Anbefaler israelsk præsident at gå af

Den israelske præsident bør gå af. Det siger rigsadvokaten i Israel. Årsagen er anklager om voldtægt og sexchikane.

Den israelske rigsadvokat anbefaler, at præsident Moshe Katsav nedlægger sit hverv indtil en mulig voldtægtssag mod ham er afgjort.

Rigsadvokaten undersøger i øjeblikket om præsidenten skal tiltales for voldtægt og seksuel chikane. Det ventes, at undersøgelsens resultat kommer om et par uger. Selvom præsidentposten i Israel først og fremmest er ceremoniel, har sagen oprørt Israel, hvor det er de mest alvorlige anklager en leder er blevet mødt med.

Facebook
Twitter