ANALYSE Tvivlsom Hjælp: Afrikanske ledere i kø hos den rige onkel i Kina

På et topmøde i Beijing lover Kina at investere over 300 milliarder kroner i Afrika.

Afrikanske ledere flokkes om præsident Xi Jinping på et topmøde i Beijing. (Foto: Lintao Zhang © Scanpix)

Afrikanske præsidenter og premierministre er valfartet til Kinas hovedstad Beijing de seneste dage.

Der er kinesisk-afrikansk topmøde, og alle de tilrejsende ledere, håber at få en stor pose penge med sig hjem. Spørgsmålet er, om det er en rød løber, Beijing har rullet ud, eller om det er en klistret fluefanger, som er umulig at komme fri af, når man først har sat fødderne i.

Jernbaner, havne, veje og lufthavne. Der er kinesiske aftryk på en meget stor del af de infrastrukturprojekter, der i øjeblikket gennemføres på det afrikanske kontinent.

Nærmest uanset hvilken afrikansk storby, man befinder sig i, så er der talrige kinesiske skilte, kinesiske arbejdere, restauranter og tilbud om undervisning i kinesisk.

Et gavmildt kinesisk styre har fra 2006 til 2016 lånt afrikanske regeringer hele 800 milliarder kroner, og den kinesiske præsident er parat til at sende yderligere hundredevis af milliarder i Afrikas retning.

Xi svarer på kritik

- Kina blander sig ikke i Afrikas indre anliggender. Vi påtvinger ikke vores egen vilje over for Afrika. Det, vi værdsætter, er deling af udviklingserfaring og den støtte, vi kan tilbyde Afrikas nationale foryngelse og velstand, lød det fra topmødets vært, den kinesiske præsident Xi Jinping, da mødet åbnede.

Den kinesiske præsident forsøgte dermed at tage luften ud af enhver kritik, der måtte komme af den kinesiske måde at ”hjælpe” fattige lande på.

Det seneste årti har flere afrikanske lande lånt så mange penge af Kina, at de får mere end svært ved at betale tilbage, og flere har stillet spørgsmålstegn ved det fornuftige i at låne penge til for eksempel dyre jernbaner.

- Kinas samarbejde med Afrika er klart rettet mod de store flaskehalse i udviklingen. Ressourcer til vores samarbejde bliver ikke brugt på unødvendige forfængelighedsprojekter, men på steder, hvor de tæller mest, fortsatte den kinesiske præsident, nok i virkeligheden mest henvendt til vestlige kritikere, for de afrikanske ledere, der er samlet i Beijing, de vil alle gerne have den kapital indsprøjtning, som Beijing tilbyder.

'Road and belt"

Lige nu gælder det projektet ”road and belt” - et verdensomspændende kinesisk infrastrukturprojekt, hvor man altså er parat til at sende 800 milliarder til Afrika.

I for eksempel Kenya har man allerede bygget en jernbane som en del af projektet, og i sidste uge fik Cameroun lovning på en ny havn til 8 milliarder kroner.

Kina er Afrikas største handelspartner, og det er et faktum, som især kineserne ofte nævner. Til gengæld reklamerer man ikke med at Kina eksporterer dobbelt så meget til Afrika, som man importerer fra Afrika, så selvom Xi Jinping virker meget gavmild i rollen som en rig onkel, så tjener kinesiske virksomheder, ofte statsejede, meget store summer på at være tilstede i Afrika.

Afrikanske ledere ved godt at den er gal med handelsbalancen, men det er populært at komme hjem med nyheden om en stor milliardinvestering i en ny havn, hvorimod det ikke trækker de samme overskrifter, når en gadesælger eller en mindre produktionsvirksomhed bliver udkonkurreret af de kinesiske virksomheder, der følger i kølvandet på de store kinesiske investeringer. Eksemplerne kan man ellers finde alle steder fra Sydafrika til Kenya.

Se et eksempel i videoen - fra TV Avisen 26. august 2018:

Dyre skinner i Kenya

Jernbanen mellem den kenyanske hovedstad Nairobi og havnebyen Mombasa er det største infrastrukturprojekt siden Kenyas uafhængighed i 1963. Man har lånt omkring 25 milliarder kroner af Kina til projektet, og kinesiske entreprenører har tegnet og bygget på rekordtid.

Talrige kenyanere har stillet spørgsmålstegn ved prisen, for skinnerne har nemlig været omtrent dobbelt så dyre som lignende projekter.

Regeringen har forsvaret sig med at jernbanen vil skabe betydelig vækst og at projektet vil være betalt tilbage på fire år. Toget har nu kørt i lidt over et år, og indtil videre har man ikke flyttet gods og solgt billetter nok til at retfærdiggøre den store investering.

Får man ikke skabt balance, så vil Kina sidde endnu hårdere på Kenyas økonomi, og dermed også lettere kunne diktere betingelserne.

Kenya er langt fra eneste land, der nu er så afhængig af Kina, at evnen til at stå imod kinesisk pres er begrænset, og lige præcis derfor er det nok også tvivlsomt, hvor mange - om nogen overhovedet - af de tilrejsende afrikanske ledere, der tør kræve bedre balance i handlen med den rige onkel fra Kina.

Tidligere fremgik det, at Kina vil investere 800 millioner kroner i Afrika, det er nu rettet til det korrekte beløb, over 300 milliarder kroner.

Facebook
Twitter