Arbejdspladser eller koraller - kæmpe kul-projekt splitter Australien

BAGGGRUND: Indisk rigmand får vigtig godkendelse til kul-projekt trods advarsler om alvorlige konsekvenser.

Australiens regering har i dag givet tilladelse til at udvide en havn til udskibning af kul i Abbot Point, som dermed ventes at blive en af verdens største kulhavne.

Havnen ligger ved det berømte koralrev Great Barrier Reef i det østlige Australien, og tilladelsen møder hård kritik fra miljøorganisationer.

Udvidelsen af havnen i Abbot Point er vigtig del af en gigantisk investering i australsk kul, som den indiske rigmand Gautam Adani står bag.

Her kan du læse om projektet - og protesterne mod det. Hovedpunkterne er:

  • Manden bag projektet er Gautam Adani, som er blevet en af en Indiens rigeste mænd - blandt andet via investeringer i kul.

  • I 2010 lancerer Gautam Adanis selskab planer om at lave en af verdens største kulminer i Queensland i Australien.

  • Det gigantiske kul-projekt har fra begyndelsen solid politisk opbakning i Australiens parlament og i Queensland.

  • Miljøorganisationer protesterer højlydt over projektet, der ses som en trussel mod klimaet og Great Barrier Reef.

  • Udvidelsen af kulhavnen i Abbot Point er en hjørnesten i projektet, som organisationer stadig forsøger at stoppe.

Hvem står bag kul-projektet?

Gautam Adanis (v) forretningsimperium bygger i høj grad på politiske forbindelser. Her ses han i 2011 i selskab med Indiens senere premierminister Narendra Modi. (Foto: Mint © Hindustan Times)

Gautam Adani er af Indiens rigeste mænd med en personlig formue, som magasinet Forbes vurderer til 44 milliarder kroner.

Adani har bygget sit forretningsimperium op fra bunden via investeringer i blandt andet kulminer, kulhandel, olie og gas samt havnedrift.

Rigmandens selskab Adani Group har over 10.000 ansatte på verdensplan og har blandt meget andet den tvivlsomme ære at være et af Indiens mest forgældede firmaer.

Adani Group har tidligere investeret i udvinding af kul i lande som Mozambique og Indonesien - og bagefter fyldt kullene i kraftværker i Indien, hvor millioner af mennesker har brug for billig energi.

Hvad går projektet i Australien ud på?

En Wikipedia-bruger har sammenlignet størrelsen på Carmichael Minen med Paris. (Foto: Thombel © wikipedia)

I 2010 lancerede Adani Group ideen om at lave en mine i den australske delstat Queensland, hvor kuludvinding i forvejen er en stor forretning.

Men Gautam Adani mener, at potentialet i området er langt større, og derfor vil han lave den største mine i Australien - Carmichael Minen - som samtidig bliver en af de største i verden, hvis projektet gennemføres.

Med en blanding af åbne og underjordiske brud vil minen blive så stor, at den kan dække tværs over Paris.

Adani har skudt 80 milliarder kroner i projektet, der skal have en produktion på mellem 40 og 60 millioner ton kul om året i en periode på omkring 60 år.

Projektet omfatter også en udbygning af den eksisterende kulhavn i Abbot Point, der skal udvides til at blive en af de største af sin art i verden.

Hvorfor bakker politikerne op?

Carmichael Minen har fra første færd haft solid politisk opbakning i Australien - både fra det nationale parlament og fra Queensland.

En vigtig forklaring er Adani Groups løfte om at skabe 10.000 arbejdspladser i delstaten, som i forvejen har titusinder ansat i kulindustrien.

Tidligere premierminister Tony Abbott har udtalt, at minen ikke alene vil skabe arbejdspladser. Den er en fordel for for den globale udvikling og god for miljøet, mener han.

Abbotts afløser, Malcolm Turnbull, har siden slået fast, at kul er en del af Australien energiressourcer i dag og vil vedblive med at være det i kommende årtier.

Politikerne hæfter sig samtidig ved, at projektet vil være underlagt skrappe miljøkrav.

Da en domstol i foråret i år skulle forholde sig til projektet, gav den sin tilladelse med netop den begrundelse, at projektet var i den brede befolknings interesse, fordi det vil skabe omkring 10.000 job.

Hvad siger modstanderne?

En lang række grupper og organisationer protesterer over Carmichael Minen - af forskellige grunde.

Lokale aboriginere - Australiens oprindelige befolkning - mener, at minen skal opføres på land, som retteligt tilhører dem.

Klimaaktivister kritiserer, at Australien - på trods af den globale klimaaftale i Paris - vil satse så voldsomt på et fossilt brændstof som kul. Organisationen Greenpeace anslår, at udslip fra selve Carmichael Minen og afbrændingen af kullet fra den vil løbe op på mere end 130 millioner tons CO2 om året. Det svarer til det årlige udslip fra Danmark, Norge og Sverige lagt sammen.

Samtidig vækker det betydelig opsigt, at projektet vil medføre en omfattende udvidelse af en eksisterende kulhavn i Abbot Point, der ligger bare 30 kilometer fra verdens største koralrev Great Barrier Reef. Aktivister og eksperter frygter, at Great Barrier Reef vil lide betydelig skade af mine-projektet - dels direkte på grund af den kraftigt forøgede skibstrafik i området, dels indirekte på grund af klimaforandringerne, som i forvejen truer koralrevet.