ANALYSE Skrappe krav til EU's milliard coronahjælp skaber debat

EU-Kommissionen er parat med skrappe krav til EU-landene, hvis de vil have del i historisk stor økonomisk hjælpepakke.

Ungarn med premierminister Viktor Orban i spidsen står til at få hele 46 milliarder kroner fra EU i coronahjælp. Men Europa-Kommissionen kræver, at der gennemføres forskellige lovændringer i Ungarn, inden hjælpen kan udbetales. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

Fra Ungarns premierminister, Viktor Orban, til Frankrigs finansminister, Bruno Le Maire, er budskabet det samme: Send penge hurtigt og uden for meget bureaukrati og besvær.

Ungarn og Frankrig er nogle af de EU-lande, der venter utålmodigt på de kommende overførsler af milliarder af kroner fra fælleskassen. Penge, som skal hjælpe landene med at få sat gang i økonomien ovenpå et år, hvor coronapandemien har slået et gigantisk hul i statskassen, og hvor den økonomiske vækst er fortid.

Men det er ikke alle politiske ledere, som har lige travlt med at få gennemført EU's historiske coronahjælpepakke, der blev vedtaget af stats- og regeringscheferne på et topmøde i juli sidste år.

Planen er, at medlemslandene inden for de kommende måneder i fællesskab skal gå ud at låne helt op til 5.600 milliarder kroner. Halvdelen af pengene skal skænkes til EU-landene som økonomiske bidrag til projekter, der skal være med til at sætte gang i landenes økonomi. Og resten af pengene skal tilbydes som favorable lån til de EU-lande, som måtte have behov for billige lån.

Hjælpepakken er historisk stor og aldrig set lignende i EU-samarbejdets historie.

Tirsdag aften vedtog et flertal i Europa-Parlamentet den omfattende hjælpepakke, og dermed er den rykket et stort skridt nærmere at kunne gennemføres. Men efterhånden som lovgivningen er ved at være på plads, dukker der bekymrede miner op i flere lande.

Flere og flere krav

For det står nemlig klart, at den europæiske coronahjælp bliver alt andet end en blanco-check. Faktisk er det tydeligt, at den kommende check fra EU-kassen i Bruxelles bliver en check, som kommer med flere og flere krav vedhæftet.

For det første har EU-landene og Europa-Parlamentet øremærket en stor del af pengene fra coronahjælpepakken til bestemte formål.

37 procent af alle de penge, som et land modtager, skal bruges på investeringer i grøn omstilling.

Og yderligere 20 procent af pengene skal bruges på digitalisering. Det kan være alt fra at udbygge bredbånd til eksempelvis at hjælpe med at digitalisere undervisningen i skolerne.

Og de resterende penge skal også bruges inden for andre kategorier som for eksempel at mindske ulighed, investeringer i unge og uddannelse og investeringer i at forberede sig på fremtidige kriser som den pandemi, verden gennemgår for øjeblikket.

Det er med andre ord ikke frit frem for et land at bruge hjælpen efter eget ønske. Pengene kan eksempelvis ikke bruges til at finansiere skattenedsættelser.

Der var glæde blandt stats- og regeringscheferne, heriblandt også Mette Frederiksen (S), da aftalen om genopretningsmilliarderne blev indgået i juli sidste år. (Foto: pool © Scanpix)

Krav om reformer

At pengene fra EU´s coronahjælp er øremærket til bestemte typer af investeringer, er ikke nogen nyhed. Det fastlagde stats- og regeringscheferne allerede, da de blev enige om principperne bag hjælpepakken ved det mere end fire døgn lange EU-topmøde sidste år.

Krav om hvad EU-hjælpepengene skal bruges til, var dog ikke de eneste krav, som blev knyttet til pakken. Lande som Danmark, Sverige og Holland var meget optaget af, at når økonomisk hårdt ramte lande skulle modtage direkte coronahjælp i form af bidrag og ikke kun lån, så skulle den økonomiske støtte også komme med krav om, at landene samtidig skulle gennemføre en grundig oprydning i deres nationale økonomi.

Derfor blev udbetalingen af coronahjælp kædet sammen med det økonomiske serviceeftersyn, som hvert EU-lands økonomi udsættes for hvert år.

En gang om året gennemgår Europa-Kommissionen landenes økonomi og ser på den økonomiske holdbarhed. Udover at se på om der er over- eller underskud på statsfinanserne og størrelsen af et lands gæld, ser Europa-Kommissionen også på andre underliggende faktorer, der har betydning for et lands økonomi. Det kan for eksempel være, om landets pensionssystem er bæredygtigt i forhold til den demografiske udvikling i landet.

Bekymring om dansk boligmarked

Tidligere har Europa-Kommissionen advaret om boligmarkedet i Danmark, fordi der var en bekymring for, om boligpriserne steg så meget, at det ville skabe en boble på boligmarkedet. I andre lande kan det eksempelvis være manglende fleksibilitet på arbejdsmarkedet, som skaber bekymring.

