Asger Leth var vidne til tårnenes kollaps: ”Jeg tudede og kastede op”

Syv danskere fortæller om, hvordan det var at være vidne til terrorangrebet, der for 20 år siden sendte chokbølger gennem verden.

Det var en smuk septembermorgen, da filminstruktør Asger Leth pludselig blev vækket af et kæmpe brag.

- Det lød som om der var en lastbil eller noget tungt, der var kørt ind i en bygning.

Sammen med sin kæreste boede og arbejdede han i 2001 på Manhattan i New York.

Da han kom ned på gaden, stod alle og kiggede op mod World Trade Center, hvor en tyk røg bølgede ud af det nordlige tvillingetårn. Og da han kort efter så et fly brage ind i det sydlige tårn, gik det for ham, at der ikke var tale om en ulykke.

Efterfølgende var han vidne til, hvordan nogle af de mennesker, der var fanget i de to tvillingetårne, sprang ud af vinduerne i desperation.

- Jeg blev rystet, og det ændrede mig for livet. Jeg tudede og kastede op og tudede og kastede op.

I videoen øverst kan du høre hele Asger Leths historie, når han sammen med seks andre danskere fortæller om, hvordan det var at opleve det tragiske terrorangreb, der for 20 år siden ændrede verden.

Facebook
Twitter