Stort set intet vil være det samme, når USA's udenrigsminister lander i Danmark sammenlignet med Trump-årene.
USA's regering tror igen på videnskaben og den globale opvarmning.
Hvor det i de sidste fire år var helligbrøde for amerikanske embedsfolk at tale om klimaforandringer, og hvor henvisninger til opvarmningen blev streget i officielle papirer i ministerierne i Washington, så står truslen fra opvarmningen og kampen mod udledninger af CO2 nu øverst på USAs politiske dagsorden.
Samarbejde og alliancer er tilbage
USA's regering tror igen på internationalt samarbejde og alliancer.
Hvor den tidligere præsident chokerede kongeriget og resten af verden ved at sige, at USA ville købe Grønland, så vil Biden-regeringen styrke alliancen med Danmark og Grønland og igennem udvidet samarbejde fremme USA's interesser i Norden og Arktis.
Og netop Arktis er årsagen til, at udenrigsminister Antony Blinken nu besøger Danmark. Han er på vej til et møde i Arktisk Råd, som afholdes på Island.
Stå op overfor Rusland
Her vil Rusland overtage formandskabet for de kommende to år. Og i forhold til netop Rusland har USA brug for en alliance med Danmark og Grønland og resten af Norden om netop klimaproblematikken, som er blevet rådets vigtigste dagsorden.
For Rusland er en petro-økonomi uden det store blik for nødvendigheden af at reducere verdens forbrug af fossile brændstoffer og dermed imødegå den globale opvarmning.
Biden har ikke formuleret en officiel politik for Arktis endnu. Men det er indlysende, at USA ser Arktis som et yderst vigtigt område af geopolitiske årsager.
Rusland bygger militære installationer langs landets kyst mod Det Arktiske Hav og indsætter atomdrevne isbrydere på den sejlrute, som kaldes nordøst-passagen: En handelsrute, som åbner sig i takt med, at havisen smelter, og som bliver den hurtigste og dermed formentlig vigtigste rute mellem Asien og Europa om få år.
Kina er ikke en arktisk nation men betragter sig som en nation med ret til at have stærke interesser i området.
Det kan blandt andet ses af tilbud om store infrastrukturinvesteringer, som Kina har tilbudt at bringe til Grønland - men som Danmark med USA i øret hidtil har afvist.
USA's nye militær strategi i Arktis
USA's militære strategi i Arktis kan læses af to rapporter, som er udkommet i de sidste måneder.
Den ene bærer sigende nok titlen, Blå Arktis (Blue Arctic), med reference til, at havisen på Nordpolen smelter i hastigt tempo og efterhånden vil efterlade et åbent blåt hav.
Den beskriver, hvordan den amerikanske flåde og marinekorpset vil fokusere på Arktis i de kommende år med træning og tilstedeværelse.
På samme måde beskriver en ny strategi for den amerikansk hær, hvordan USA ser Arktis som et helt afgørende område fremover, hvor stormagterne vil konkurrere om tilstedeværelse og adgang til rigdomme i undergrunden.
Vil ikke købe Grønland - men målet er det samme
Hærens strategi har som formål at generobre amerikansk militær dominans i Arktis, og det beskriver meget godt holdningen i Washington: USA er bagud i forhold til Rusland og Kina i Arktis.
Det var derfor, at Trump ville købe Grønland - for hurtigt at få et større fodfæste og mere indflydelse i ét af de vigtigste områder i verden i de kommende år.
Biden-regeringen vil ikke købe Grønland. Men målet er det samme.
Vejen dertil er øget samarbejde og en stærkere alliance med København og Nuuk. Det er baggrunden for den amerikanske udenrigsministers besøg i Danmark.