ANALYSE Sex, stoffer og smugling pynter på Italiens økonomi

Den italienske regering har ved et snuptag forbedret økonomien ved at medregne lyssky aktiviteter på statsbudgettet.

Italiens premierminister Matteo Renzi har været mere end almindeligt kreativ med bogføringen for at pynte på de økonomiske tal og leve op til EU-krav. (Foto: FILIPPO MONTEFORTE © Scanpix)

Et land i recession, en uendelig flygtningestrøm og et hav af ubetalte regninger. Der er nok af problemer for den italienske regeringsleder Matteo Renzi for tiden.

Hans hvedebrødsdage er for længst forbi. Den ungdommelige energi, han indtog regeringskontorerne med i februar, synes at være blevet til teenage-sløvsind og der går ikke en dag uden, at italienske erhvervsfolk eller udenlandske regeringsledere, centralbank-direktører eller andre besserwizzere kalder på reformer, reformer og flere reformer.

Reformer som er så uspiselige for dele af Renzis eget socialistiske bagland at hans bedste ven i politik synes at være højrefløjens Silvio Berlusconi. De to forhandler sammen om en række forfatningsreformer, da Renzi næppe kan få dem gennemført uden Berlusconis stemmer i parlamentet.

Og med venner som Berlusconi, der er udelukket fra politik og afsoner en dom for skattesnyd ved at læse højt for demente en gang om ugen og desuden har plejet forbindelser med mafiaen, hvem behøver så fjender, fristes man til at spørge.

Italien i 'vækst'

Så på denne triste baggrund må det have vakt glæde og lettelse hos Renzi i regeringskontoret i Palazzo Chigi, da der i denne uge endelig dukkede gode nyheder op i indbakken.

Den italienske økonomi er nemlig blevet større. Knap 500 milliarder kroner større. Gældskurven er – på papiret - knækket. Italiens statsgæld i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) er skrumpet for første gange i syv år.

Gælden for 2013 er ikke, som først opgjort, på snurrende høje 132 procent af bruttonationalproduktet. Hele fem procentpoint er skåret væk. Italien skyldte 'kun' 127 procent af BNP væk ved udgangen af sidste år (eller i danske kroner: 16.200.000.000.000).

Ikke nok med det. En større økonomi har også den fordel, at underskuddet på statsbudgettet er mindsket. Fra 3 procent til 2,8 procent målt i forhold til BNP. En ganske væsentlig reduktion, da EUs regler for vækst og stabilitet kræver at medlemslandene holder sig under netop 3 procent. Man kunne fristes til at tro, at fem år med krisepolitik, nedskæringer og reformkrav langt om længe har virket.

Men det er tværtimod helt klassiske italienske dyder, der har leveret det statistiske opsving i nøgletallene. Genvinsten skyldes, at Italiens effektivitet og konkurrenceevne er i top når det kommer til sex, stoffer og smugleri.

Kosmetiske forbedringer

Helt i tråd med anbefalinger fra FN – og EU-forordning 549 fra 2013 - har flere medlemslande ændret deres måde at udregne de nationale finanser på. For lande som Grækenland og Tyskland har med liberal prostitutionslovgivning i årevis kunnet tælle transaktioner i købesexindustrien med i økonomien. Ligesom Holland i årevis har haft hashhandel og dele af handlen med heroin som en del af det samlede regnestykke af landenes økonomi.

I en tid, hvor økonomiske nøgletal gør hele forskellen, når der skal stås skoleret foran kommissionen i Bruxelles, har flere lande ønsket en mere ensartet – og sammenlignelig – udregningsmodel. Således er skøn over illegale aktiviteter som købesex, smugleri og handel med stoffer blevet en del af statistikkerne over økonomi i flere medlemsstater fra og med denne måned.

Der er altså ikke skabt en eneste ekstra arbejdsplads i den italienske industri. Der er ikke en fabriks-port mindre, der har måtte lukke og låse. Forbedringen er rent kosmetisk og figurerer kun hos det italienske statistikkontor.

Engangsknald for regnedrenge

Der er tale om – for nu at blive i jargonen – et økonomisk engangsknald for Renzi og regeringens regnedrenge. Der er ikke sket nogen forbedring af den krise- og gældsramte italienske økonomi.

Det er et fix, der kan købe en smule længere line for Renzi, når EU-kommissionen til november gransker medlemslandenes budgetforslag og ikke mindst, om Italien holder sig til et underskud på maksimalt 3 procent af BNP.

Men det er ikke et fix, der redder Renzi fra at finde mere end 100 milliarder kroner, der skal spares i næste års budget. Ej heller er det middel, der kan bruges igen, eller som hjælper til at skabe den økonomiske vækst, der i Italien har været forsvundet siden sidste årtusind, og som er nødvendig for at nedbringe den statsgæld, der er den næststørste i EU efter Grækenland.

Så mens der foregår en intens debat i Europa om behovet for at skifte kurs væk fra den tyske sparepolitik, da Europa efter seks år stadig ikke er undsluppet krisens kløer, så kan man konstatere, at lidt kreativ bogføring og statistik, har hjulpet mere på de ellers så sorte italienske nøgletal, end nogen regering, reform eller teknokrat i den nu seks år lange krise.

Italienerne kan, alt efter humør, græmme eller more sig over, at den illegalitet, der ofte beskrives som landets største forhindring for fremgang, nu har leveret det, som ingen politikere har gjort i årevis. Den har nedbragt Italiens samlede gæld i forhold til bruttonationalproduktet ved at lade italienerne ryge, hore og smugle.

Hvis illegalitet og kreativitet er vejen frem, så kan Renzi få god brug for Berlusconi. Der findes få politikere i Europa, der ved mere om denne sektor og dens konkurrenceevne end netop ham. Han legaliserede i øvrigt flere former for kreativ bogføring i Italien tilbage i 2002.

Facebook
Twitter