Så kom den endelig.

Donald Trumps fredsplan, som amerikanske medier har døbt 'århundredets aftale', og som den amerikanske præsident mener kan skabe fred i Israel-Palæstina-konflikten efter over 70 års strid.

De seneste par år har jeg dækket flere valg, ambassadeflytning og en række andre historier i Israel og Palæstina og har talt med et utal af israelere og palæstinensere.

Jeg har endnu til gode at møde en palæstinenser, som tror på, at Trump vil kunne skabe fred.

- Det er århundredets svindelnummer, tweetede den palæstinensiske politiker Saeb Erekat, der selv var med til at forhandle under Oslo-processen, allerede inden Trump offentliggjorde detaljerne i planen.

Trumps måde at forhandle fred på er anderledes end tidligere forsøg.

Plan med pisk og gulerod

Under Oslo-processen i 1990’erne forhandlede israelerne og palæstinenserne i årevis, og den daværende amerikanske præsident, Bill Clinton, inviterede parterne til USA for at lave en varig fredsaftale.

Planen mislykkedes blandt andet på grund af uenighed om, hvordan Jerusalem skulle deles, hvor grænserne for en palæstinensisk stat præcist skulle gå og om, hvad der skulle ske med de palæstinensere, der flygtede fra områder i det nuværende Israel. Fredsprocessen blev afløst af en bølge af vold og terror i den såkaldte anden intifada.

Donald Trump og hans svigersøn, Jared Kushner, der blev udnævnt som ansvarlig for fredsplanen, har ikke brugt meget tid på egentlige forhandlinger mellem de to parter. I stedet har de valgt at udforme en plan, som de så håber at få palæstinenserne til at godtage med en blanding af pisk og gulerod.

Abbas: Jerusalem er ikke til salg

Pisken har blandt andet været at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad trods palæstinensiske protester og ved at stoppe økonomisk støtte til palæstinenserne.

Guleroden er penge: Trump siger, han vil skaffe over 300 milliarder kroner til udvikling i de palæstinensiske områder, hvis planen bliver virkelighed.

- Jerusalem er ikke til salg, og det palæstinensiske folks rettigheder er ikke til forhandling, sagde selvstyrets præsident, Mahmoud Abbas, til FN’s generalforsamling i 2018 i vrede over de amerikanske udmeldinger.

Palæstinenserne afbrød forhandlingerne med USA i protest over Trumps beslutninger, og de seneste to år, har amerikanerne ikke officielt mødtes med de palæstinensiske ledere.

Til gengæld er Trump populær blandt mange israelere. 71 procent af israelerne sagde i en meningsmåling for nylig, at de har tillid til Trump. Men samtidig har tidligere målinger vist, at meget få israelere tror på, at han reelt kan skabe fred.

Plan freder bosættelser

Donald Trump fremlagde på dagens pressemøde kun sin plan i overskrifter. Han nævnte, at ingen israelere eller palæstinensere vil blive tvunget til at flytte under planen, hvilket umiddelbart betyder, at de israelske bosættelser på Vestbredden, som det meste af det internationale samfund betragter som ulovlige, får lov at blive.

Den omstridte by Jerusalem vil blive Israels 'udelte hovedstad', mens palæstinenserne får ret til at have deres hovedstad i det østlige Jerusalem, hvor USA vil oprette en ambassade, hvis planen bliver accepteret.

Trump nævnte også, at palæstinensernes territorium vil blive 'fordoblet' sandsynligvis blandt andet ved at give palæstinenserne dele af Negev-ørkenen, som i dag er israelsk territorium. Ligesom han også hævdede, at planen vil skabe en million palæstinensiske job.

Netanyahu: Fantastisk plan

Mens palæstinenserne med det samme har skudt planen ned, er Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, positiv.

- Det er en fantastisk plan for Israel og en fantastisk plan for fred, sagde Netanyahu ved offentliggørelsen af fredsplanen, som ifølge ham indebærer, at bosættelserne på Vestbredden bliver en del af Israel, mens Israel også vil kontrollere Jordan-dalen.

Men en fredsaftale kræver, at begge parter skriver under, og det er mere end svært at se palæstinenserne blive overtalt af Trump og Kushners plan, som den ser ud nu. Jerusalem som udelt israelsk hovedstad, Jordan-dalen som israelsk og ingen forhandlinger om bosættelserne er uspiselige krav for både de palæstinensiske ledere og størstedelen af befolkningen.

Kan hjælpe Netanyahu i valgkamp

En anden præsident end Trump havde næppe haft mere held med at skabe fred.

Palæstinenserne er splittede i en årelang magtkamp mellem den islamistiske Hamas-bevægelse, der kontrollerer Gaza, og Fatah, der kontrollerer Vestbredden.

Israel ledes af en regering, der er afhængig af støtte fra landets mest nationalistiske højrefløj, der afviser at gå på kompromis med palæstinenserne. Og landet er i øvrigt midt i en valgkamp med en premierminister, der har tre sager om korruption og magtmisbrug imod sig.

Netop valgkampen ses af adskillige israelske og amerikanske analytikere som et af målene med at lancere fredsplanen: Nu kan Trumps tætte allierede, Benjamin Netanyahu, bruge planen i sin kommende valgkamp og forsøge at få fokus væk fra korruptionssagerne.

Det store spørgsmål er, hvad Trumps fredsplan kommer til at betyde på længere sigt.

De færreste tror på, at den vil skabe fred. Hvis protesterne over den fortsætter i de palæstinensiske områder, kan den i stedet gøre det modsatte.