Arkæolog om nyt fund: Koblingen til Harald Blåtand er lige at strække den

Arkæolog kalder nyt fund spektakulært, men tvivler på koblingen til dansk konge.

(ARKIV) En bar mark i Nordtyskland forvandlede sig i weekenden til et skatkammer. Flere hundrede mønter og smykker fra Harald Blåtands tid er blevet gravet op. (Foto: STEFAN SAUER © Scanpix) (Foto: STEFAN SAUER © Scanpix)

En 13-årig dreng og en hobbyarkæolog har gjort et spektakulært fund, da de undersøgte en bar mark på øen Rügen i Nordtyskland.

I januar fandt de tre sølvmønter, som er blevet dateret til Harald Blåtands tid i begyndelsen af 900-tallet, og som har ført til en videre undersøgelse.

Efterfølgende er omkring 600 sølvmønter, halsringe, torshamre, brocher, perler og ringe i weekenden blevet opdaget og gravet op.

Den umiddelbare konklusion lyder, at skatten har tilhørt den danske konge Harald Blåtand, der under en flugt fra en konflikt med sin søn, Svend Tveskæg, var i det nordtyske.

Den sammenhæng køber arkæolog og museumsinspektør på Nationalmusseet, Jeanette Varberg, imidlertid ikke.

- Det er et omfattende fund, og det skal nok vise sig, at det er et rigtigt spændende fund, siger Jeanette Varberg, inden hun fortsætter:

- Selvom der er sølvmønter fra Harald Blåtands tid, behøver det jo ikke at være ham, der har gravet dem ned. Det er en noget tidlig og ensidig tolkning at anlægge.

Hun tager forbehold for, at hun endnu ikke med egne øje har set dagens fund. Hun har kun læst om det i tyske medier.

Jeanette Varberg hæfter sig særligt ved, hvilke andre mønter, der er i skatten, når hun betvivler, at den har tilhørt Harald Blåtand.

- Fundet indeholder også ottonske, byzantinske og saksiske mønter, siger hun.

En sørøverskat

Det er blandet andre den danske forfatter og historiker, Saxo, der i sin omfattende Danmarkshistorie fra omkring år 1200 beretter om Harald Blåtands flugt til Rügen i Nordtyskland.

I 1872 og 1874 blev et stort guldsmykke i 16 dele fundet på øen Hiddensee nær Rügen, hvor dagens fund blev gjort. Guldsmykket skulle have tilhørt Harald Blåtand eller nogen i hans følge.

Begge skatte er begravet i ubeboede områder og nær en bronzealdergrav.

Men det får ikke Jeanette Varberg til at tro, at også det nye fund skulle tilhøre den danske konge:

- Fundet indeholder også en ring, man bærer som hovedsmykke ved tindingen, som man kender fra de slaviske områder, så det tyder mere på, at det er en sørøverskat, der er blevet gravet ned, mere end det er et depot, siger hun.

Igen tager hun forbehold for, at hun ikke har stået med skatten selv.

Jeanette Varberg forklarer, at da man dengang ikke havde noget bankvæsen, var det ikke unormalt, at man gravede skatte ned for at hente dem igen senere. Derfor er skatten også placeret i nærheden af en gravhøj, så man eksempelvis vil kunne sige, at den var begravet så og så mange skridt i en given retning væk fra gravhøjen.

- Det er et område, hvor der var mange pirater. Og hvis man skal give et mere nutidigt eksempel, så kan man sige, at det er ligesom i Pirates of the Caribbean--filmene. Dér leder man også efter sindrigt nedgravede skatte ud fra kort og overleveringer, forklarer Jeanette Varberg.

Harald Blåtand dør i Nordtyskland, efter han har bliver pileskudt i balden under et toiletbesøg i omkring år 986. Han bliver bisat i Roskilde.