Det er dyrt at være amerikaner i Donald Trumps USA, og det rammer alle amerikanere.
Fra hårdtarbejdende amerikanske fabriksarbejdere til de ufatteligt rige amerikanske forretningsfolk.
Almindelige amerikanere må nu betale næsten 100 kroner for en bakke med 12 æg. Dette på trods af, at Donald Trump ellers lovede vælgerne, at når han blev præsident, ville prisen på æg falde.
Og ser man på de rigeste amerikanere, så er de siden Trumps indtog i Det Hvide Hus blevet fattigere i et næsten ubegribeligt højt tempo.
Det økonomiske nyhedsagentur Bloomberg regnede mandag ud, at de erhvervsfolk, som var til stede ved ceremonien ved Trumps indsættelse som præsident, har mistet 1.400.000.000.000 kroner siden den 20. januar.
Erhvervsfolk som Elon Musk, Mark Zuckerberg og Jeff Bezos har set deres firmaer som Tesla, X, Meta, Amazon m.fl. blive 1.400 milliarder kroner mindre værd i løbet af de syv uger, som Donald Trump har været præsident i USA. Og skal man tro en del eksperter i amerikansk økonomi, så er det muligt, at det igangværende fald i det amerikanske marked fortsætter.
USA har kurs mod en økonomisk recession.
Det er blevet sværere for virksomheder at investere i USA, for Elon Musks DOGE (Department of Government Efficiency) har så travlt med at begrænse den amerikanske administration, at det er blevet sværere at få den slags tilladelser, som er nødvendige for at kunne investere.
Og oveni alt dette har Donald Trump nu lanceret en hel række af handelskrige mod de absolut vigtigste markeder for USA: Kina, Canada, Mexico og EU.
Handelskrige, som vil gøre det endnu dyrere at være amerikaner, og handelskrige, som vil gøre det sværere for amerikanske virksomheder og amerikanske landmænd at sælge deres produkter udenfor USA.
EU slår tilbage mod Trump og republikanerne
Da Trump i 2018 indførte told på stål og aluminium fra Europa, valgte EU-landene at være imødekommende overfor den amerikanske præsident.
Udvalgte amerikanske varer, som Harley Davidson motorcykler, Kentucky Bourbon, Lewis jeans og andet, blev straffet med europæisk told. Men samlet set slap amerikansk erhvervsliv let. EU nåede kun at lægge told på amerikanske produkter til en samlet værdi af 2,8 milliarder euro.
Kort efter tabte Trump præsidentvalget, og da Joe Biden overtog magten i Det Hvide Hus, blev der forhandlet en løsning på plads mellem USA og EU, som betød, at tolden, som var indført af USA og EU, blev sat i bero.
Denne gang har EU reageret meget mere voldsomt overfor USA.
Donald Trump har siden sit indtog i Det Hvide Hus vendt Europa ryggen på område efter område. Fra hjælpen til Ukraine og den manglende opbakning til NATO, til JD Vance og Elon Musk forsøg på at blande sig i det tyske valg.
I Europa er det slut med tålmodigheden overfor Donald Trump og de mange republikanske politikere, som ikke tør sige Trump imod. EU-strategien er klar.
Hvis Trump og republikanerne ikke vil høre, så må de føle. Og denne gang kommer det til at gøre ondt i en grad, som amerikanerne ikke har prøvet før.
Hvor EU i 2018 lagde told på amerikanske produkter for 2,8 milliarder kroner, så er der denne gang tale om europæiske told på amerikanske produkter til en samlet værdi af 26 milliarder euro. Det er næsten 200 milliarder kroner.
Og det er ikke tilfældige varer, som bliver ramt af told.
I modsætning til Donald Trump, som indfører en bred told, som også rammer amerikanske virksomheder, så er EU's modsvar langt mere strategisk og beregnet til at gøre maksimalt ondt på Donald Trump og enhver politiker, som støtter Trump.
Embedsmændene i Europa-Kommissionen har en klar strategi for, hvordan en handelskrig mod USA skal vindes.
EU's toldkrigere har et ekstra våben - og det kan gøre ondt på USA
For det første lægger EU-landene kun told på amerikanske produkter, som vi ikke behøver i Europa. Produkter, som europæiske forbrugere kan købe andre steder end i USA.
Når EU truer med told på amerikanske fødevarer, så er der tale om mad, som europæerne bare kan importere fra andre steder end USA. Det samme gælder alle de forbrugsvarer, som amerikanske virksomheder nu får svært ved at sælge til USA.
Når EU indfører straftold på amerikanske varer, så vil priserne på amerikanske bukser, kjoler, sko og støvler, skiudstyr, kosmetik, etc. stige voldsomt. For nogle varer er der tale om prisstigninger på 50 procent.
Resultatet vil være, at når europæiske forbrugere står med et par amerikanske jeans og et par europæiske – og de amerikanske er 50 procent dyrere end de europæiske, så bliver det amerikanske produkt valgt fra.
Den europæiske straftold på amerikanske produkter er designet sådan, at den skal ramme europæiske forbrugere så lidt som muligt. Europæerne kan bare lade være med at købe amerikansk. Så bliver effekten af handelskrigen meget mindre i Europa.
Og så har EU's toldkrigere et ekstra våben, som er designet til at gøre særligt ondt i USA.
Embedsmændene i Europa-Kommissionen har meget nøje udarbejdet EU's planlagte straftold, sådan at der i særlig høj grad kommer øget EU-told på varer, som produceres i amerikanske delstater, hvor politikerne støtter Donald Trump.
Et eksempel er soyabønner fra Louisiana.
I dag køber europæiske importører rigtig mange soyabønner fra amerikanske landmænd i Louisiana. Fra 1. april er det slut. Så bliver det for dyrt at købe soyabønner i USA. For europæiske importører er det uproblematisk. De kan bare købe soyabønnerne i Brasilien eller Argentina i stedet. Men for landmændene i USA, så mister de en kunde.
Og soyabønner er ikke et tilfældigt valg. For EU-toldkrigerne vil særligt gerne ramme delstaten Louisiana med EU-told.
Det skyldes, at den republikanske leder af Repræsentanternes Hus i den amerikanske kongres, Mike Johnson, er fra Louisiana. Og EU ønsker, at landmændene i Louisiana ved, at det er Mike Johnson og republikanernes skyld, at de ikke længere kan sælge deres soyabønner til Europa. Landmændene i Louisiana sår normalt soyabønner i næsten 400.000 hektar af delstatens landbrugsjord. Og de mange soyabønner bliver til foder og andet på fabrikker i delstaten, som altså nu står til at miste Europa som kunde.
Teknikken med at ramme særlige producenter med særlige produkter, som europæiske importører bare kan købe andre steder i verden, er utroligt effektiv.
I 2018 indførte EU for eksempel told på appelsinjuice fra USA. Og selv om EU-tolden blev afskaffet to år senere, så er det stadig ikke, nu i 2025, lykkedes for de amerikanske juice-eksportører at komme tilbage på det europæiske marked.
Amerikanske juiceproducenter mistede en tredjedel af deres salg til Europa, og salget er aldrig kommet tilbage til det tidligere niveau.
Så selv om en told indføres i en kortere periode, så kan det have en langsigtet effekt på et erhverv.
Alene det, at soyabønner nu står på listen over amerikanske produkter, som bliver ramt, betyder, at europæiske importører af soyabønner nu er i fuld gang med at lede efter alternative steder at importere fra.
Så alene det, at EU nu har offentliggjort en liste over produkter, som kan blive ramt af EU-straftold, er nok til, at det i praksis begynder at få en negativ effekt på amerikanske virksomheder.
Og ser man på den 99 sider lange liste, som EU-Kommissionen offentliggjorde onsdag, så er der mange erhverv i USA, som står til at kunne vinke farvel til 450 millioner købekraftige europæiske forbrugere. Det gælder producenter af fødevarer, tøj, hvidevarer, værktøj, både, motorcykler og meget andet.
USA må selv komme krybende
Inden USA i dag affyrede første salve i en kommende handelskrig med EU, har europæerne forsøgt at tale Trump-administrationen til fornuft.
