ANALYSE Obama sikrer sig solidt aftryk på sin sidste rejse til Asien

Amerikansk-kinesisk ratificering af klimaaftale markerer positiv start på de kommende G20-forhandlinger.

Lørdag skinnede solen over Hangzhou i Kina – i mere end én forstand. De kinesiske myndigheder har lukket denne gamle smukke millionby ned, for at fjerne forurening, sørge for at alle uønskede elementer er fjernet og sikret en smuk blå himmel og 35 grader.

Og præsidenterne Xi Jinping og Barack Obama kvitterede med at ratificere den globale klimaaftale, der blev vedtaget i Paris i december og bekræftet i New York i foråret.

I USA har præsident Obama ratificeret klimaftalen, så den nu kan blive til virkelighed – uden om det amerikanske Senat.

For i Obama-regeringens optik er klimaaftalen ikke en juridisk-bindende international traktat og behøver derfor ikke Senatets godkendelse

Dermed har Obama sikret sig et solidt aftryk som amerikansk præsident – på sin sidste rejse til det Asien, som han har gjort til en prioritet for amerikansk udenrigspolitik.

Meddelelsen om den amerikansk-kinesiske ratificering af klimaaftalen kom, mens de to præsidenter mødtes, her dagen før selve G20-topmødet, i det hus ved søerne her i Hangzhou, hvor præsident Nixon og daværende sikkerhedspolitiske rådgiver Henry Kissinger forhandlede åbningen af forholdet mellem det kommunistiske Kina og USA tilbage i februar 1972 med den daværende kinesiske premierminister Zhou Enlai.

Det var dengang den gradvise amerikanske tilpasning til den kommende kinesiske stormagt begyndte – en status som både Xi Jinping og Obama talte om her i dag.

Præsident Xi talte om det strategiske forhold mellem Kina og USA, om samhandel, om de voksende mellemfolkelige kontakter, om samarbejde mod cyber-kriminalitet og samarbejdet om den iranske atom-aftale.

Præsident Obama talte også om de mål USA og Kina har nået sammen – og ikke mindst, at de to magter har udarbejdet et samarbejde, der giver plads til uenigheder.

Og Obama opfordrede kineserne til at samarbejde om regional sikkerhed – det vil bl.a. sige, at få lagt låg på Nordkorea missil- og atom-udvikling, at respektere menneskerettigheder, normalisere forholdet til Japan (der er spændt) og at bremse de kinesiske ekspansioner i det sydkinesiske hav.

Møderne her i Hangzhou vil sætte punktum for syv års Obama-politik, hvor afsættet har været den strategiske erkendelse, at mens Mellemøsten fortsat vil blive hærget af kaos og Europa er tilstrækkeligt forankret i en provestlig og demokratisk udvikling – så ligger fremtidens trussel mod USA’s nationale interesser i et Asien, hvor forholdet til Kina ikke er blevet defineret, passet og plejet på det lange stræk.

Det er det, Obama har satset på.

Og det er først og fremmest sket gennem en tæt og konstant dialog med Beijing – med enighed såvel som uenighed – OG en styrkelse af de amerikanske forbindelser med resten af de sydøstasiatiske lande, der i dag føler sig truet af den mere og mere militante og nationalistiske kinesiske ekspansion og derfor rykker tættere og tættere til USA. For en del af virkeligheden i dag er også, at Kina har meget få venner blandt sine nærmeste naboer.

Facebook
Twitter