ANALYSE Skuespillere og falske flag: Den russiske propaganda er Syrien om igen

Rusland mener, at sårede ukrainere er skuespillere, og at den ukrainske hær bomber egne civile. Hvis man har fulgt krigen i Syrien, er forklaringerne velkendte.

Den russiske bomning af byer som Mariupol giver nogle mindelser om deres fremfærd i Syrien. Og det samme gør den russiske propaganda. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)

Der er dem, som er overraskede over brutaliteten af invasionen af Ukraine. Eller over russiske forklaringer om nazister overalt, kemiske våbenlagre og skuespillere, der ifølge Rusland lader som om, de er sårede.

Og så er der mine syriske bekendte.

- Jeg var sikker på, at det ville blive sådan. Det er sådan, Rusland gør, siger Rami Zayat.

Han levede selv under russiske bombardementer, da han i 2016 befandt sig i den omringede by Aleppo.

For ham og mange andre syrere er den russiske propaganda i Ukraine en genudsendelse af ting, de allerede hørte dengang.

  • Inden den syriske borgerkrig var Aleppo Syriens største by og hjem for omkring tre millioner mennesker. Men byen ændrede i den grad karakter efter de russiske luftangreb i 2016. (Foto: OMAR SANADIKI © Scanpix Denmark)
  • Millionbyen blev jævnet med jorden. (Foto: OMAR SANADIKI © Scanpix Denmark)
  • En syrisk soldat står ved en ruinhob, der tidligere var Aleppos fashionable Carlton Hotel. (Foto: OMAR SANADIKI © Scanpix Denmark)
1 / 3

Påstande om sårede gravide med makeup

Tag for eksempel bombningen af fødeklinikken i Mariupol den 9. marts.

Først kom Ruslands udenrigsminister med en forklaring om, at hospitalet var tomt og overtaget af en højreekstremistisk afdeling af den ukrainske hær.

Det russiske hospitalsangreb den 9. marts kostede flere menneskeliv, bekræfter FN. (Foto: National Police Of Ukraine © Ritzau Scanpix)

Så fulgte landets ambassade i Storbritannien op med tweets om, at en af de sårede gravide var en skuespiller i makeup.

(Foto: Screenshot fra Twitter)

Og den russiske ambassadør i Holland gik på tv og sagde, at kvinden i virkeligheden spillede flere forskellige sårede ved angrebet, selvom de fleste kunne se, at det var to forskellige kvinder.

De historier lyder bekendte, hvis man har dækket krigen i Syrien, hvor Rusland ofte beskyldte sårede civile for at være skuespillere.

Ja, faktisk har en talsmand for Ruslands forsvarsministerium selv lavet sammenligningen og mener, at ukrainerne ’laver provokationer, baseret på mønstre brugt af De Hvide Hjelme' (en syrisk redningsgruppe, red.).

Syrer: ’De bortforklarer civile drab’

Rami Zayat er i dag flygtet ud af Syrien og arbejder med it i et europæisk land. Men da han var i Aleppo, arbejdede han som fotograf for blandt andet det internationale nyhedsbureau Reuters.

- Det minder utroligt meget om, hvad jeg oplevede der. Jeg blev beskyldt for, at mine billeder af civile ofre var iscenesat, og at det i virkeligheden var skuespillere. Jeg var der selv og så tingene ske, men det er en klassisk måde at bortforklare drab på civile på, siger den tidligere fotograf.

Også den russiske militære taktik i Ukraine med omringede byer og bombardementer minder mellemøsteksperter om Syrien-krigen.

- Hvis Mariupol minder om noget, så er det Aleppo i 2016, skriver professor Sune Haugbølle i et debatindlæg om den omringede ukrainske by.

Også Ukraines næststørste by, Kharkiv, er blevet sønderbombet. Det viser disse droneoptagelser fra weekenden:

Nazister og jihadister

Den russiske begrundelse for krigen bruger også samme formel som i Syrien.

I Ukraine taler præsident Putin om, at Rusland må bekæmpe nazister, som har overtaget Ukraine.

I Syrien talte det syriske styre og Rusland om, at alle, der protesterede mod den syriske præsident Assad, var ekstremister eller udenlandske agenter.

Som Putin sagde i begyndelsen af invasionen i en henvendelse til ukrainske soldater:

- Det lader til, at det er nemmere for os at lave en aftale - end med denne bande af narkomaner og nynazister.

Det sidste var tilsyneladende en henvisning til den ukrainske regering.

Hør en bid af talen her:

Som i al effektiv propaganda bygger det på et element af sandhed.

Ukraine har for eksempel et åbenlyst problem med den højreekstremistiske Azov-bataljon, som offentligt har brugt nynazistiske symboler.

Men militsen tæller ifølge de fleste eksperter omkring 900-2.500 mand ud af en ukrainsk hær på et par hundrede tusinde mand.

