Den franske regering undersøger muligheden for at forbyde, at en gruppe erklærede antisemitter under ledelse af en omstridt komiker stiller op til valget EU-Parlamentet i næste måned.
Gruppen ledes af komikeren Dieudonné (M'bala M'bala), som adskillige gange har vakt opsigt med sine udtalelser mod jøderne.
Undersøgelse i gang
Præsident Nicolas Sarkozys højre hånd, stabschef Claude Gueant, siger til fransk radio, at der er sat en undersøgelse i gang for at slå fast, om Dieudonnés kandidatur er lovlig.
Gueant stiller spørgsmålstegn ved, om offentlige midler må finansiere en person, som "udelukkende taler for antisemitisme"
Le Pen er gudfader
Den 42-årige Dieudonné, der er søn af en fransk far og en mor fra Cameroun, er kendt for at have nære forbindelser til den højreorienterede politiker Jean Marie Le Pen, som er gudfader til komikerens yngste datter. Le Pen har da heller ikke tøvet med at give Dieudonné sin støtte.
Ifølge komikeren selv stiller hans gruppe op i fem af Frankrigs syv distriker til EU-valget. Han selv stiller op valgdistriktet, der dækker Paris.