EU-Kommissionens gennemgang af økonomierne offentliggøres en gang om året og oversendes til finansministrene, som så vedtager anbefalinger til de enkelte landes økonomi. En slags økonomisk-reform-hjemmearbejde, som landene opfordres til at gennemføre.

Da EU-lederne vedtog den store økonomiske hjælpepakke, blev udbetalingen af den kommende coronahjælp kædet sammen med krav om, at landene skulle gennemføre de reformer, som finansministrene vedtager. Hvis ikke landene gennemfører reformkravene, kan det ende med, at landet ikke får andel i de mange corona-milliarder fra EU-kassen.

Den tyske regering med kansler Angela Merkel i spidsen har fået besked på, at de skal kigge på deres pensionssystem. (Foto: pool © Scanpix)

Ungarn i oprør

For at få del i EU´s coronahjælp, skal hvert land udarbejde plan for, hvordan landet vil bruge de penge, som landet kan få udbetalt.

Danmark står til at få flere end 11 milliarder kroner, og det betyder, at den danske regering i løbet af de kommende måneder skal præsentere en plan for, hvordan den har planlagt at bruge de penge. Hvilke grønne projekter og hvilke digitaliseringsprojekter skal gennemføres i Danmark?

18 af de 27 EU-lande har allerede afleveret deres planer. Men en del lande mangler stadig. Deriblandt Danmark.

I behandlingen af planerne er Europa-Kommissionen også gået i gang med at meddele landene, hvilke krav de skal opfylde for at kunne få del i pengene.

Ifølge nyhedsbureauet Reuter har Ungarn fået besked på, at landet først skal ændre den ungarske lovgivning om offentlige indkøb for at kunne få del i hjælpen.

Olaf, der er EU´s særlige afdeling for bekæmpelse af svindel med EU-midler, har tidligere undersøgt Ungarns håndtering af EU-midler, og den viste, at Ungarn suverænt er det medlemsland, hvor der er størst problemer med forkert håndtering af midlerne.

Regler skal ændres

Hele fire procent af alle de EU-midler, som Ungarn har modtaget, er blevet håndteret på en måde, der strider mod EU-reglerne. Dermed står det otte gange så slemt til i Ungarn med håndtering af EU-midler, som det står til i Slovakiet, der ellers er det EU-land, som er næst dårligst til at håndtere penge fra EU-kassen.

Ungarn står til at få hele 46 milliarder kroner fra EU i coronahjælp, og interne dokumenter, som Reuters har set, viser, at Europa-Kommissionen kræver, at der gennemføres forskellige lovændringer i Ungarn, inden coronahjælpen kan udbetales. For eksempel kræver EU-Kommissionen, at Ungarns lov om offentlige udbud og indkøb skal ændres.

Det skyldes blandt andet, at der ved hvert tredje offentlige udbud i Ungarn kun er én virksomhed, som byder på opgaven, og dermed ender det med at prisen bliver meget høj.

Olaf har i en rapport peget på, at der er uregelmæssigheder i forbindelse med offentlige udbud i Ungarn, og det skal ændres, kræver Europa-Kommissionen, inden man er parat til at sende hele 46 milliarder kroner til Ungarn, som landet skal bruge ved store projekter, der netop skal i offentlige udbud.

Ungarn er tidligere blevet pålagt at tilbagebetale store summer til EU-kassen, fordi landet har modtaget tilskud, som efterfølgende er blevet brugt i strid med reglerne.

Spørgsmålet er nu, hvordan den ungarske regering med premierminister Viktor Orban i spidsen vil reagere på Europa-Kommissionens melding. (Foto: pool © Scanpix)

Danmark insisterer

Op til de kommende udbetalinger af coronahjælp har EU-Kommissionen skruet op for reformkrav, som landene skal opfylde, og det giver rynkede øjenbryn i nogle lande.

Det har eksempelvis påkaldt sig en del opmærksomhed, at Europa-Kommissionen også har spurgt ind til behovet for en reform af det tyske pensionssystem. Pensioner er altid et følsomt emne i et land, men det er naturligvis endnu mere følsomt i et valgår, og i september skal Tyskland vælge ny forbundsdag og ny kansler.

Den franske finansminister, Bruno Le Maire, har advaret mod, at Europa-Kommissionen ikke skal opstille for meget ”bureaukrati” som betingelse for, at pengene fra EU-kassen kan udbetales.

Men over for det står andre lande som Danmark og insisterer på, at der skal stilles krav til økonomiske reformer i landene, hvis de skal have adgang til EU´s coronahjælp. At gå ud og låne 5.600 milliarder kroner og derefter udbetale pengene som en blanco-check er ikke acceptabelt.

Og nu, hvor de kommende udbetalinger af coronahjælp er rykket et stort skridt nærmere efter Europa-Parlamentets vedtagelse af hjælpepakken, spidser kampen mellem EU´s finansministrene til, når de sammen med Europa-Kommissionen skal definere præcist, hvad coronahjælpen i hvert land skal bruges til, og hvilke betingelser der skal være knyttet til udbetalingen af pengene.

Det emne kommer til at fylde meget i de kommende måneder. Og i en del EU-lande kommer det til at gøre ondt – inden coronahjælpen kommer.