Ifølge en erklæring fra Aserbajdsjans forsvarsministerium har landets styrker indledt en ny offensiv i regionen Nagorno-Karabakh.
I erklæringen står der, at Aserbajdsjan indleder "lokale anti-terror-aktiviteter" for at "sætte en stopper for omfattende provokationer" i det etnisk armensk kontrollerede område. Formålet med offensiven er at afvæbne og sikre tilbagetrækning af Armeniens væbnede styrker, lyder det.
Armeniens forsvarsministerium siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at landet ikke har væbnede styrker i Nagorno-Karabakh. De lokale myndigheder i enklaven med 120.000 indbyggere siger, at Aserbajdsjan er i gang med at bombardere hele frontlinjen med raketter og artilleri, beretter Reuters.
DR kan ikke be- eller afkræfter meldingerne.
Nagorno-Karabakh anerkendes internationalt som en del af Aserbajdsjan, men er beboet af etniske armienere og har i årtier fungeret som en selvstændig enklave med egen præsident, valuta og eget flag, støttet af Armenien.
Men i 2020 udbrød der voldsomme kampe mellem Aserbajdsjan og Armenien om magten i Nagorno-Karabakh. Aserbajdsjan generobrede dele af området, mens etnisk armenske myndigheder forblev i kontrol i andre - herunder hovedstaden, Stepanakert.
En våbenhvile forhandlet på plads af Rusland har været skrøbelig siden da.
Fra Rusland lyder det, at man er i kontakt med Aserbajdsjan. Det fortæller Marija Zakharova, som er talsperson for det russiske udenrigsministerium.
- Vi har gentaget og gentager igen: Aftalen burde sikre en balance mellem Aserbajdsjan og Armenien for at opnå hovedmålet - en varig og holdbar fred i regionen, siger hun.