Armenien går til valg: Hvem får skylden for krigsnederlaget?

Syv måneder efter landet mistede det meste af Nagorno-Karabakh til Aserbajdsjan, vælger armenierne nyt parlament.

Oppositionspolitikeren Robert Kotjarjans tilhængere til vælgermøde i Jerevan i fredags. (Foto: Karen Minasyan © Ritzau Scanpix)

- Nikol er en forræder, skriger en vred kvinde mod scenen, og flere vender sig om mod hende og råber højt helt op i ansigtet på hende.

Det er den siddende premierminister, Nikol Pasjinjans, sidste vælgermøde inden søndagens parlamentsvalg, og det er tydeligvis ikke alle blandt publikum, der er hans fans.

Pasjinjans tilhængere på Revolutionspladsen i Jerevan (Foto: Fotograf: Lau Svensson)

En midaldrende kvinde skubber hårdt til kvinden, der råbte, og andre kommer til for at bakke hende op i kravet om, at premierministerens kritiker skal skrubbe af.

Kvinden spytter trodsigt mod gruppen, og en ung kvinde kaster sin halvspiste isvaffel på hende. Politiet har opdaget optrinnet og stiller sig imellem, inden det for alvor bliver fysisk.

Vælgermøde for den siddende premierminister Nikol Pasjinjan, torsdag 17. juni 2021 (Foto: Fotograf: Lau Svensson)

Og der er store følelser på spil i det her valg. Både hos vælgerne og hos kandidaterne. De seneste ugers valgkamp har været fuld af hadefuld retorik mellem de to mest populære kandidater.

Udtrykket ”Nikol er en forræder” har runget gennem hovedstaden Jerevans gader siden det sviende nederlag i krigen om Nagorno-Karabakh, hvor Pasjinjan i begyndelsen af november underskrev en fredsaftale, der gav ærkefjenden Aserbajdsjan kontrollen tilbage over det meste af det bjergområde, der ligger mellem de to lande.

For 22-årige Laura Arsjakjan kostede den fredsaftale familiens hjem.

- Efter sådan en krig, sådan et nederlag, så skal der komme en ny regering, fortæller hun lige uden for stemmestedet i landsbyen Shurnukh.

22-årige Laura Arsjakjan har sat sin uddannelse på pause og hjælper nu til hjemme i landsbyen, der er blevet delt i to af den nye grænse. (Foto: Lau Svensson)

Her løber den nye grænse lige igennem landsbyen, og familien Arsjakjans hus lå på den ”forkerte” side.

Derfor er de blevet genhuset i landsbyens borgmesterkontor, mens regeringen bygger nye huse til de 12 familier, der mistede deres hjem, som aserbajdsjanske tropper nu har overtaget.

Se billedserien fra Shurnukh:

  • Aserbajdsjans nye skilte langs landevejsgrænse. (Foto: Foto: Lau Svensson © (c) DR)
  • Denne bjergvej skærer lige igennem landsby Shurnukh. Fra nytår er den ene side af vejen Aserbajdsjan og den anden side Armenien. (Foto: Foto: Lau Svensson © (c) DR)
  • Udsigten fra en bakketop på den armenske side af landsbyen Shurnukh. På den anden side af landevejen ligger nu aserbajdsjansk militærlejr. (Foto: Foto: Lau Svensson © (c) DR)
  • Der er støbt fundamenter til nye huse til de 12 familier, som mistede deres hjem efter den nye grænsedragning. (Foto: Foto: Lau Svensson © (c) DR)
1 / 4

Selvom våbenhvilen blev underskrevet tilbage i november, så har der i de seneste uger været flere sammenstød på grænsen, hvor aserbadsjanske soldater har krydset ind i armensk territorium.

En enkelt gang blev der tilmed taget gidsler. Så tilliden til, at den nuværende fredsaftale holder, kan ligge på et meget lille sted.

Karen Karapetjan i sin hvidløgsmark i det østlige Armenien. (Foto: Fotograf: Lau Svensson)

Støtter stadig Pasjinjan

I et af de områder møder vi landmanden Karen Karapetjan.

Han lever af at dyrke lidt grøntsager, som han kører til byen og sælger fra sin bil. Fra hans marker er der omkring 10 kilometer til den nye grænse til Armenien, og selvom han også er bange for, om Armenien overhovedet kan beskytte egne grænser, så er hans største frygt, at Pasjinjan bliver væltet.

- Den gamle magtelite, som vil af med Pasjinjan, de er ligeglade med folk. Siden våbenhvilen har de forsøgt at komme af med ham og beskylde ham for nederlaget, fortæller Karen og synker ned i sin sofa, mens han suger kraftigt på sin cigaret.

- Hvis de havde tænkt på folk, så havde de brugt de seneste 30 år på at købe ammunition i stedet for at købe huse til sig selv over hele verden, forklarer han.

En omstridt bakketop i nærheden af Vardenis, hvor Aserbajdsjan og Armenien har placeret forposter mindre end 50 meter fra hinanden. I området patruljerer omkring 2000 russiske fredsbevarende tropper. (Foto: Foto: Lau Svensson © (c) DR)

Han peger dermed på den store ulighed i de to fjenders militære formåen, hvor Aserbajdsjan nærmest udraderede Armeniens artilleristillinger med moderne kampdroner.

Tilbage i Jerevan var der fredag aften samlet op mod 30.000 mennesker til vælgermøde for oppositionens mest populære kandidat, den tidligere præsident Robert Kotjarjan.

Vælgermøde for Robert Kotjarjan i centrum af Jerevan fredag d. 18. juni 2021 (Foto: Lau Svensson)

Her rungede tilråbene til ham på skift med ”Nikol er en forræder”.

Kotjarjan er en mand, der deler vandene. I hans præsidenttid var han kendt for at gå hårdhændet til oppositionen, ligesom han i denne valgkamp er blevet beskyldt for at købe stemmer. Men hans tilhængere ser en stærk mand, der er veteran fra den første Nagorno-Karabakh-krig, og som har langt større militær kompetence til at modstå truslen fra naboen.

Explainer: Sæson 2020 – Derfor er Armenien og Aserbajdsjan hinandens største fjender

22. okt 2020 | 7 min.
SE PÅ DRTV
Billede der beskriver indhold fra Explainer: Sæson 2020 – Derfor er Armenien og Aserbajdsjan hinandens største fjender der kan ses på DRTV

Men om det bliver Pasjinjan eller Kotjarjan, der i morgen skal forsøge at danne en ny regering, så står det klart, at armenierne ønsker en leder, der kan få dem til at føle sig sikre igen.

Nagorno-Karabakh ligger inde i Aserbajdsjan, men er en selvstændig enklave med egen præsident, valuta og eget flag. Regionen hører formelt til Aserbajdsjan, men enklaven er kontrolleret af separatister, som er etniske armeniere, der bliver støttet af Armenien.

Kort om Nagorno-Karabakh

  • Konflikten i regionen startede i slutningen af 1980'erne op til Sovjetunionens fald.

  • Dengang stemte de etnisk armenske indbyggere i Nagorno-Karabakh for at blive en del af Armenien, hvilket udløste en krig, der først blev sat en stopper for ved våbenhvilen i 1994.

  • Der har været flere konflikter i området, men den seneste krig i efteråret 2020 varede i 44 dage og kostede mindst 5.000 mennesker livet. Den blev afsluttet i november med en fredsaftale, der gav Aserbajdsjan det meste af området tilbage.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk