Asien-korrespondent: Kinas devaluering handler om meget mere end eksport

En svagere valuta er bare et enkelt greb i Kinas forsøg på at styre en urolig økonomi.

Kina ønsker, at landets vaulta Yuan på sigt skal opnå samme status internationalt som for eksempel amerikanske dollar. (Foto: Str © Scanpix)

Kinas devaluering af landets valuta, yuan, de seneste tre dage vækker udbredt bekymring.

Det gælder ikke mindst i USA, hvor forretningsmand og kandidat ved det kommende præsidentvalg Donald Trump synger for i et kor, som anklager Kina for kun at være ude på at styrke landets eksport - til ulempe for eksempelvis USA.

Faldende eksport hen over sommeren har helt sikkert været en medvirkende årsag til den kinesiske centralbanks uventede devaluering, men det er kun en af flere forklaringer, siger Asien-korrespondent i DR Philip Khokhar:

- Den officielle begrundelse i Kina er, at man vil sætte gang i eksporten. Men den lidt mere komplicerede forklaring er, at Kina gerne vil lave deres valuta om fra at være en fastlåst valuta til en valuta, der minder om dollar eller euro - altså en valuta, som kan handles frit på markederne.

Reservevaluta

Kina har længe ført en kampagne for at få yuan anerkendt som international reservevaluta af Den Internationale Valutafond IMF.

IMF har hidtil overhørt kinesernes ønske - det seneste afslag kom for få dage siden - fordi yuan hverken er "frit anvendelig" eller generelt styret af markedskræfter, skriver Business Insider.

De seneste dages manøvrer fra den kinesiske centralbank kan - også - opfattes som et forsøg på at ændre dette forhold, fordi Kina med devalueringerne slækker på det fastlåste forhold, som yuan har haft til amerikanske dollar.

I den forbindelse er det da også værd at bemærke, at IMF har hilst devalueringen velkommen.

- Der er økonomiske forklaringer på devalueringen, men så er der altså også nogle mere politiske, der handler om, at yuan skal minde mere om andre valutaer, konkluderer Philip Khokhar.

Boligboble

Korrespondenten peger samtidig på, at man måske burde fokusere knapt så meget på valuta og eksport, når man bekymrer sig om den effekt, Kinas økonomi kan få på verden.

For i virkeligheden udgør det kinesiske boligmarked en større trussel.

- Mange kalder det den egentlige bombe under Kinas økonomi. Man har bygget som sindssyge i Kina i det sidste årti. Overalt i landet ser man spøgelsesbyer af højhuse, som står tomme, fortæller Philip Khokhar:

- Efterspørgslen er simpelthen ikke fulgt med det høje byggetempo, og derfor har vi også set faldende boligpriser i Kina det seneste halvandet år. Så længe dem, der har bygget boligerne, har råd til, at de står tomme, går det okay. Men hvis de en dag løber tør for penge og går fallit, kan det udløse en kreditkrise.

Fra land til by

Philip Khokhar forklarer, at det kinesiske byggeboom er led i en større økonomisk plan. Den handler om at stimulere det indenlandske forbrug, så man ikke længere er så afhængig af den industriproduktion, som hidtil har drevet landets høje vækst.

- Kina vil gerne væk fra at være verdens fabrik. Det er ikke nogen holdbar model - blandt andet fordi lønningerne i Kina faktisk ikke er så lave længere. Derfor har man en plan om, at bønder skal flytte ind til byerne for at få gang i servicesektoren. De flytter også, men bare ikke så hurtigt, som man havde regnet med, og derfor ender man med de her enorme spøgelsesbyer, siger Philip Khokhar.

Han tilføjer dog, at boligmarkedet har stabiliseret sig en smule de seneste måneder, efter at man sænkede renten - endnu et af de mange greb, som det kinesiske styre har grebet til for at styre en økonomi, som ikke længere bare buldrer afsted.

Facebook
Twitter