Antallet af dræbte civile stiger: Hvorfor skulle boligblokke og skoler i Tjernihiv bombes?

Luftangreb på civile mål kan være en bevidst strategi, vurderer militæranalytiker.

En lokal indbygger foran en boligblok, der torsdag blev bombet. Ekspert mener, at der er tegn på at den russiske hær i stigende grad går efter civile. (Foto: Dimitar Dilkoff © Ritzau Scanpix)

En kvinde kigger med gråd i øjnene rundt på brændende bygninger i et boligområde i byen Tjernihiv i det nordlige Ukraine.

- Mine forældre bor ved siden af. Det er et mareridt. Hvordan kan man gøre det? spørger hun.

For mange i omverdenen lyder også et andet spørgsmål: Hvorfor?

Kan være en fejl

Flere videoer fra Tjernihiv viser nemlig voldsomme ødelæggelser af mål, der som udgangspunkt betegnes som civile.

Flere lejlighedskomplekser og en skole er blevet ramt, og ifølge BBC er også et hospital og en sundhedsklinik i byen ødelagt.

Men hvad får Putin og hans generaler ud af at bombe disse mål?

Ifølge militæranalytiker Jens Wenzel Kristoffersen ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet kan der være to forklaringer.

- Det, der står klart her, er, at det her ikke er militære mål. Det er helt civile mål. Om det så er bevidst eller ubevidst, det kan man altid spekulere over, siger han.

- Det kan være, fordi der sker et fejlangreb, og man ikke har været klar over, hvad man havde her, siger han.

  • En skole i Tjernihiv, der er ødelagt efter bombardement torsdag. (Foto: Dimitar Dilkoff © Ritzau Scanpix)
  • Boligblokke i Tjernihiv, der er ødelagte efter luftangreb torsdag. (Foto: Dimitar Dilkoff © Ritzau Scanpix)
  • Foto fra det ukrainske redningsberedskab viser et oliedepot i Tjernihiv brænde. (Foto: handout © Ritzau Scanpix)
  • Foto fra i dag viser røg bag stationen i Tjernihiv. (Foto: Dimitar Dilkoff © Ritzau Scanpix)
  • Satellitfoto fra 28. februar viser supermarkedet Epicenter K i Tjernihiv, der brænder. (Foto: BLACKSKY © Ritzau Scanpix)
1 / 5

Kan være en bevist strategi

Men en anden forklaring kan også være, at den russiske præsident helt bevidst går efter civile mål.

- Som jeg ser det fra andre byer som Kharkiv, så sker der en intensivering nu, ved at man i større og større grad rammer civile mål. Og det må man ikke i henhold til krigens love, men det kan være en bevidst strategi fra hans side, mener Jens Wenzel Kristoffersen.

Det russiske militær har både i Aleppo i Syrien i 2016 og i Grosnij i Tjetjenien i 1990'erne brugt en belejringsstrategi, hvor man afskærer forsyningerne til fjendens byer, og overdynger indbyggere og forsvarere med luftangreb.

Video fra sociale medier viser ødelæggelserne i boligområdet i byen.

Det er endnu for tidligt at konkludere, om det er Putins plan, mener Jens Wenzel Kristoffersen. Men han ser tegn på, at vi i øjeblikket ser en ændring i krigens karakter.

- Vi begynder at se en stille og roligt eskalering i, at det mere er civile mål, der bliver ramt, siger han.

- Det er nok lidt for tidligt at vurdere, om det bliver de her Aleppo-agtige scener, vi kommer til at se her. Men jeg tror, at vi kommer til at se en eskalering her hen over de kommende dage i forhold til at ramme civile mål.

- Jeg tror, at han et eller andet sted kalkulerer det her ind i hans angreb - også for at nedbryde den ukrainske modstandskraft, siger militæranalytikeren.

Video fra sociale medier viser luftangrebet fanget på et bilkamera.

Også tætbefolkede byer som Mariupol, Borodyanka and Kharkiv har været udsat for bombardementer.

Ukrainerne anklager Rusland for krigsforbrydelser, men Ruslands præsident, Vladimir Putin, afviser, at russiske styrker bomber ukrainske byer. Det har han gjort i et telefonopkald med den tyske forbundskansler, Olaf Scholz.

Putin har sagt, at rapporter om "de påståede igangværende luftangreb i Kyiv og andre store byer er grove propagandaforfalskninger", oplyser Kreml i en erklæring ifølge AFP

Forventer flere flygtninge

Går Rusland over til tung bombardement af byerne, vil vi opleve, at flere ukrainere må flygte fra deres land, mener Jens Wenzel Kristoffersen.

Han sammenligner krigen i Ukraine med Syrien-krigen. Her havde man en befolkning på 20 millioner, hvor krigen skabte fem millioner flygtninge. Ukraine har en befolkning på 44 millioner, og indtil videre vi har set omkring en million flygtninge.

- Mon ikke de tal kommer til at stige, siger han.

Forhandlere fra Rusland og Ukraine er blevet enige om at skabe humanitære korridorer, der skal tillade civile at slippe væk fra kamphandlingerne. Men indtil videre har det ikke udmøntet sig i konkrete planer.