Ansigtsløs Muhammed-film får premiere i Iran

En iransk film om profeten Muhammeds barndom har netop haft premiere. Profetens ansigt skjules.

Den iranske leder Ayatollah støtter produktionen af film om profeten Muhammed. (© Scanpix)

Hvordan laver man en film, hvor hele plottet handler om en mand, som man helst ikke må forsøge at vise?

Den iranske instruktør Majid Majidi har løst den udfordring ved simpelthen ikke at vise ansigtet på den skuespiller, der har rollen som Islams vigtigste profet, Muhammed, i filmen "Muhammed, Allahs budbringer". Det skriver britiske The Guardian.

Den Oscarvindende filmfotograf Vittorio Storaro har arbejdet på filmen og har med lys og mørke forsøgt at gøre fortællingen om profetens barndom mulig - og her var det altså særligt vigtigt at skjule profetens ansigt.

Premiere stor provokation for sunni-muslimerFilmen har længe været omdrejningspunkt for kontroverser, og premieren har blandt andet været udskudt på grund af "tekniske problemer", men nu har den altså angiveligt haft premiere ved Irans Fajr-filmfestival.

Filmen er produceret af shiamuslimer med statsstøtte fra Teheran. Modsat sunnimuslimer har siamuslimer generelt et mere tilgivende forhold til at afbilde religiøse skikkelser.

Ifølge Majidi har holdet bag filmen dog fokuseret på at forsøge at undgå kontroverser mellem sunni- og shia-muslimer.

- Vi valgte en periode af hans (profeten Muhammed, red.) liv, hvor der ikke er nogen forskel mellem, hvad sunni- og shia-muslimer tror på. Vi lavede denne film for at forene den muslimske verden

Omverdenen utilfreds med produktionen

Før premieren har flere muslimske lande bedt Iran om at stoppe filmen og undgå, at den fik premiere, men hjemlandet deler ikke omverdenens kritik. Statens ultimative leder, Ayatollah, støtter nemlig filmen.

Instruktør Majidi er opmærksom på bekymringen omkring filmen, men lægger samtidig vægt på, at den kan bruges til at vise Vesten et andet billede af profeten og Islam end det, han mener, vi kender i vores del af verden.

For hvor der er lavet 250 film om Jesus, 120 om Moses og 40 film om Buddha, har der aldrig før været en om Muhammed.

- Beklageligvis får vi ikke introduceret vores profet i Vesten. Får vi ikke gjort det, vil vi og Vesten forblive fjender, siger han.