ANALYSE Sagen handler om det, fædrene til USA's forfatning frygtede allermest

Præsident Trump er anklaget for magtmisbrug og obstruktion af Kongressen. Nu venter den endelige dom i Senatet, hvor loyalitet kan koste dyrt.

Over hele landet var der tirsdag demonstrationer for en rigsretssag mod Donald Trump - også her i Seattle i delstaten Washington. (Foto: LINDSEY WASSON)

Repræsentanternes Hus har talt.

Donald J. Trump bliver - som den kun tredje præsident i USAs historie - stillet for en rigsret. En proces, der i yderste konsekvens kan fjerne en præsident fra magten.

Et flertal af medlemmerne af Repræsentanternes Hus godkendte sent onsdag aften anklagerne mod Trump, og dermed skal sagen nu føres i Senatet.

Samtlige demokrater på nær to stemte for det første anklagepunkt om magtmisbrug, mens tre stemte imod det andet, som handler om obstruktion af Kongressen. Samtlige republikanere stemte imod.

Trump står anklaget for selve essensen af, hvad fædrene til USA's forfatning frygtede allermest, da Amerika løsrev sig efter en blodig krig mod det britiske imperium.

De frygtede, at den magt, der lå i præsidentembedet, potentielt ville kunne blive misbrugt.

De tænkte sig endda til et scenarie, hvor en præsident ville alliere sig med en fremmed magt for at kortslutte demokratiet og dermed sikre sig selv førersædet. De ville med andre ord undgå, at en præsident udviklede sig til en ny konge.

Det er reelt, hvad Demokraterne anklager Trump for at have gjort. At han har forsøgt at misbruge sin magt og sikre sig selv genvalg ved at presse Ukraine til at hjælpe ham med at undergrave Trumps mulige politiske rival, demokraten Joe Biden.

Og derfor nævner Demokraterne adskillige gange forfædrenes frygt om magtmisbrug i den mere end 658 sider lange rapport fra retsudvalget, der officielt skal forklare og forsvare Trumps kommende rigsretssag.

Ukendt farvand

Sagen føres som nævnt i Senatet, hvor republikanerne her flertal. Senatorerne bliver jury i sagen med Højesteretspræsident John Roberts som dommer.

Her er der lagt op til en betændt politisk kamp.

Ingen præsident har tidligere været stillet for en rigsret i sin første valgperiode. Og ingen præsident har derfor forsøgt at blive genvalgt efter en rigsretssag. Det vil uden tvivl påvirke, hvordan sagen vil blive ført, da det ikke kun er præsidentens politiske overlevelse, der er på spil.

Trump presser demokrater, der næste år er på valg i valgkredse, som Trump vandt ved valget i 2016.

Men Trump presser også sine egne. Han forventer loyalitet. Han har adskillige gange meldt ud, at han forventer, at republikanerne leverer en frifindelse. En melding, der kan presse republikanske senatorer fra sårbare svingdistrikter.

Svingdistrikternes dom

De to partiers ledere i Senatet, republikaneren Mitch McConnell og demokraten Chuck Schumer (th.) er dybt uenige om, hvordan en rigsretssag skal forløbe. (Foto: Aaron Bernstein)

En tredjedel af Senatet er på valg til næste år. Og republikanske senatorer, der er valgt i distrikter, hvor det er stemmerne på midten - de uafhængige - der beslutter, hvem der skal til Washington, kan få det svært.

Derfor ser vi nu demokrateres leder i senatet, Chuck Schumer, udfordre republikanernes leder, Mitch McConnell.

Schumer har offentligt bedt om, at fire vidner skal møde op, når sagen begynder i Senatet.

Her taler vi blandt andre om Trumps stabschef, Mick Mulvaney, og den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton. De har indtil videre nægtet at imødekomme stævninger fra Repræsentanters Hus, fordi præsident Trump har beordret dem til ikke at vidne.

De er ifølge demokraterne nøglepersoner. Andre vidner har under ed fortalt, at tidligere sikkerhedsrådgiver John Bolton har sagt, at han ikke ville have noget at gøre med den "narkohandel", som Præsident Trumps personlige advokat, Rudy Giuliani var ved at arrangere i Ukraine. Demokraterne vil gerne vide direkte fra John Bolton, hvad han mente med det.

Hvad har præsidenten at skjule?

Demokraten Schumer udfordrer derfor republikanerne ved at slå på deres måske største indvending i hele sagen mod Trump.

Argumentet om, at der ikke foreligger tilstrækkelige beviser til at rejse en rigsretssag. Og at det hele er gået for stærkt. Derfor spørger Schumer, hvorfor ikke vende hver en sten i sagen?

Hvorfor må præsidentens stab ikke vidne? Hvorfor vil det Det Hvide Hus ikke udlevere dokumenter?