EU's handelskommissær, Maros Sefcovic, rejste for nogle uger siden til Washington for at mødes med Trump-administrationen. Formålet med rejsen var at række ud til amerikanerne og foreslå forhandlinger om nye handelsrelationer mellem USA og EU.
Men amerikanerne var ikke interesserede.
EU-kommissæren gjorde ikke noget for efterfølgende at skjule, at Trump-administrationen ikke på nogen måde virkede interesserede i at finde en forhandlingsløsning. Med andre ord, Trump og politikerne omkring ham var indstillede på at indføre den annoncerede told på stål og aluminium.
Hvad Trump-administrationen ikke var indstillet på, var, hvor hårdt EU nu har tænkt sig at slå tilbage. Nogle lande – som f.eks. Storbritannien og Australien – har indtil videre valgt ikke at reagere med straftold på amerikanske produkter, selv om de også bliver ramt af den amerikanske told på stål og aluminium.
Men ser man på for eksempel på EU og Canada, slår de nu tilbage mod USA med voldsom kraft. Og skal man dømme efter det amerikanske handlingsmønster frem til nu, så er det sådan, at når Trump og USA bliver mødt med hård modstand, har Det Hvide Hus ikke nerverne til at holde fast i deres beslutninger. For i centraladministrationen ved de godt, at USA ikke har kortene til at vinde en handelskrig.
Ser man på, hvor mange gange USA har annonceret told på varer fra Canada og Mexico, hvorefter de har trukket i land igen, så er det tydeligt, at der ikke er nogen sammenhæng i den amerikanske handelspolitik. Den virker mest til at være baseret på en slags ”går den, så går den”-tilgang, hvor amerikanerne truer – og nogle gange gennemfører – og så ser de på, hvordan det går.
For erhvervslivet er tilgangen dræbende. Amerikanske virksomheder ved ikke, hvad der venter dem. Aktiemarkedet dykker og dykker i USA – mens det f.eks. ikke er tilfældet i Europa, hvor EU-lederne har vist, at de har en strategi for, hvordan Europa skal klare sig uden USA som allieret.
Usikkerheden og uforudsigeligheden gør dag for dag USA til et mindre og mindre attraktivt sted at investere.
Ikke kun for virksomheder, men også for pensionsselskaber, som skal vurdere, om de vil fortsætte med at sætte penge i amerikanske aktier og obligationer, eller om det er mere sikkert og lønsomt fremover at placere europæernes opsparinger i aktier og obligationer i Europa. Hvert år investerer europæiske pensionskasser, banker etc. op imod 2.000 milliarder kroner i amerikanske aktier og obligationer. Men i takt med, at det amerikanske marked bliver mere og mere uforudsigeligt og usikkert med Trump i Det Hvide Hus, vil der være investorer, som begynder at vende det amerikanske marked ryggen.
Det amerikanske aktiemarked er ramt af Trumps handelskrig, og fortsætter udviklingen i USA, hvor flere og flere taler om en mulig recession, samtidig med at amerikansk erhvervsliv bag kulisserne lægger mere og mere pres på Trump-administrationen, så vil det ikke være overraskende, hvis den amerikanske handelsminister inden for de kommende uger kommer luskende tilbage til EU og tilbyder den forhandling, som amerikanerne afviste, da Sefcovic var i Washington for nogle uger siden. Hvis den amerikanske handelsminister, Howard Lutnick, stadig er handelsminister til den tid. For så dårligt som det går lige nu for den amerikanske økonomi, ville det være typisk Trump at vælge at gøre det, han kender bedst. Nemlig at kalde nogen ind på kontoret og sige: ”You are fired.”
Hvis der er noget, amerikansk økonomi ikke har brug for lige nu, så er det en handelskrig med EU. Og især ikke en handelskrig, hvor EU lige nu har kortene til at vinde, mens Donald Trump sidder med en taberhånd, som kan komme til at gøre voldsomt ondt på den i forvejen hårdt ramte økonomi.
Så det bedste bud er lige nu, at amerikanerne inden længe kommer til at række hånden ud til europæerne og pludselig viser en interesse i at tale i stedet for at indlede en krig, USA ikke kan vinde. De har ikke kortene.