Analyse: Uenigt EU kan forsinke klimaaftale

Kina og USA ratificerer global klimaaftale, men intern uenighed i EU kan forsinke aftalens ikrafttrædelse, skriver DR's EU-korrespondent.

Internt uenighed i EU kan have konsekvenser for, hvornår klimaaftalen kan træde i kraft. (Foto: Francois Lenoir © Scanpix)

USA og Kina gav i dag det globale klima en kærkommen håndsrækning.

Som optakt til det såkaldte G20-topmøde i Hangzhou i Kina meddelte først det kinesiske parlament og derefter Det Hvide Hus, at Kina og USA nu har ratificeret den globale klimaaftale, som verdens lande blev enige om ved klima-topmødet i Paris i december.

Klimaaftalen træder i kraft, når den er godkendt i mindst 55 lande, som tilsammen står for mindst 55 procent af det globale udslip af CO2.

Frem til i dag var klimaaftalen godkendt af 24 lande. Men det var frem for alt små ø-samfund, som tilsammen kun udgør 1,08 procent af de globale CO2-udslip.

Rykker tættere på

Med godkendelse af aftalen i Kina og USA af den globale klimaaftale er den dato, hvor aftalen kan træde i kraft, rykket et pænt stykke nærmere.

USA og Kina er godt nok kun to lande på den samlede liste over næsten 200 lande, som var med til at vedtage klimaaftalen.

Men da Kina står for godt 20 procent af de globale CO2-udslip, og USA står for 17.9, så er klimaaftalen nu ratificeret af lande, som sammenlagt står for 39 procent af de globale kuldioxidudslip.

Dermed er målsætningen om, at klimaaftalen kan træde i kraft inden årets udgang, rykket et pænt stykke nærmere.

Efter ratifikationen i Beijing og Washington er alle øjne nu rettet mod de 28 EU-lande.

EU-landene udgør godt 12 procent af de globale CO2-udslip, og når først EU har ratificeret klimaaftalen, så kræver det kun yderligere ratifikation fra 10-12 lande, inden aftalen træder i kraft.

Men selv om EU har været en af de drivende kræfter i at få den globale klimaaftale på plads, så kniber det med at få aftalen ratificeret i EU.

Flere lande protesterer

Inden sommerferien foreslog Europa-Kommissionen, at EU-landene kunne lave en fælles godkendelse af aftalen.

Tanken var, at EU-landenes miljøministre på et rådsmøde skulle godkende aftalen, og at en sådan godkendelse i EU's ministerråd skulle være tilstrækkeligt til, at EU kunne meddele FN's generalsekretær, at klimaaftalen nu var godkendt i EU – og dermed af alle EU's 28 medlemslande.

Men et antal EU-lande har foreløbig protesteret mod, at klimaaftalen skal godkendes på den måde.

De ønsker i stedet, at klimaaftalen skal godkendes i hvert eneste af de nationale parlamenter i alle EU's 28 medlemslande.

Og hvis en EU-godkendelse af klimaaftalen skal ske på den måde, så vil det tage længere tid. Potentielt kan det tage så lang tid, at det ikke er sikkert, at EU-landene kan nå at godkende aftalen inden årets udgang.

Udover EU-landene er der pres på at få lande som Japan, Indien og Australien til at godkende aftalen hurtigt.

Med dem ombord vil målet om, at aftalen er godkendt af lande, som samlet står for mere end 55 procent af de globale CO2-udslip, være opnået.

Hovedpunkterne i aftalen

  • Den internationale aftale fra klimatopmødet COP21 i Paris har som mål at holde den globale opvarmning under to grader og helst halvanden grad.

  • Paris-aftalen træder i kraft, 30 dage efter at den er godkendt af mindst 55 lande, der tilsammen tegner sig for mindst 55 procent af den globale CO2-udledning.

  • Tallene indebærer, at et antal af klodens store CO2-udladere som USA og Kina skal tiltræde aftalen, før den bliver juridisk bindende.

  • EU, USA, Kina, Rusland og Indien er de fem største CO2-udladere.

  • Det første land, der i februar ratificerede COP21-aftalen, var stillehavsstaten Fiji. Få dage efter fejede en voldsom cyklon tværs over øgruppen og dræbte mindst 42 mennesker.

  • 25 lande har i august ratificeret aftalen. De står tilsammen for omkring 40 procent af den globale CO2-udledning.

  • Kilde: FN's klimasekretariat (UNFCCC), The Guardian, Paris-aftalen.

  • /ritzau/

Facebook
Twitter