell og er stolt af at blive anset som den mest konservative leder i Senatets historie.

Republikaneren McConnell er én af hovedarkitekterne bag den højesteret, som i de sidste uger har sendt chokbølger gennem store dele af Amerika med skelsættende afgørelser om kvinders adgang til abort, om religions plads i det offentlige rum, om våben og om kampen mod klimaforandringer.

Et mindretal af amerikanerne jubler, de fleste er utilfredse.

Blokerede Obamas kandidat

Når USA's højesteret har fået cementeret et stærkt konservative flertal, skyldes det især to politiske tacklinger fra senator Mitch McConnell, som hans demokratiske modstandere anser for helt ureglementerede.

Den første var at nægte præsident Barrack Obama retten til at udpege en dommer i 2016, da der blev en plads ledig i højesteret efter den konservative dommer Antonin Scalias død.

McConnell var leder af det republikanske flertal i Senatet og blokerede i 293 dage Obamas kandidat med begrundelsen, at sådan en udnævnelse ikke burde ske i et valgår.

Da Donald Trump blev valgt, fik han i stedet mulighed for at indsætte en konservativ dommer som én af sine første handlinger i præsidentembedet.

USA's daværende præsident Donald Trump præsenterer højesteretsdommer Amy Coney Barrett i oktober 2020. (Foto: Brendan SMIALOWSKI © Ritzau Scanpix)

Dommer godkendt på rekordtid

Den anden tackling kom netop, da USA igen skulle vælge ny præsident i efteråret 2020.

Den demokratisk udpegede dommer Ruth Bader Ginsburg døde 18. september, mens millioner af amerikanere allerede var i gang med at brevstemme til præsidentvalget i november. Men denne gang havde Mitch McConnell intet imod, at en præsident udpegede en ny højesteretsdommer i et valgår:

Tværtimod pressede han den nye dommer Amy Coney Barrett igennem godkendelsesprocessen i Senatet på rekordtid i en manøvre, som Demokraterne har kaldt illegitim og en af de “mørkeste dage” i Senatets historie.

Ude af trit med amerikanerne

Resultatet er, at retningen for USA på mange måder nu udstikkes af et flertal på fem stærkt konservative dommere i en højesteret, som den demokratiske leder i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, nu kalder for “Trump-McConnell-retten”.

Det er en højesteret, som i sit første år i den nuværende sammensætning har haft færre afgørelser med fuld enighed og flere, hvor flertallet af republikansk udpegede dommere - seks ialt - har truffet en afgørelse, og de tre demokratisk udpegede dommere har stemt imod.

Altså en højesteret, som virker mere udtalt politisk.

Især de seneste skelsættende afgørelser viser, at USA's højesteret er mere ude af takt med flertallet af amerikanere, end den har været i årtier.

'Mindretallet skal forsvares mod flertallet'

Og det er en kendsgerning, som passer Mitch McConnell godt.

- Stort set alting i forfatningen er designet for at forsvare mindretallet mod flertallet, siger den 80-årige senator i et interview med avisen New York Times.

- Den (højesteret, red.) er ikke en flertalsinstitution i den forstand, at den skal følge den offentlige mening. Det er vores job.

Set fra den demokratiske lejr, er det et yderst belejligt argument for McConnell og Republikanerne.

McConnell kan nu lade en håndplukket gruppe af stærkt konservative dommere i højesteret træffe de upopulære beslutninger om abort, våben, religion og klima, som let kunne have kostet Republikanerne dyrt, hvis de skulle været vedtaget i Kongressen.

Højesterets beslutninger skaber protester mange steder i USA. Her er det en demonstration for retten til abort i Los Angeles lørdag. (Foto: Etienne Laurent © Ritzau Scanpix)

Tillid til institutionerne synker

Men der er efter alt at dømme en pris at betale for McConnells strategi: USA's højesteret i sin nuværende form har lidt et markant tab af troværdighed i amerikanernes øjne.

En Gallup-måling offentliggjort lige før afgørelsen i abort-spørgsmålet viser, at kun 25 procent af amerikanerne har nogen eller megen tiltro til højesteret som institution. Det laveste tal nogensinde.

I dag efter abort-afgørelsen kan det tal meget vel været sunket - måske ned til niveauet for opbakning til Kongressen i Washington D.C.: 21 procent i en Gallup-måling fra marts i år.

Dommerne i USA's højesteret sidder på posten, så længe de lever. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

Ekstrem polarisering

En mere politiseret højesteret og dalende tiltro til de centrale institutioner i samfundet forstærker de revner i fundamentet under USA, som allerede er synlige for enhver.

Det republikanske parti har tydelige antidemokratiske understrømme. Et flertal af republikanske vælgere tror stadig på Trumps valgløgne og mener, at USA's nuværende præsident Joe Biden er illegitim.

Det demokratiske parti angriber nu én af søjlerne i demokratiet, højesteret, for at være ekstrem. Partiets leder, præsident Joe Biden, stemplede i den forgangne uge højesteret som “destabiliserende” og abortafgørelsen som “skandaløs.”

Politisk debat er sundt for et demokrati. Men ekstrem politisk polarisering kan være livsfarlig for et folkestyre og kan nå et punkt, hvorfra der ikke er nogen let vej tilbage. Det viser et interessant studie fra National Academy of Science fra sidste år.

Hvornår det punkt opstår, er nærmest umuligt at forudsige på forhånd, viser studiet.

Men alt tyder på, at USA's højesteret nu er blevet en del af den polarisering, som truer stabiliteten i landet.

Hør 'Verden ifølge Gram' om kulturkrigen i USA: