Artjoms venner ligger begravet i Izjum: Kom med til den ukrainske by, hele verden taler om 

DR har besøgt Izjum i det østlige Ukraine, hvor efterforskningen af gravpladsen i den nyligt befriede by stadig er i fuld gang.

(Foto: JUAN BARRETO © AFP or licensors)

Det begyndte med et brag i himlen kort før midnat den aften tilbage i marts, hvor krigen for alvor blev virkelighed i Izjum i det nordøstlige Ukraine.

Tre forskellige steder i centrum af byen faldt der bomber ned, og også politistationen blev ramt.

Artjom og hans kone befandt sig i beskyttelseskælderen den aften. Efterfølgende var der et par forholdsvist fredelige dage, men siden fulgte 12 dage, hvor de ikke turde bevæge sig ud, fordi de var bange for bomber og nedslag.

- Det er ubeskriveligt, siger Artjom i dag.

Alligevel prøver han at sætte nogle ord på, hvad der skete, da de russiske tropper i marts over et par uger bombede og tiltvang sig kontrollen i byen, der ligger 120 kilometer sydøst for Kharkiv.

Her fortæller Artjom om, hvad der skete med hans lejlighed under et af de mange nedslag:

Byen har været et strategisk vigtigt mål for russerne, da den med sit jernbanenet fungerede som en slags transporthub for både mandskab, militære køretøjer og andet isenkram, som er blevet fragtet mellem tropperne i de to regioner Kharkiv og Donbas.

Men i forrige weekend slap den russiske bjørn sit greb om Izjum.

For en pludselig og effektiv ukrainsk offensiv drev de russiske soldater ud af byen.

– De flygtede bare. Og jeg kiggede på det hele aftenen fra min altan. Jeg sov slet ikke, jeg så, hvordan HIMARS (artillerisystem, red.) ødelagde deres depoter, hvordan det ødelagde huse, hvor de boede, fortæller Artjom og fortsætter:

- De forlod os meget hurtigt. De efterlod en masse udstyr og ammunition og tog næsten intet med sig. De flygtede ikke bare, de fløj herfra. Jeg ved ikke, hvad man kan kalde det, men det gik stærkt. Bogstaveligt talt bare nogle timer.

Det var den 10. september. Umiddelbart efter blev det blågule ukrainske flag igen hejst i byen, der er på størrelse med en mellemstor dansk provinsby, men som nu kun tæller cirka halvdelen af dens 40.000 indbyggere.

- Min bil var den første til at køre under et ukrainsk flag den 10. september. Hele internettet har set det. Min ven hejste et flag, og så kørte jeg derhen i bil, siger Artjom.

Et af de mange tweets med Artjoms bil under det ukrainske flag.

Ved siden af det meterhøje byskilt, der stadig er malet i det russiske flags farver, rød, hvid og blå, vajer nu også det ukrainske flag.

Artjom er lykkelig for, at byen igen er under ukrainsk kontrol.

Men væk er hans lejlighed og hans job på instrument-fabrikken. Ligesom hans bygning blev den også bombet, og derfor er der ikke foreløbig udsigt til at tjene penge.

Alligevel siger han skråsikkert:

– Vi kommer til at genopbygge alt. Vi har arme. Vi har ben, vi har et hoved... Vi kommer igen til at tjene penge, og så kan alt genopbygges.

Herunder kan du høre Artjom beskrive sine oplevelser med de russiske soldater:

80 procent af byen er ødelagt

Der er nok at genopbygge.

Overalt i Izjum ses huse og bygninger ligesom Artjoms. Mange uden tag, hvor murstenen er faldet helt sammen. Flere steder er der kun vinduesrammer tilbage, og sorte, brændte plamager på facaderne indikerer, hvad der er hændt her. Byens viceborgmester har tidigere sagt, at op mod 80 procent af byen er destrueret.

Men til forskel for eksempelvis Kupjansk, hvor kampene stadig raser tæt på, og de høje brag nærmest kan mærkes fysisk på kroppen, er nedslag her i byen reduceret til en sagte buldren eller tordenlyd i det fjerne

Lugten af tyk, sort røg fra brændende biler og bygninger er også fraværende.

Vi tager derfor chancen og gør holdt ved den lokale politistation.

Der er smadet glas overalt, og på trappen til indgangen ligger et helt udbrændt russisk flag. De røde, blå og hvide farver anes dog i de sorte, smeltede rester.

Både ved indgangen og udenfor politistationen er der brændte og ødelagte russiske flag. (Foto: Stanislav Storozhenko)

Indenfor finder vi en række dokumenter med kopier af ukrainske pas og noget, der ligner fortegnelser.