Hvis præsidentens opkald og opførsel var uproblematisk, hvorfor vil et republikansk styret senat så ikke lade førstehåndsvidner, der var i direkte kontakt med præsidenten under hele Ukraine-forløbet, fortælle, hvad de så og hørte.

Hvis du lige har glemt, hvad Ukraine-sagen handler om, så se med her:

Og netop de spørgsmål kan udfordre sårbare republikanske senatorer.

For de skal hjem til deres vælgere og forsvare og forklare, hvordan de har stemt i hele processen. Fra regler og rammer til selve domsfældelsen: Skyldig eller ikke skyldig.

Det ved både demokraten Schumer og republikaneren McConnell. Så længe McConnell har flertallet - 53 mod 47 demokrater - i Senatet kan han beslutte, hvordan sagen skal føres. Men hvis blot fire republikanere stemmer sammen med demokraterne, når rammerne skal fastlægges, så kan demokraterne pludselig svinge taktstokken, når det gælder eksempelvis nye vidneudsagn.

Formanden for Repræsentantenters Hus, Nancy Pelosi, har netop åbnet for muligheden for, at Huset holder overleveringen af sagen tilbage, indtil demokraterne er sikre på, at senatsleder McConnell vil sikre en fair og upartisk behandling med blandt andet vidneudsagn.

Præsidenten bestemmer

Senatsleder McConnell har offentligt sagt, at han vil føre sagen, som præsident Trump ønsker det.

Men McConnell vil også beskytte og beholde sit republikanske flertal i Senatet ved et kommende valg. Et hensyn, som også spiller ind i republikanernes strategi, der ligner et ønske om at få sagen hurtigst muligt overstået uden nye vidner.

Mitch McConells melding om total loyalitet overfor præsidenten har ført til skarp kritik, da forfatningen slår fast, at Kongressen uanset partifarve skal agere upartisk under en rigsretssag.

Rigsretssagen har skærpet fjendtligheden mellem demokrater og republikanere, såvel i Kongressen som rundt i landet.

Og det faktum, at landet er på vej ind i et valgår, har kun skærpet de i forvejen skarpt optrukne fronter hos begge partier.

Trumps krig mod Pelosi

I brevet til Nancy Pelosi sammenligner Trump den forestående rigsretssag med en retssag fra slutningen af 1600-tallet, hvor mere end 150 personer blev anklaget for trolddom. (Foto: JACQUELYN MARTIN)

Præsidenten har om nogen trukket fronterne hårdt op.

Før afstemningen i Repræsentanternes Hus sendte Trump tirsdag et seks sider langt og harmdirrende brev til den demokratiske formand, Nancy Pelosi.

Et usædvanligt brev, hvor han beskylder Pelosi for magtmisbrug og kupforsøg og gør det klart, at demokraterne vil blive straffet hårdt af vælgerne - men også af historien, når fremtidige generationer ser tilbage.

Et samlet republikansk parti

De kommende dage skal Senatet blive enige om regler og rammer for den kommende retssag.

Republikanerne har udadtil gjort det klart, at partiet stadig står last og brast med præsidenten. Og dybest set signaleret en frifindelse på forhånd. Men det faktum, at USA i nyere tid kun har stået i den her situation én gang før, betyder, at der er mange ubekendte, når det gælder en rigsretssag, og de implikationer den kan få rent politisk.

Rigsretssag kan koste dyrt

Da Bill Clinton blev stillet for en rigsret i 1998, fik republikanerne en vælgerlussing ved det efterfølgende midtvejsvalg til Kongressen.

Anklagerne i denne sag er markant anderledes. Det samme er det politiske klima.

Clinton blev frifundet i februar 1999 og angrede sine handlinger foran hele USA. (Foto: Stephen JAFFE)

Den Republikanske Nationale Komité og Trumps valgkampagne for 2020 har ifølge komiteens talsmand, Rick Gorka, investeret næsten 11 millioner dollars i digitale og tv-reklamer, der er direkte designet til at ramme 60 udvalgte demokratiske medlemmer af Kongressen.

Vælgernes dom

Målinger undervejs har over en bred kam vist, at landet stort set er delt i spørgsmålet om en rigsretssag mod præsident Trump. Om det billede vil ændre sig, når sagen begynder i Senatet, er uvist.

Hvis præsident Trump bliver frikendt af et republikansk flertal, så bliver det vælgere i en lille håndfuld stater - de såkaldte svingstater, der kommer til at fælde den endelige dom over Donald Trump.

Hvor stor betydning, en rigsretssag vil få for vælgernes dom i 2020, kan i høj grad komme til at afhænge af, hvem Demokraterne stiller med som præsidentkandidat.

Hvordan foregår en rigsretssag så egentlig? Det kan du få svar på her:

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk