Apartheid lever stadig: 'Det føles som en forbrydelse at være sort'

25 år efter apartheids afskaffelse lever systemet til raceadskillelse stadig i bedste velgående.

Det sorte flertal har fået den politiske magt, men det hvide mindretal sidder stadig på de fleste penge og store dele af jorden.

Sådan er den sydafrikanske virkelighed et kvart århundrede efter afskaffelsen af landets mangeårige system til raceadskillelse, apartheid.

- Forskellen mellem at være hvid og være sort i Sydafrika? At være sort føles som en forbrydelse, at vi har gjort noget forkert ved at blive født sorte, siger Siyanda Wanana.

(© DR Nyheder)

Han er tyve år gammel og har derfor aldrig selv oplevet det apartheid, som fra 1948 og frem til 1994 betød, at et hvidt mindretal havde frataget det sorte flertal alle rettigheder.

"Born Free"-generationen

Under apartheid kunne sorte ikke stemme, måtte ikke bo sammen med de hvide og kunne ikke eje jorden. De levede i vid udstrækning en slavetilværelse.

Siyanda Wanana tilhører det, man i Sydafrika kalder "Born Free"-generationen. I hans verden burde alle være lige, sorte, hvide og farvede, men det er ikke sådan, han oplever Sydafrika.

Han bor i en fattig township ved Stellenbosch. Her bor tusindvis af fattige sorte. Mange er arbejdsløse, og de, der ikke er, arbejder typisk for velhavende hvide, i et af landets mest berømte turistområder.

(© DR Nyheder)

Turisterne kommer for at nyde solen, bjergene og den gode vin. Få ser det liv, som leves her.

- Født fri er IKKE at bo her. Født fri betyder at have en ret til livet. Født fri er ikke at skulle gå tre dage uden vand, fordi kommunen har slukket for det. Født fri betyder, at man har adgang til ordentlig uddannelse.

Verden skal se vores fattigdom

Siyanda Wanana bruger det meste af sin tid på at fotografere i Kayamandi, townshippen, hvor han bor.

Han vil dokumentere livet her og vise folk udenfor, hvordan det er at være fattig og sort i dagens Sydafrika. Hvordan det er at bo i et blikskur og leve et liv uden muligheder og rettigheder.

Samtidig kan han se rige hvide mennesker med store rigdomme, lige rundt om hjørnet. For ham eksisterer apartheid stadig.

(© DR Nyheder)

Ifølge Ruth Hall, der professor på University of the Western Cape og en af Sydafrikas førende eksperter i fattigdom, så er Siyanda Wananas liv ganske typisk.

- Omkring 60 procent af sydafrikanerne har ingen juridiske rettigheder til den jord, hvor de bor. De har ikke et skøde, ingen lejekontrakt eller dokumenter, der giver dem rettigheder til det sted, de bor, siger hun.

Arbejdsløsheden er enorm, omkring 27 procent, og selvom ophøret af apartheid har givet landets sorte befolkning nye muligheder, så er det kun en mindre del, der nu kan kalde sig velhavende eller tilhører middelklassen.

- Den ulighed, som blev etableret under apartheid, er der ikke blevet gjort op med, og et kvart århundrede senere, ser vi derfor stadig, at strukturerne fra apartheid lever i bedste velgående, siger Ruth Hall.

Mangel på jordreformer

Da Nelson Mandela for 25 år siden blev valgt som landets første demokratiske præsident, havde den sorte befolkning store forventninger.

De blev stillet i udsigt, at den rigdom, som det hvide mindretal havde opnået, ville blive fordelt ud på hele befolkningen.

For eksempel skulle 30 procent af de hvides jordbesiddelser føres tilbage til de sorte, men i dag er mindre end ti procent fordelt ud til det sorte flertal.

I erkendelse af fiaskoen arbejdes der nu på at ændre landets forfatning, så man i fremtiden kan ekspropriere jord uden at betale for den.

Professor Ruth Hall mener, at det drastiske skridt er unødvendigt, at det er regeringens fejlslagne implementering, der er årsagen til fiaskoen. Det folkelige krav er til gengæld nu så stort, at der formentlig ikke er andre muligheder.

- Jeg tror, at man ved have undladt at omfordele velstand på en meningsfuld måde i både by- og landområder har gjort, at jorden er nu et symbol på svigt af demokratiet.

Fattige sorte: Vi tager selv jorden

Overalt i Sydafrika er fattige sorte begyndt selv at indtage både statens og private jordejeres jord.

I Kayamandi ved Stellenbosch har flere tusinde invaderet den nærmeste vingård. I ly af natten har de bygget 1.500 blikskure, og de har ikke tænkt sig at forlade jorden igen.

- Vi tog jorden, fordi vi har brug for det. Vi føler, at alt er imod os, så vi følte behov for at tage, hvad der tilhørte folket, siger Siyanda Wanana, den unge fotograf i Kayamandi.

Det er hans far, der har organiseret land-invasionen. Og for far og søn er det kun starten. Det er vejen til den frihed, de troede kom til landet for 25 år siden.

- Det hele starter med jorden, og det er her, det ender. Hvis de returnerer de aktiver, der blev stjålet fra folket, returnerer jorden, så kan vi genskabe vores værdighed, siger Siyanda Wanana.

Mød Siyanda Wanana i videoen øverst.

Facebook
Twitter