Og ved det seneste parlamentsvalg i landet fik den ekstreme højrefløj kun to procent af stemmerne, mens den jødiske Volodymyr Zelenskyj vandt præsidentvalget med 70 procent af stemmerne.

I Syrien vandt ekstremistiske grupper løbende frem under borgerkrigen, men det var åbenlyst forkert at betegne alle demonstranterne i 2011 som ekstremister eller agenter.

Demonstranter, som Syrien og deres allierede Rusland konsekvent hævdede blev skudt af oprørere og ikke af syriske tropper, selvom øjenvidner sagde noget andet.

Titusinder af syrere gik på gaden i protest mod præsident Assad uge efter uge i 2011. Som her i den syriske by Hama i juli 2011. (Foto: ho © Scanpix Denmark)

Kemiske våben og falske flag

En anden ting, der skræmmer fra borgerkrigen i Syrien, er brugen af kemiske våben.

Klorgas og saringas er blevet brugt jævnligt i krigen, og selvom samtlige uafhængige rapporter har skudt skylden for det store flertal af angrebene på det syriske styre, så har Rusland konsekvent hævdet, at alle de kemiske angreb var såkaldte ’falske flag’-angreb.

Altså angreb, hvor oprørere skulle have bombet deres egne områder med gas for at få Vesten til at gribe ind.

I september 2013 blev Damaskus-forstaden Zamalka udsat for et angreb med saringas, der kostede hundredevis af menneskeliv. Angrebet var det meste drabelige angreb med kemiske våben i et kvart århundrede. (Foto: STRINGER © Scanpix Denmark)

I Ukraine taler Rusland nu om, at ukrainerne har udviklet kemiske våben, som landet vil angribe russisk-kontrollerede områder med, selvom det afvises af både Ukraine og af førende eksperter.

I Syrien var det ikke russiske tropper, men syriske der brugte blandt andet saringas. Men blandt eksperter stiger bekymringen for, at den russiske snak om biologiske våben kan være enten et forsøg på at skyde skylden på Ukraine, hvis de bliver brugt, eller for at fremstille ukrainerne som krigsforbrydere, der skal bekæmpes.

- Det ligner, at de folk, russerne har sat til at arbejde med Ukraine, simpelthen har åbnet den syriske strategibog og hevet de gamle vendinger frem, som de har brugt i årevis, siger Tobias Schneider, der tidligere har undersøgt kemiske våben i Syrien, til Financial Times.

Propaganda på begge sider af fronten

At den russiske propapaganda er forudsigelig og ofte relativt nem at afvise, betyder selvfølgelig ikke, at den anden part i konflikten siger sandheden.

I Syrien begik oprørere og ekstremister også krigsforbrydelser og benægtede dem.

Og i Ukraine har menneskerettighedsorganisationer beskyldt den ukrainske hær for overgreb mod fanger, ligesom landets forsvarsministerium for nyligt sendte et tweet ud med billeder, som skulle vise nedskydning af russiske helikoptere i byen Kherson.

Videoen viste sig at stamme fra et computerspil.

Flere eksperter peger også på, at Ukraines opgørelser over antallet af nedskudte fly sandsynligvis er overdrevne, ligesom præsident Zelenskyj fejlagtigt hævdede, at en række soldater på Zmiinyi-øen var blevet dræbt af russiske soldater.

Men mængden af vilde påstande er markant større fra russisk side, og hvor Ukraine rent faktisk har slettet fejlagtige tweets eller rettet påstanden om de dræbte soldater, så holder Rusland fast i deres forklaringer om skuespillere, falske flag og ukrainere, der bomber egne civile trods fakta om det modsatte.

Syriske våbenhviler skræmmer

For syriske Rami Zayat er den russiske drejebog i Ukraine langt henad vejen en gentagelse af den borgerkrig, han levede i i årevis i Syrien.

Og når Rusland i øjeblikket forsøger at forhandle en fredsaftale med Ukraine er han skeptisk.

I Syrien forhandlede russerne den ene våbenhvile efter den anden. Der blev lavet aftaler om humanitære korridorer. Og Rusland lovede flere gange at trække størstedelen af deres tropper og kampfly tilbage fra Syrien.

De våbenhviler brød alle sammen. De humanitære korridorer blev ofte angrebet. Og de russiske tropper er stadig i Syrien.

- Der var mange våbenhviler, som slet ikke var våbenhviler. De meldte en våbenhvile ud, og så kunne vi høre dronerne flyve over for at udpege nye mål under våbenhvilen, og så begyndte bombardementerne igen. Det var bare en chance for dem til at forbedre deres militære position, siger Rami Zayat, der har et sidste råd til dem, der forsøger at få en fredsaftale i Ukraine:

- Jeg ville personligt ikke stole på noget, russerne siger. Så det vigtigste er, at der er nogle uafhængige folk til at monitorere en eventuel aftale. Ellers tror jeg bare, det ender som de fleste aftaler i Syrien.