ANALYSE Theresa May kommer tomhændet til møde med Løkke

Storbritanniens strategi om at gøre landet til et foregangsland for frihandel smuldrer dag for dag.

Premierminister Theresa May har ingen konkrete udspil med i tasken, når hun i dag besøger København. (Foto: pool © Scanpix)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen kan godt skrue pænt ned for forventningsblusset, når han i dag skal mødes med Storbritanniens premierminister, Theresa May.

Både det politiske Danmark, som Lars Løkke Rasmussen står i spidsen for, og dansk erhvervsliv har gennem efterhånden lang tid sukket efter at få klar besked fra Downing Street om, hvad Storbritanniens forhold skal være til EU efter Brexit.

Der er nu mindre end et år til Storbritannien er ude af EU, og mange steder i dansk erhvervsliv, fra baconslagterier og mejerier til vindmølleproducent, er der et stort behov for klarhed om den fremtidige adgang til det britiske marked.

Vil der være lige så fri adgang for varer som i dag? Venter bureaukrati og besvær i form af toldbehandling? Eller vil der ligefrem være nye handelsbarrierer i form af toldsatser, toldkvoter eller andre krav, som Storbritannien fremover kan tænkes at stille til varer, som skal eksporteres fra Danmark til Storbritannien?

Men hverken statsminister Lars Løkke Rasmussen eller dansk erhvervsliv skal regne med at få noget klart svar fra premierminister Theresa May, når hun i dag ruller ind i Prins Jørgens Gård på Christiansborg for at mødes med statsministeren.

For selv om der nu er gået 21 måneder, siden et flertal af briterne stemte for, at Storbritannien skal forlade EU - og selv om det er mere end 12 måneder siden de formelle exit-forhandlinger mellem EU og Storbritannien begyndte - så har den britiske forhandlingsdelegation stadig ikke fremlagt et eneste forhandlingsudspil til, hvordan de fremtidige handelsrelationer mellem EU og Storbritannien skal være efter Brexit.

Theresa May og en række andre centrale ministre har holdt taler – masser af taler – om deres visioner for det fremtidige samarbejde. Men med mindre end 12 måneder til Brexit, så har den britiske regering stadig ikke præsenteret et britisk forhandlingsbud på, hvordan det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien skal udformes.

”Underlig tavshed i Storbritannien” skrev den tyske regerings Brexit-forhandler Peter Ptassek for nylig på Twitter. Og den tyske regeringsrepræsentant er ikke alene. Overalt – fra Rom til Helsingfors – undrer man sig over, at Storbritannien tydeligvis ikke er i stand til at fremlægge et konkret udspil til, hvordan en fremtidig handelsaftale mellem og EU og Storbritannien skal se ud.

Strategi: Tweet med emoji

Manglen på en britisk strategi for, hvordan det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien skal udformes, blev meget tydeligt, da den ellers meget Brexit-venlige britiske avis The Daily Telegraph i sidste uge gik på jagt efter den britiske strategi.

Avisens journalister var i kontakt med en række topembedsmænd – både i handelsministeriet og i en række andre ledende ministerier, inklusive Downing Street – for at få et indblik i den britiske strategi for den fremtidige britiske handel med omverdenen. Men til avisens store overraskelse, så konstaterede flere af de ledende embedsmænd i handelsministeriet, at Storbritannien stadig ikke har en strategi:

”Vores strategi er lige nu, at vi tweeter emoji med flag fra de lande, som vi håber, at vi kan lave handelsaftaler med,” som en tydeligvis meget frustreret topembedsmand udtrykte det i The Daily Telegraph.

Ifølge kilderne i The Daily Telegraph har ministeriet ikke været i stand til at udarbejde en strategi for Storbritanniens fremtidige handelspolitik, da de førende politikere i den britiske regering stadig ikke har lagt sig fast på, hvordan den britiske handelsstrategi skal se ud.

Som en kilde udtrykker det til den britiske avis, så er det ikke nok, at ledende politikere holder taler og taler om de ting, et land ønsker sig af en handelsaftale. En handelsstrategi indeholder også en strategi om, hvilke indrømmelser et land er villig til at give modparten, når en handelsaftale skal forhandles på plads.

Vil man for eksempel være villig til at give øget adgang for lammekød fra Australien mod bedre muligheder for at eksportere biler til Australien? Den slags overordnede strategiske valg er nødvendige, inden et land bevæger sig ind i forhandlinger om en handelsaftale. Men den britiske regering har endnu ikke foretaget disse strategiske valg.

Optimismen forsvandt

Storbritanniens manglende handlekraft på handelsområdet står i skærende kontrast til, hvordan stemningen var i den britiske regering i tiden omkring Theresa May indtog i Downing Street tilbage i juli 2016.

En super-optimist dengang var Storbritanniens Brexit-minister, David Davis.

Da Theresa May tiltrådte som britiske premierminister, gav hun David Davis ansvaret for at forhandle Storbritanniens EU-exit på plads – inklusive en aftale om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien, blandt andet på handelsområdet.

Samtidig blev Liam Fox udnævnt til handelsminister. På den post er han ansvarlig for de handelsaftaler, som Storbritannien ønsker at indgå med en række lande verden over.

Et fremtidigt udadvendt og frihandelsorienteret Storbritannien var et helt centralt løfte, som Brexit-tilhængerne havde lovet igen og igen op til den britiske folkeafstemning.

Boris Johson, som Theresa May samme dag udnævnte til udenrigsminister, havde op til folkeafstemningen om det britiske EU-mdlemskab lovet, at efter Brexit ville Storbritannien indgå en stribe handelsaftaler, som samlet set – efter Boris Johnsons opfattelse – ville skabe 300.000 nye jobs i Storbritannien.

Og David Davis delte her i juli 2016 Boris Johnsons optimisme:

”Jeg forventer, at forhandlingerne om de fleste (handelsaftaler, red.) vil kunne blive afsluttet mellem 12 og 24 måneder. Så indenfor to år – altså inden vi er færdige med at forhandle med EU – kan vi færdigforhandle et stort frihandelsområde, som er betydeligt større end EU,” sagde David Davis tilbage i juli 2016.

Tilbage i oktober sidste år var optimismen stadig intakt. I forbindelse med den konservative partikonference afholdt handelsminister Liam Fox et arrangement om Brexit og frihandel. Her lovede den britiske handelsminister, at han indenfor de næste 18 måneder ville underskrive 40 handelsaftaler med forskellige lande verden over.

Kun to aftaler

I dag har tonen i Liam Fox' handelsministeriet fået en noget anden lyd. I britiske presse fortæller handelsministeriet, at man nu håber, at der måske kan være indgået to handelsaftaler mellem Storbritannien og andre lande, når Storbritannien forlader EU. Og ministeriet regner ikke længere med handelsaftaler fra den 29. marts næste år, når Storbritannien formelt forlader EU. Man regner derimod først med mulige handelsaftaler fra 1. januar 2021, når Storbritannien efter en overgangsordning forlader EU´s indre marked og toldunion.

Og selv håbet om to handelsaftaler ser stadig sværere ud. Håbet var, at de to første handelsaftaler skulle være med USA og Australien. Men i det seneste nummer skriver det ansete magasin The Economist, at udsigten til, at Storbritannien og USA vil kunne enes om en handelsaftale så længe Trump er præsident, er stærkt faldende.

Så premierminister Theresa May vil uden tvivl være rejsende i masser af fine ord om fremtidig handel og gode relationer mellem EU og Storbritannien, når hun kommer ind til mødet med statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Men noget konkret udspil fra Storbritannien skal den danske statsminister ikke forvente. For det er en tomhændet britiske premierminister, som mandag besøger København og Stockholm.

Se pressemøde med Theresa May og Lars Løkke live på dr.dk og DR2 fra kl. 14.35

Facebook
Twitter