ANALYSE Rigsretssag bliver dom over Trumps eftermæle

Trumps politiske modstandere vil vise verden, at præsidenten i månedsvis gødede jorden for et kupforsøg.

Tidligere præsident Donald Trump skal som den første i historien for anden gang for en rigsret. (Foto: LEAH MILLIS)

Når tidligere præsident Donald Trump i dag stilles for en rigsret i Senatet i Washington D.C. bliver det en proces som ingen anden i USAs historie.

Det er aldrig før sket, at samme præsident er stillet for en rigsret to gange, så alene det er historisk.

Men også anklagens karakter og bunken af bevismateriale er uden fortilfælde.

Modsat den forrige rigsretssag mod Trump, som handlede om magtmisbrug og fjerne lande, så er anklagen denne gang meget enkel og konkret.

Anklages for kupforsøg

Trump anklages for at have tilskyndet til et kupforsøg, der kunne hjælpe ham med at bevare magten, selvom han tabte præsidentvalget.

Det samme gælder beviserne.

Hvor amerikanerne ved sidste rigsretssag skulle stykke utallige vidneforklaringer sammen og forstå komplicerede udenrigspolitiske sammenhænge, så er beviserne denne gang meget håndgribelige:

Bevismaterialet er plukket fra præsidentens egne taler og fra tusindvis af video-optagelser, som hans tilhængere selv optog og lagde ud på sociale medier, da de stormede Kongressen 6. januar.

Det er optagelser som det her fra den 6. januar, der vil blive fremlagt:

Retten er også gerningssted

Scenen bliver dramatisk: Rigsretssagen foregår i Kongressen og dermed på gerningsstedet for angrebet, som kostede fem mennesker livet og sårede 100 betjente.

Herinde lå politikere under deres pulte for en måned siden, mens de kunne høre angriberne råbe og skrige i gangene lige udenfor.,

Her kan du se, hvad der skete den 6. januar

Herfra affyrede sikkerhedsfolk skud og dræbte én af angriberne, da hun forsøgte at trænge ind i parlamentskammeret gennem et knust glasparti i en dør.

Her lykkedes det Trump-tilhængerne at få bremset kongressens formelle godkendelse af valgresultatet og af Joe Biden som vinder - i hvert fald i nogle timer.

Så anklagerne kunne næsten ikke være mere konkrete og håndgribelige for de 100 senatorer, som skal fungere som jury ved sagen og altså afgøre Trumps skæbne.

  • Demonstranter på trapper til Kongressen kaldet The Capitol. (Foto: Samuel Corum © Scanpix)
  • Demonstrant på gangene i Kongressen. (Foto: Saul LOEB © Scanpix)
  • Smadret kameraudstyr efterladt foran Kongressen. (Foto: AGNES BUN © Scanpix)
1 / 3

Demokraternes Plan B

Men det er ikke det samme som, at udfaldet af rigsretssagen er afgjort på forhånd.

Det kræver to tredjedeles flertal at dømme præsidenten, og da Demokraterne og Republikanerne hver har 50 pladser i det nye senat, vil 17 republikanere altså skulle stemme for domfældelse, hvis Trump skal dømmes.

Nogle republikanske senatorer har allerede sagt, at de vil være klar til at dømme Donald Trump, heriblandt Mitt Romney fra Utah. (Foto: Pool © Graeme Jennings/WashingtonExaminer)

Så det er op ad bakke for Demokraterne i forhold til at få Trump dømt, og derfor har de også en plan B. Den handler om at bevise, at Trump i månedsvis gødede jorden for kupforsøget med konstante løgne om påstået valgsvindel.

Allerede i sommer angreb Trump igen og igen tilliden til brevstemmer ved det kommende præsidentvalg og gjorde det til et partipolitisk spørgsmål, om man turde tage ned og stemme på et valgsted midt i en pandemi, eller om man af samme grund burde vælge den sundhedsmæssigt mindre risikable vej ved at stemme på forhånd via brev.

Hvad lavede Trump under angrebet?

Her lagde Trump grunden til den falske historie om valgsvindel, som han søsatte på valgaftenen: Her sagde Trump, at han havde vundet, selv om brevstemmerne - de fleste afgivet af demokratiske vælgere - ikke var talt op endnu.

