ANALYSE Trumps forsvarsminister vil kræve klare økonomiske svar af NATO-fæller

Amerikanerne vil bekræfte deres støtte til Nato i dag. Men støtten har en pris.

(Foto: Mandel NGAN © Scanpix)

Når Natos forsvarsministre stimler sammen i Bruxelles i dag, vil en del af dem sandsynligvis have lidt nervøsitet i maven. De kan nemlig se frem til en bordrunde, hvor den nye amerikanske forsvarsminister, James Mattis, vil kigge spørgende på hver eneste af dem og forvente et klart svar.

Og de fleste af de europæiske forsvarsministre vil ikke kunne hoste op med et klart svar. De vil givetvis finde seancen lige så pinagtig, som den idéløse medarbejder, der møder chefens forventningsfulde blik.

Den amerikanske forsvarsminister vil ikke høre snik-snak. Han vil have en klar plan fra hvert eneste europæisk Nato-land om, hvordan de har tænkt sig at leve op til det klare løfte, de afgav i 2014 om at stoppe besparelserne på forsvaret og i stedet hæve forsvarsbudgetterne til 2 procent af landets bruttonationalprodukt. Og ikke nok med det. Forventningen er, at han også vil kræve, at planerne fremskyndes, så det klirrer i forsvarskassen nu og her i stedet for det 10 års-sigte, som landene indstillede sig på i Wales i 2014.

Trump: Europa kører på frihjul

Det er langt fra nyt, at den største kraft i Nato vil have større europæisk engagement. Det budskab er ex-præsident Obama, ex-udenrigsminister John Kerry og Nato-leder Stoltenberg rejst til Bruxelles med igen og igen.

Forskellen er nu en krystalklar erkendelse i Europa af, at Donald Trump ikke er den tålmodige 10-årsplan-type. Og at hans nyslåede opbakning til Nato dækker mere over et ’okay, så vis mig, hvad I kan’ end ægte kærlighed. Støtten kommer derfor med et krav om noget til gengæld. For byrdefordeling er med Trumps ord uretfærdig – at USA står for 22 procent af Nato-budgettet, mens de resterende 27 lande leverer de 78 procent.

Chokket i Bruxelles

Det gav genlyd i Europæiske medier, da den nyvalgte amerikanske præsident i sit første interview kaldte Nato for ’obsolete’ altså forældet. Men det var ikke det, der rystede internt i militærsystemet, for nåja, måske lidt groft udtrykt, men manden havde jo en pointe; dele af organisationen trænger til et ansigtsløft.

Det der skabte chokket i Bruxelles var derimod Trumps udtalelser om, at han ikke nødvendigvis vil føle sig forpligtet til at støtte et alliance-land under angreb, hvis landet efter hans mening ikke bidrager nok til alliancen. Dermed sætter Trump spørgsmålstegn ved selveste kronjuvelen i Nato, musketer-eden i artikel 5 om at forsvare hinanden, og det rystede hele fundamentet.

Og selvom Trump siden har modereret sine udtalelser om Nato, så sidder forskrækkelsen i systemet endnu.

Hvem er duksene?

Ved bordrunden i dag vil det stå klart, hvem der er Nato-duksene, og de er ikke mange. Det er faktisk kun Polen, Storbritannien, Estland og Grækenland, der kan læne sig roligt tilbage, fordi deres forsvarsbudgetter allerede lever op løftet om mindst 2 procent af bruttonationalproduktet (BNP).

Andre får det sværere. Eksempelvis den danske forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V), som kun kan fremvise et forsvarsbudget på 1,17 procent af BNP. Han kan heller ikke lægge konkrete planer eller løfter på bordet, udover at han gerne vil give forsvarsbudgettet et ’substantielt løft’. Der skal nemlig først forhandles forsvarsforlig og finanslov i slutningen af året.

På samme vis vil mange af de andre lande henvise til parlamentariske udfordringer eller hårde krav fra EU om at stramme op på udgifter og budgetter – som begrundelse for, at de ikke kan slå ud med armene over for USA’s general Mattis.

Indtil videre har Danmark argumenteret med, at man skam er en aktiv bidragyder på mange andre fronter – eksempelvis med kampfly, tropper i Afghanistan og den velkendte Thule-radar på Grønland. Det argument vil Claus Hjort også fremsætte denne gang.

Dog er det langt mindre sikkert, at Trump-regeringen vil udvise samme metermål af forståelse som forgængeren. Eller om generalen – der også går under navnet ’Mad dog Mattis’ - i dag vil banke en jernnæve i Nato-bordet.