Armenien og Aserbajdsjan indgår fredsaftale: 'Ubeskriveligt pinefuldt'

Utilfredse armeniere raser mod beslutningen, som betyder, at Armenien mister flere landområder.

Flere armeniere er knuste over aftalen, som bliver set om et klart nederlag. (Foto: Karen Minasyan © Scanpix)

- Ubeskriveligt pinefuldt for mig personligt og for vort folk.

Sådan lyder ordene fra Armeniens premierminister, Nikol Pasjinian, efter han i aftes underskrev en fredsaftale med Aserbajdsjan og mægleren Rusland.

Den går ud på at standse den militære konflikt i regionen Nagorno-Karabakh efter mere end seks ugers kampe, der har kostet tusinder af mennesker livet.

Som led i aftalen får Aserbajdsjan lov til at bevare kontrollen med områder, som landet har erobret under konflikten, mens Armenien har accepteret at trække sig fra flere områder.

Sagen kort

  • Nagorno-Karabakh ligger inde i Aserbajdsjan, men er en selvstændig enklave med egen præsident, valuta og eget flag. Regionen hører formelt til Aserbajdsjan, men enklaven er kontrolleret af separatister, som er etniske armeniere, der bliver støttet af Armenien.

  • Konflikten i regionen startede i slutningen af 1980'erne op til Sovjetunionens fald.

  • Dengang stemte de etnisk armenske indbyggere i Nagorno-Karabakh for at blive en del af Armenien, hvilket udløste en krig, der først blev sat en stopper for ved våbenhvilen i 1994.

  • Den seneste tids kampe om det omstridte område brød ud 27. september.

Vrede i Armenien

Ifølge den armenske premierminister er beslutningen baseret på "grundige analyser af kampsituationen og diskussioner med de bedste eksperter i frontlinjen".

- Det er ikke en sejr, men der er ikke tale om et nederlag, før man betragter sig selv som besejret, lyder det fra premierministeren, skriver BBC.

Udmeldingen om fredsaftalen blev dog langt fra positivt modtaget i Armenien i nat.

- Den udløste gigantiske frustrationer i en armensk befolkning, der jo har fået at vide, at man har holdt stand, men det viser sig nu, hvor man defacto har kapituleret, at man har været hårdt presset, siger Matilde Kimer, DR's Rusland-korrespondent, der befinder sig i den armenske hovedstad, Jerevan.

Hun peger på, at den armenske premierminister tydeligvis har været trængt op i en krog.

- Han fortæller, at han ikke havde andre muligheder. Det ville have endt med fuldstændig overgivelse og endnu flere dræbte, hvis man havde fortsat med at kæmpe.

Det er dog ikke nok til at lægge en dæmper på vreden. Tusinder af vrede armeniere gik i nat på gaden i Jerevan, da de fik nyheden om fredsaftalen.

Vrede armeniere stormede i nat parlamentet i Jerevan. (Foto: Vahram Baghdasaryan /PHOTOLURE © Scanpix)

Nogle af dem valgte at angribe regeringens hovedkvarter, hvor de gennemrodede kontorer og knuste vinduer. Også landets parlament blev angrebet, fortæller Matilde Kimer.

- De flåede billeder og navneskilte af premierministeren ned og kaldte ham en forræder og råbte 'hvad er mine sønner så døde for?, fortæller korrespondenten.

- Så der er stor frustration og sorg hos dem, der er gået på gaden, men også helt sikkert lettelse hos andre, der har set generation efter generation være i krig om det her lille område.

Oppositionen truer med at vælte regeringen

Vreden er også stor hos oppositionen i Armenien, der nu truer med at vælte regeringen og trække landet ud af fredsaftalen.

Men lederen af det selvbestaltede armenske styre i Nagorno-Karabakh har her til morgen givet udtryk for, at han er enig i beslutningen om at indgå fred, fortæller Matilde Kimer.

- Man mener, at hvis man havde fortsat med at kæmpe, havde det ført til en udryddelse af soldaterne i frontlinjen, siger hun.

Ifølge styret i Nagorno-Karabakh har man mistet over 1.300 soldater.

I Aserbajdsjan har folk også været på gaden, men det har været under nogle helt andre forudsætninger. Her har der flere steder været fest i gaderne.

I Aserbajdsjans hovedstad, Baku, har folk været på gaden for at fejre udfaldet. (Foto: STRINGER © Scanpix)

- Man mener, at man har rettet en 30 år gammel uretfærdighed og historisk fejl, siger korrespondenten, der peger på, at man nu ser frem til at genplacere de mange hundrede tusinde internt fordrevne, som i starten af 1990'erne blev nødt til at flygte fra området.

Rusland rykker ind

Ruslands præsident, Vladimir Putin, udtalte i nat, at Armenien og Aserbajdsjan er blevet enige om en "fuldstændig våbenhvile i konfliktzonen Nagorno-Karabakh".

Indtil videre er flere forsøg på våbenhvile faldet til jorden, men denne gang er udsigten en anden, siger Matilde Kimer.

- Denne gang er der sat temmelig meget kraft og magt bag, samtidig med at russerne er rykket ind med 2.000 soldater for at lave en buffer, siger hun.

- Jeg kan ikke forestille mig, at Armenien - selv i en hidsig følelsesladet fase som nu - ville have lyst til at prøve at lægge sig ud med russerne.

Samtidig har Aserbajdsjans præsident, Ilham Aliyev, meldt ud, at Tyrkiet også vil deltage i den fredsbevarende proces i Nagorno-Karabakh.

Tyrkiet har et giftigt forhold til Armenien og har tidligere lovet "fuld opbakning" til Aserbajdsjan i konflikten. Det har ført til hårde ord fra den franske præsident, Emmanuel Macron, der blandt andet har beskyldt tyrkerne for at smugle 300 militante fra "jihadistiske grupper" i Syrien til slagmarken i Nagorno-Karabakh.

Facebook
Twitter