ANALYSE Præsidenten og de vrede gallere

To populære ministre har sagt op, og meningsmålingerne er i frit fald. Franskmændene lader til at vende deres præsident ryggen - og efterlader en Emmanuel Macron i krise.

Den franske præsident Emmanuel Macron har fået noget at tænke over på hjemmefronten, hvor to ministre har trukket sig inden for en uge. (Foto: pool © Scanpix)

Det lignede en blanding af politisk revolution og kærlighed ved første blik, da franskmændene sidste år i maj valgte den unge himmelstormer Emmanuel Macron som deres præsident.

Et par uger senere stormede hans nystiftede parti, En Marche, ind i parlamentet med absolut flertal til at føre præsidentens politik igennem i Frankrig.

En Marche betyder ”fremad”, og såvel partiet som præsidenten levede op til sit navn. Macron og Frankrig var på vej fremad, og dét i tordentempo med popularitetsmålinger på 64 procent.

Men… sidste sommer er en evighed væk, når vi kigger ud over det franske politiske landskab denne regnfulde septemberdag i 2018.

For det første har præsident Macron i dag været tvunget ud i sin første regeringsrokade, efter at to af hans mest populære ministre har sagt op; miljøminister Nicolas Hulot i protest over regeringens manglende vilje til at leve op til sine grønne løfter, sportsminister Flessel af ”personlige årsager”.

For det andet viser to friske meningsmålinger viser, at præsidenten er upopulær som aldrig før. Ugemagasinet Paris Match har i dag offentliggjort en måling, hvor Macrons popularitet ligger på 31 procent, mens analyseinstituttet TNS Sofres måler 33 procent.

Mens Emmanuel Macron bliver modtaget som en superstjerne mange steder ude i verden – ikke mindst i Danmark i sidste uge – så lader franskmændene til at vende deres præsident ryggen. Det er der flere grunde til.

  • Har sagt op: Sportsminister Laura Flessel. Tidl. verdensmester og olympisk mester i fægtning. Trækker sig ”af personlige grunde”. Hendes første opgave som minister var at annoncere en nedskæring på 7 procent (481 millioner euro) i statens tilskud til fransk idræt. Hendes opsigelse falder sammen med sportsverdens bekymring for økonomien, når Paris skal være OL-by i 20124. (Foto: Joel Saget © Scanpix)
  • Har sagt op: Miljøminister Nicolas Hulot. Den tidligere miljøaktivist og tv-vært var en af Macrons mest populære ministre. Trådte tilbage i skuffelse over regeringens indsats på klima- og miljøområdet. Hulot sagde i øvrigt op på live radio uden først at informere Emmanuel Macron, der var på vej til Danmark på statsbesøg. (Foto: Jean-Sebastien Evrard © Scanpix)
  • Ny sportsminister: Roxana Maracineanu. Tidl. verdensmester og olympisk mester i svømning. Kom til Frankrig som flygtningebarn fra Rumænien i 1984. Blev i 2010 valgt som regionalpolitiker for Socialistpartiet i hovedstadsregionen Ile-de-France, men støttede Emmanuel Macron i hans valgkamp. (Foto: FRANCOIS-XAVIER MARIT © Scanpix)
  • Ny miljøminister: François de Rugy. Formand for parlamentet og medstifter af miljøpartiet Partiet, Écologiste. Forfatter til flere bøger om miljø, klima og økologi. Var en af favoritterne til at efterfølge Hulot på posten som miljøminister.Forfatter til flere bøger om miljø, klima og økologi. Var en af favoritterne til at efterfølge Hulot på posten som miljøminister. (Foto: Joel Saget © Scanpix)
1 / 4

Møgsag på møgsag

For det første har sommeren været præget af flere regulære møgsager, særligt balladen om en af Elyséepalæets betroede sikkerhedsmedarbejdere, der trods voldelig opførsel over for demonstranter ikke blev fyret, før sagen kom i mediernes søgelys.

For det andet affødte det raseri i Frankrig, da præsidenten under sit statsbesøg i Danmark holdt en tale for Dronning Margrethe, hvor han kaldte franskmændene for ”forandringsuvillige gallere”.

- Som altid, når præsidenten er i udlandet, viser han sin foragt for franskmændene, rasede højrefløjsdronningen Marine Le Pen, der står i spidsen for Frankrigs næststørste parti.

For det tredje er en ny runde upopulære reformer på vej i Frankrig – blandt andet en skattereform, der kritiseres massivt af både højrefløjen og venstrefløjen i landet, som – ifølge præsidenten – er befolket af gallere med udtalt modvilje mod forandringer.

Samtidig kritiserer franske topøkonomer præsidenten for at gennemføre erhvervsliberale reformer, der trækker Frankrig i en retning, hvor samfundets svageste bliver afhængige af, at samfundets stærkeste klarerer sig godt.

Macron gik til valg på en lang række skandinaviske idealer – som vi igen og igen blev mindet om under statsbesøget i Danmark sidste uge – men hans kritikere mener, at den franske præsident kun har forstået halvdelen af den danske arbejdsmarkedsmodel, ’flexicurity’, nemlig ”flexi-delen”, der skal gøre det lettere at hyre og fyre, mens ikke ”security-delen”, der sikrer lønmodtagerne socialt.

Og endelig er der hele hans opførsel: Præsident Macron er siden sin første dag på posten blevet kritiseret for at optræde magtfuldkomment og kontrollerende, hvilet har resulteret i øgenavne som ’Præsident Napoleon’ og ’Cæsar’.

Superstjernepræsidenten, der stiller op til autografer og selfies i udlandet, er altså alt andet end en superstjerne i sit eget land for tiden. Emmanuel Macron går et svært politisk efterår i møde hjemme hos sine 66 millioner åbenbart så uregerlige gallere.

Facebook
Twitter