Ifølge Artjom både stjal og ødelagde de russiske soldater indbyggernes mobiltelefoner, hvis man blev stoppet af dem, og de tog derudover folks pas.

Han forsøgte at have så lidt kontakt med dem som muligt. Det seneste stykke tid har de forbudt folk at gå på gaden, som om de har vidst, at modoffensiven var på vej, fortæller han.

Ifølge DR’s kilder i det ukrainske militær var detaljerne omkring offensiven dog hemmelige, nærmest helt op til det sidste døgn inden den blev indledt for knap 14 dage siden.

Overrendt af verdenspressen

Nu er det ikke soldater, der overrender gaden så meget, som det er presse, fortæller Artjom.

Alverdens internationale medier har de seneste mange dage været i Izjum.

Flere af turene - inklusive den, DR Nyheder har været på - har været organiseret af forsvarets pressetjeneste, som blandt andet viser russiske militære køretøjer, som er blevet efterladt, frem og sørger for interview med ukrainske soldater, der gerne fortæller om dagene omkring befrielsen af Izjum.

Der har været journalister og fotografer fra alverdens medier i Izjum den seneste uge. (Foto: Stanislav Storozhenko)

Og så er de mange pressefolk i byen ikke mindst for at tage billeder og bringe seneste nyt om den gravplads, der ligger lidt uden for byen, hvor der menes at være mindst 440 personer begravet.

De nærmere omstændigheder omkring de mange døde er ved at blive fastlagt, og ligene er ved at blive gravet op.

Ifølge det lokale politi i Kharkiv-regionen er der tegn på, at nogle er er blevet skudt og dræbt, mens andre er omkommet i mineeksplosioner. De har lidt en voldelig død med andre ord.

Lidt udenfor Izjum er teknikere stadig i gagng med at grave lig op fra den gravplads, man har fundet. Omkring 450 menes at være begravet her. (Foto: SERGEY BOBOK © AFP or licensors)

Kirkegård, kalder Artjom den. Og han er ikke overrasket.

De lokale, der i et halvt år har levet under russisk besættelse, har med egne øjne set, hvor mange mennesker der har måttet lade livet.

Mindst 1.000, fortæller Artjom.

Har det været sådan, at der har ligget lig i gaderne?

- Det har der, svarer han kort.

På gravpladsen ligger der ofre for luftangreb begravet, mener Artjom.

Selv har han mistet syv venner på den måde.

Han viser os hvor.

Tilbage i foråret var det på grund af de heftige bombardementer vanskeligt at få evakueret lokalbefolkningen, og byens viceborgmester sammenlignede situationen i Izjum med situationen i byen Mariupol, der i dag stadig er under russisk kontrol.

- Byen har været under angreb i to uger. Her er intet vand, elektricitet, varme, mad, medicin, kommunikation. Situationen er ikke bedre end i Mariupol. Vi hører nu, at dem, der har overlevet angrebene, er ved at dø på grund af sygdom og mangel på medicin, lød det fra viceborgmester Volodymyr Matsokin ifølge Ukrinform tilbage i marts.

Efterforskning er i gang

Vi kører med Artjom ind til byens centrale plads, som præsident Zelenskyj selv besøgte i sidste uge. Siden har det næsten kun handlet om gravpladsen lidt uden for byen.

Præsidenten har sammenlignet den med uhyrlighederne, som blev opdaget i Kyiv-forstaden Butja, efter de russiske tropper var drevet væk derfra. Her lå der lig i gaderne, og flere blev fundet med hænderne bundet på ryggen og skudhuller i hovedet.

Efterforskningen er nu i fuld gang for at få opklaret, hvad der er hændt med de mange personer, der ligger begravet i Izjum. Blandt andet håber man fra FN at kunne sende et særskilt hold til opklaringsarbejdet.

Samtidig har fundet af gravpladsen affødt stærke reaktioner, og fordømmelser fra det internationale samfund har været tydelige.

Blandt andet fra USA's udenrigsminister, Antony Blinken, der anser gravpladsen i Izjum for et tydeligt bevis for, at Rusland begår krigsforbrydelser i Ukraine.

- Det her er en frygtelig del af den samme historie, vi ser, når russerne trækker sig fra de områder af Ukraine, der har været besat, sagde Blinken for nylig.

Der har netop været pressemøde i Izjum igen.

Derfor må Artjom og resten af indbyggerne i Izjum nok vænne sig til at være centrum for hele verdens omærksomhed lidt endnu.

Selv har han et meget enkelt budskab til danskerne:

– Jeg håber for danskerne, at I aldrig kommer til at opleve det, vi har gjort. Og at I tror på jer selv, og at I bliver ved med at have en fredfyldt himmel. Det er det vigtigste.