Anfører måtte træne i boksershorts: Nu kan han blive nationalhelt

Sydafrika er en enkelt kamp fra at blive verdensmestre i rugby. Mandskabets første sorte anfører kan måske opnå noget større: At samle Sydafrika.

(Foto: Edgar Su © Scanpix)

Den 17. juni 1991 blev Sydafrikas diskriminerende apartheid-love endeligt officielt afskaffet.

I de foregående knap 50 år havde lovene systematisk og effektivt holdt Sydafrikas sorte befolkning undertrykt og adskilt fra den hvide herskende klasse.

Dagen forinden kom Siyamthanda Kolisi til verden i et primitivt slumkvarter - et såkaldt township. Han skulle senere vise sig at blive den første sorte anfører for Sydafrikas rugby-landshold.

I morgen møder nationens stolthed - de grønklædte Springboks - England ved VM-finalen i rugby i den japanske by Yokohama.

Her adskiller 80 minutters spil Siyamthanda Kolisi fra det eftertragtede guldtrofæ.

Og der er langt fra kun sportslig ære på spil.

- Rugby betyder noget mange steder i verden, men kun i Sydafrika kan det ændre nationen, lyder vurderingen fra BBC's ledende sportsskribent, Tom Fordyce.

En sejr i morgendagens finale kan ligefrem ændre retningen for samfundet, lyder det fra en tidligere Springbok-anfører.

I Sydafrika handler rugby nemlig om meget mere end blot sport.

Hollywood-eventyr

Siya Kolisi er Sydafrikas første sorte landsholdsanfører. Omkring 80 procent af befolkningen er sorte afrikanere. (Foto: Peter Cziborra © Scanpix)

Siyamthanda Kolisis historie er som taget fra en manuskriptforfatters notesblok.

Han blev født i en township af to teenageforældre. Opdragelsen var lagt i hænderne på hans bedstemor, der gjorde rent i køkkener for at få råd til huslejen, mens Kolisis seng bestod af en bunke puder på stuegulvet, beretter BBC.

Den unge spiller måtte noget ydmygende gennemføre sin første prøvetræning i boksershorts, fordi han ikke havde træningstøj.

Men allerede som 12-årig var hans talent stort nok til, at han blev opdaget og fik et stipendium til en privatskole.

Da den sydafrikanske anfører John Smit løftede VM-trofæet på Stade de France i 2007, så en 16-årig Kolisi med fra en bar i et township. Han havde nemlig ikke selv et fjernsyn til at se kampen på.

Tingene har dog ændret sig i løbet af de mellemliggende 12 år. Og det 28-årige muskelbundt står nu over for muligheden for for alvor at skrive sig ind i de sydafrikanske historiebøger.

Og med Kolisi har sydafrikanerne fundet en person at samles om, siger Søren Bendixen.

- Han er billedet på, at man kan løftes fra en håbløs situation i et township helt op til at blive en nationalhelt – ikke kun for de sorte, men for alle, siger korrespondenten.

- Alle vil kunne spejle sig i den rejse, han har været på, siger Søren Bendixen og uddyber:

- Han er ikke en Mandela, men der er virkelig ikke mange hernede, man kan blive enige om, er en helt. Men det kan man altså med Kolisi.

De hvides spil?

De grønklædte Springboks er opkaldt efter en bestemt slags antilope, som pryder deres emblem. (Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT © Scanpix)

Det er tydeligt at fornemme en vis Springbok-feber i Sydafrika for tiden, fortæller Søren Bendixen, der bor i den sydafrikanske storby Cape Town.

- Folk på gaden har grønne trøjer på, og der er grønne tilbud i supermarkedet – der er ingen tvivl om, at det er Springbok-time, siger han.

Men rugby er samtidig "en utrolig svær størrelse" i det hårdt prøvede Sydafrika, siger Søren Bendixen, der betegner sporten med den ovale bold som en meget politisk sport i Sydafrika.

Da Mandela i 1994 fuldførte sin rejse fra politisk fange til Sydafrikas præsident, så han rugby som et værktøj til at hele den dybt splittede nation, selv om rugby var kendt som de hvides sport, forklarer Søren Bendixen.

Landet skulle altså samles om rugby, og i 1995 lykkedes det Sydafrika at vinde VM på hjemmebane.

Den gang var der en enkelt sort spiller på holdet.

Da Wales i sidste uge blev besejret i semifinalen var der seks sorte spillere på banen for Sydafrika – ført an af Kolisi.

- Mandela troede, at han kunne bruge rugby som et healinginstrument, men det lykkedes ikke for alvor. Denne gang er det nok første gang i rigtig lang tid, at man formår at få folk på tværs af racer i det her land at samles om én ting, siger Søren Bendixen.

Det var et stort øjeblik for det delte Sydafrika, da præsident Mandela i 1995 kunne overrække VM-pokalen til den sydafrikanske anfører, Francois Pienaar, ved VM på hjemmebane. (Foto: pool © Scanpix)

Og med manglende økonomisk vækst og et helt ekstremt voldsniveau er der tale om et land, der savner en god historie, påpeger korrespondenten.

- Det her kommer på et tidspunkt, hvor Sydafrika virkelig har brug for en stor mand, siger han.

Hos den tidligere landsholdsanfører John Smit er der ikke nogen tvivl om vigtigheden af morgendagens kamp.

- Det var ikonisk, da Francois løftede VM-trofæet sammen med Matiba, siger han om det historiske øjeblik, da Francois Pienaar løftede pokalen sammen med Nelson Mandela, siger han.

- Men hvis Siya (Siyamthanda Kolisi, red.) rører trofæet på lørdag, så bliver det et langt større øjeblik end i 1995. Langt større. Det kan ændre retningen for vores land, lyder de store ord fra den tidligere anfører.

Facebook
Twitter