Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, bliver mødt med stor afsky de fleste steder i Europa, men i Afrika er det anderledes.
Når han i dag mødes med sin sydafrikanske kollega i Pretoria i Sydafrika, så vil Naledi Pandor uden tvivl tage godt imod sin russiske gæst.
Ligesom en lang række andre afrikanske lande, så har Sydafrika nægtet at vælge side mellem Rusland og Ukraine, og de forsøger at holde alle døre åbne. Det giver derfor god mening for begge parter, at den russiske udenrigsminister gæster Sydafrika.
Om mindre end en måned begynder en flådeøvelse ved den sydafrikanske by Durban. Her skal krigsskibe fra Sydafrika, Rusland og Kina arbejde sammen.
Sydafrika er lige nu formandsland for sammenslutningen BRICS, hvor medlemslandene Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika forsøger at finde fælles fodslag på den økonomiske front, og senere i år er Sydafrika vært ved et topmøde for de fem store udviklingsøkonomier.
Samtidig er Sydafrika en af Afrikas politiske sværvægtere, og Rusland vil uden tvivl gerne gøde jorden for, at Sydafrikas præsident, Cyril Rhamaposa, besøger Rusland i juli måned, når Putin vil være vært for et storstilet Rusland-Afrika topmøde.
Våben og lejesoldater
De senere år har Rusland genoplivet gamle sovjet-bånd til en lang række lande, og i takt med, at Rusland er blevet isoleret andre steder, så har Moskva intensiveret sin charmeoffensiv i Afrika. Lavrov er nu på sin anden tur til kontinentet, siden krigen startede i Ukraine. Fra Egypten og Libyen i nord og helt ned til Sydafrika har Rusland skabt gode forbindelser.
Flere lande har set russiske lejesoldater fra den berygtede Wagner-gruppe komme trængte regeringer til undsætning. De tydeligste spor er blevet sat i den Central Afrikanske Republik og i Mali, hvor russisk mandskab har været særdeles aktive og har formået at køre Europa, og især Frankrig, ud på et sidespor. Med stor brutalitet har de russiske lejesoldater været sat ind i kampen mod oprørsgrupper og islamiske fundamentalister.
Rusland er samtidig den største våbeneksportør til det afrikanske kontinent, hvor dagens vært for den russiske udenrigsminister kom i et noget specielt søgelys i december måned.
Et russisk fragtskib lagde til på en sydafrikansk flådebase, og under en natlig strømafbrydelse kørte lastbiler frem og tilbage til det russiske skib, der dagen efter forlod Sydafrika med det obligatoriske overvågningssystem sat ud af kraft. I kryptiske vendinger har den sydafrikanske regering efterfølgende antydet, at det drejede sig om en gammel våbenhandel.
Dygtigt diplomati og propaganda
Rusland er dygtig til at spille på gamle modsætningsforhold mellem afrikanske lande og tidligere koloniherrer fra Europa. Både når det handler om at omvende den almene befolkning via propaganda på sociale medier, men der er også andre lette varer at sælge:
At beslutningstagere ikke skal lytte til alle europæernes gode råd og løftede pegefingre.
At den hjælp, som Rusland kan tilbyde, kommer uden krav om for eksempel god regeringsførelse og udviklingsplaner.
At man godt kan hjælpe kupmagere, uden at stille krav om overgang til demokrati.
Samtidig har Lavrov været dygtig til at lancere ideer, som falder i god jord hos alle. Da han sidste år var på rundrejse i Afrika opfordrede han til, at afrikanske lande fik større stemmemagt i FN, og i sidste uge tilbød han at handle i lokale valutaer i stedet for euro og dollar. Begge forslag er noget, der indlysende falder i god jord i Afrika.
I Sydafrika raser et enkelt oppositionsparti mod besøget, men det får ikke regeringen til at tvivle. Her ser man ingen grund til at lukke døren for Rusland.
Om Lavrov får noget helt konkret ud af sit besøg i Sydafrika er uvist, men der er ingen tvivl om, at den indsats, der lægges på det afrikanske kontinent, er godt givet ud for et land, der har hårdt brug for alle tænkelige venner - også selvom de skal købes for lejesoldater og våben.