Ved rigsretssagen vil anklagerne fra det demokratiske parti slå fast, at Trump i ugerne efter kastede endnu mere benzin på bålet med vedholdende udokumenterede påstande om valgsvindel, og senest lige før angrebet på Kongressen opfordrede sine tilhængere til at marchere mod kongressen og “kæmpe som bare Fanden.”

Trump havde opfordret sine vælgere til at dukke op til den såkaldte "Save America"-vælgermøde i Washington den 6. januar. (Foto: Jim Bourg)

Anklagerne håber punkt for punkt - videoklip efter videoklip - at kunne fastslå forløbet og Trumps ansvar for de løgne, som førte til angrebet.

Måske vil de også kaste lys over, hvad den tidligere præsident selv foretog sig i de lange timer, hvor hele verden kunne følge angrebet på Kongressen direkte i tv - og hvor nationalgarden måtte vente længe på at få lov til at rykke ind.

Forsvar: Sagen forfatningsstridig

Lykkes det ikke at få Trump dømt, så håber Demokraterne i det mindste at have klarlagt forløbet for eftertiden og sikret fortællingen en plads i historiebøgerne.

Trumps forsvarsadvokater vil fra starten forsøge at få hele sagen lukket med argumentet om, at den er forfatningsstridig. Det kommer de ikke langt med, for Senatet har allerede stemt om det spørgsmål og afvist det.

De vil argumentere, at det ikke er bevist, at Trump er direkte ansvarlig for angrebet på Kongressen. At han har udvidet ytringsfrihed som politiker og præsident.

Republikanske senatorer vil nøje studere forsvaret for at finde en måde at slippe for at stemme for en domfældelse af deres partifælle - uden at de samtidig går ned i historien som ryggesløse vindbøjtler.

Mere trætte af Trump end deres vælgere

Deres klare udfordring er, at de selv er mere trætte af Trump, end deres vælgere er.

Der er et voldsomt opbrud på vej i det republikanske parti efter fire år, hvor partiet gav køb på mange konservative værdier for tavst at følge deres leders nationalistiske populisme og skiftende humør.

Men Trump har stadig et godt tag i partiets vælgere, og det lægger en dæmper på oprørstrangen hos republikanske politikere.

For en nedadvendt tommelfinger fra Trump er måske stadig en politisk dødsdom for en håbefuld republikaner.

Opgør med misinformation og sociale medier?

Så hvad er der på spil, når rigsretssagen indledes i dag?

I bedste fald bliver sagen begyndelsen på et opgør med den storm af misinformation og løgne, som har fyldt sociale medier i de sidste år og ofte er blevet forstærket fra Det Hvide Hus af Donald Trump.

Flere af dem, der tog del i angrebet på Kongressen, er anholdt og fængslet. (Foto: Shannon Stapleton)

For hvis det lykkes anklagerne at kortlægge sammenhængen mellem løgnene om valgsvindel og angrebet på Kongressen, så er bindeleddet de sociale medie platforme, hvis algoritmer har spredt misinformation til millioner af mennesker.

Næste skridt kan så blive et længe ventet politisk opgør med selskaberne, som i dag har nærmest monopol-lignende status.

På det mere konkrete plan kan sagen blive afgørende for, hvordan historien vil huske USA's 45. præsident, Donald Trump.

Men uanset hvad, står det klart, at Donald Trump er den eneste præsident i USAs historie, som to gange er stillet for en rigsret.

Sådan kommer rigsretssag nr. 2 mod Donald Trump til at forløbe:

  • Tirsdag 9. februar: Trumps advokater påstår, at selve sagen er forfatningsstridig. Sagen begynder med en debat i senatet det spørgsmål.

  • Onsdag 10. februar: Anklagerne, som består af demokrater fra Repræsentanternes Hus, fremlægger deres side af sagen. De har 16 timer til fremlæggelsen.

  • Torsdag 11. februar: Trumps advokater kommer med svar på anklagerne. Deres 16 timer begynder formentlig i løbet af torsdagen.

  • Sagen fortsætter indtil fredag eftermiddag, hvor processen på anmodning fra Trumps advokater holder pause for at respektere den jødiske sabbat. Processen genoptages søndag.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter