ANALYSE: Trump er skyldig, men går fri

Rigsretssagen viser, at republikanske politikere ønsker at kappe båndet til Trump, men deres vælgere støtter ham stadig.

57 medlemmer af Senatet stemte lørdag aften dansk tid for at dømme Donald Trump, mens 43 stemte imod. Det ville dog kræve to tredjedele flertal at dømme ekspræsidenten. (Foto: Cheriss May © Scanpix)

Ingen, der har fulgt begivenhederne i USA i de sidste måneder, kan være i tvivl om tidligere præsident Donald Trumps rolle i angrebet på Kongressen:

Trump er både moralsk og rent praktisk ansvarlig for at have provokeret angrebet. For han fodrede sine tilhængere med vilde usandheder og konspirationsteorier om valgsvindel.

Og mens angrebet fandt sted, gjorde han intet for at standse det. Han udviste komplet mangel på pligtfølelse i forhold til sit ansvar.

Pointerne ovenfor er ikke mine. De kommer heller ikke fra Trumps demokratiske modstandere, der har fungeret som anklagere i rigsretssagen.

Pointerne kommer fra den republikanske leder af senatets mindretal, Mitch McConnell.

Det er i sig selv nærmest sensationelt. For i de sidste fire år, hvor McConnell var flertalsleder i senatet, stod han last og brast med Donald Trump. Uanset, hvad Trump gjorde eller sagde, så bakkede McConnell ham op.

Mitch McConnell og Donald Trump i november 2019 (Foto: Yuri Gripas © Scanpix)

Men McConnells tale i senatet sent lørdag aften dansk tid er endnu mere overraskende, fordi han kom med sine meget skarpe og fordømmende pointer få minutter efter, at han havde stemt for at frifinde Trump for præcis de forhold, han talte om: Ansvaret for at opildne oprør.

Hvordan hænger det sammen?

Hænger hatten på juridisk teknikalitet

På det konkrete plan med en juridisk teknikalitet. Et ret tænkt figenblad.

For McConnells argument er, at Trump slet ikke kunne stilles for en rigsretssag, fordi han nu er forhenværende præsident. Så selv om Trump er skyldig, så er sagen altså ført på et forkert grundlag i forhold til bestemmelserne om en rigsretssag i forfatningen - ifølge McConnell.

Den juridiske udlægning står McConnell nærmest alene med. Der er en helt overvældende enighed blandt forfatningsretslige eksperter i USA om, at forhenværende præsidenter sagtens kan stilles for en rigsretssag. Formålet med processen er, at den anklagede forhindres i at kunne stille op til et valgt embede i den føderale regering igen, hvis vedkommende dømmes.

Dertil kommer, at Mitch McConnell selv er årsagen til, at sagen bliver ført, efter Trump er trådt tilbage. For McConnell ville ikke indkalde senatet før tid i januar, så det officielt kunne modtage anklageskriftet fra Repræsentanternes Hus. Derfor startede sagen først efter, at Trump havde forladt Det Hvide Hus for sidste gang.

Men den virkelige forklaring er politisk.

Mitch McConnell og en voksende gruppe republikanere i Kongressen er klar til et opgør med Donald Trump. Det har de været længe, men først valgnederlaget til præsidenten, tabet af flertallet i senatet og derefter angrebet på Kongressen har gjort et opgør med Trump mere presserende.

Trump er stadig populær

Problemet for McConnell er, at de republikanske vælgere ikke er lige så trætte af Trump - i hvert fald ikke endnu.

Forsvarsadvokat Michael van der Veen og flere andre fra Donald Trumps hold, efter præsidenten lørdag blev frikendt. (Foto: Jim Lo Scalzo © Scanpix)

Den tidligere præsident nyder stadig stor opbakning blandt republikanske vælgere, det viser meningsmålingerne. Og det er endnu ikke klart, om Trump stadig vil spille en afgørende rolle for partiets kandidater ved midtvejsvalget til Kongressen i november 2022 - eller om hans indflydelse i partiet til den tid vil være mindsket eller helt forsvundet.

Derfor satte Mitch McConnnell og 42 andre republikanske senatorer sig mellem to stole lørdag:

De stemte for at frifinde Trump - men få minutter efter afstemningen gav deres leder alligevel entydigt Trump ansvaret for stormen på Kongressen og den store løgn om valgsvindel, som den tidligere præsident gentog igen og igen.

Nu kan republikanerne i Kongressen sige til deres vælgere, at de stemte for at frifinde Trump. Så har de ryggen fri.

Samtidig kan de overfor særligt interesserede henvise til Mitch McConnells efterfølgende mundtlige opgør med Trump som bevis for, at de udmærket er klar over tingenes rette sammenhæng.

Om den politiske strategi virker, vil de kommende måneder vise. Men ét er sikkert: Det republikanske parti står foran et eksistentielt internt opgør, hvor partiets ledere og vælgere skal finde ud af, om de stadig er Trumps parti - et nationalistisk, populistisk og altovervejende hvidt parti - eller om partiet kan genopfinde en parlamentarisk konservatisme, som kan tiltrække en bredere koalition af amerikanere.

På den måde er partiets nuværende krise også en overlevelseskamp.

Facebook
Twitter