ANALYSE: Skotlands regering kæmper videre for ny selvstændighedsafstemning efter nederlag

Den britiske højesterets afgørelse kan tænde nyt liv i bevægelsen for selvstændighed.

En mand, der støtter skotsk uafhængighed havde taget plads med sit flag foran højesteret i London i dag. (Foto: © Justin Tallis, Ritzau Scanpix)

I formiddag tog Storbritanniens fem højesteretsdommere plads på en række af mørke kontorstole i det centrale London. I hænderne havde de en stak papirer med potentielt afgørende betydning for det britiske kongerige.

I papirerne stod der nemlig, om Skotlands parlament ville kunne udskrive en ny afstemning om uafhængighed fra Storbritannien uden tilladelse fra den britiske regering.

Svaret, sort på hvidt papir, var et klart og enstemmigt nej.

De fem dommere var enige om, at der SKAL være grønt lys fra London, før der kan afholdes en ny afstemning om selvstændighed i Skotland. Og det grønne lys får skotterne ikke – det har den britiske regering gjort meget klart.

Man skulle tro, at det ville få de skotske nationalister, anført af Det Skotske Nationalparti SNP, til at pakke sammen og rejse slukøret hjem til Edinburgh. Men Højesterets afgørelse kan meget vel tænde endnu mere op under det brændende skotske ønske om at bryde fri fra Storbritannien.

  • Støtter af skotsk uafhængighed fra Det Forenede Kongerige demonstrerede onsdag aften foran det skotske parlament i Edinburgh. (Foto: © Andy Buchanan, Ritzau Scanpix)
  • Mange skotter ønsker, at Skotland skal løsrive sig fra Storbritannien, blandt andet på grund af Brexit, som mange skotter stemte imod. (Foto: © Andy Buchanan, Ritzau Scanpix)
  • Skotter var også samlet foran den britiske højesteret i London. (Foto: © Peter Nicholls, Ritzau Scanpix)
1 / 3

Ikke en frivillig union

I Skotland er førsteministeren fra SNP, Nicola Sturgeon, mere end nogen andre ansigtet på kampen for selvstændighed. Og hendes reaktionHøjesterets afgørelse kom prompte.

- Selvom jeg åbenlyst er meget skuffet, så respekterer jeg dommen (…) Det er en hård pille for alle, der støtter skotsk selvstændighed og demokrati at sluge, sagde hun på et pressemøde.

Men hverken hun eller andre selvstændighedshungrende skotter må lade skuffelsen sidde i kroppen for længe, slog hun fast. I stedet skal de mobilisere på ny, for nu er det selve demokratiet, der er på spil, mener Nicola Sturgeon.

- Storbritannien er blevet beskrevet som en frivillig union, Skotland deltager i som en ligeværdig partner. Men lad os være fuldstændig direkte. Denne afgørelse bekræfter, at denne idé om partnerskab, hvis den nogensinde eksisterede, er falsk.

Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, er skuffet over højesterettens afgørelse i dag. (Foto: © Russell Cheyne, Ritzau Scanpix)

For førsteministeren viser Højesterets afgørelse altså, at Storbritannien ikke er en frivillig union, men en som Skotland bliver holdt fast i med tvang.

Så når hun og SNP har slikket sårene, vender de – ifølge Nicola Sturgeon – stærkt tilbage med en ny kampagne for selvstændighed, hvor de argumenterer for, at den britiske regering undertrykker et legitimt og demokratisk ønske i Skotland.

Selvstændighed på hjernen

Spørgsmålet er, om Nicola Stugeon har ret i, at selvstændighedsbevægelsen kun vender stærkere tilbage efter nederlaget i dag. Kan befolkningen ligesom hende se, at Højesteret kun har lukket én mulig vej til frihed fra den britiske union i dag? Og at der måske findes andre veje? En stor del af befolkningen vil uden tvivl stille sig bag hende og den fortsatte kamp for selvstændighed.

Men en næsten lige så stor del af befolkningen vil sige, at hun har fået selvstændighed på hjernen, og at det ikke er det eneste vigtige politiske emne i Skotland. Det kunne man ellers godt formastes til at tro med den energi, Skotlands regeringsparti ligger i emnet.

Sturgeon forsøgte i dag at lukke ned for den kritik ved at sige, den britiske regering har ansvaret for den voksende fattigdom og faldende levestandard, som skotter lever med. Derfor vil Skotland kunne klare sig meget bedre udenfor Storbritannien, argumenterede hun.

Det vil give genklang i mange skotske hjem, men jeg er ikke overbevist om, at skotterne ser selvstændighed som en mirakelkur på udfordringerne i deres dagligdag.

Smertefuld selvstændighed

Et skotsk farvel til Storbritannien bliver nemlig hverken hurtigt eller smertefrit. Mange frygter endda, at det kan blive mere kompliceret og om muligt endnu grimmere end brexit. Det er et trumfkort i lommen på regeringen i London – selvom selv samme politikere gennemførte brexit mod skotternes vilje, som er årsagen til kravet om en ny selvstændighedsafstemning.

Det er ikke altid til at sige med sikkerhed, hvor stort kravet om selvstændighed er i den skotske befolkning. Der er jo ingen tvivl om, at det er massivt i regeringskontorerne i Edinburgh.

Men skotterne virker til at være i tvivl. Der har været lange perioder, hvor der har været et klart flertal for selvstændighed i meningsmålingerne. På det seneste har der dog været en bevægelse i den modsatte retning.

Den nationalistiske regering vil sige, man ikke kan bruge meningsmålingerne til noget, før der har været en rigtig kampagne for og imod Skotlands løsrivelse.

Efter i dag står det klart, at sådan en kampagne ikke ligger lige for, og at 19. oktober 2023 nok ikke bliver den dag, hvor Skotland får den anden selvstændighedsafstemning på otte år.

Men det står også klart, at nationalisterne ikke giver op – de vender tilbage med fornyede krav om frihed fra Storbritannien så snart som muligt.