Anonymous hacker Islamisk Stat sociale medier

Hackergruppe har hacket 800 Twitter-konti og 12 Facebook-sider med forbindelse til Islamisk Stat.

Et af hackergruppen Anonymous' mest kendte symboler er en Guy Fawkes-maske.

Efter terrorangrebet på det franske satiriske magasin Charlie Hebdo erklærede hackergruppen Anonymous krig mod Islamisk Stat, og nu tyder meget på, at de har levet op til deres cyberkrigsretorik.

CNN skriver, at gruppen har hacket 800 Twitter-konti, 12 Facebook-sider og 50 mailadresser alle med forbindelse til terrorgruppen Islamisk Stat.

Besøger man nogle af profilerne på Twitter og Facebook står de som deaktiverede eller lukkede.

Har før hacket kontroversielle organisationer

Anonymous er en hackergruppe uden leder og organisation. De kæmper mod forskellige organisationer og systemer, som, de mener, er udemokratiske eller som i deres øjne har tvivlsom moral.

Tilbage i november sidste år var det den højreekstremistiske gruppe Ku Klux Klan i USA, det gik ud over, da Anonymous hackede deres Twitter-konto.

I fredags lagde gruppen en ny video ud, hvor de sendte endnu en advarsel til Islamisk Stat.

- I vil blive behandlet som en virus, og vi er kuren. Vi ejer internettet, siger de i videoen.

Gruppen selv har også stået for en del kontroverser, da den ikke nøjes med at angribe ekstremistiske organisationer, men også retter sit hackerskyts efter for eksempel statslige hjemmesider og banker.

twitterfeed. Her skriver flere, at de kan bekræfte, at flere profiler på de sociale medier er lukket ned.">https://www.youtube.com/watch?v=K-LHFdbcpIM

Ovenfor Anonymous-videoen, der er henvendt til IS. I videoen fortæller Anonymous blandt andet, at hackergruppen samler alle religionstyper og mennesketyper og står for tolerance, modsat IS, men at gruppen aldrig glemmer og aldrig tilgiver.

Der er i anledning af hackerangrebet oprettet et twitterfeed. Her skriver flere, at de kan bekræfte, at flere profiler på de sociale medier er lukket ned.

Facebook
Twitter