Ásla og Eyðdis stiller op til lagtingsvalget: Et nyt ’slipsestyre’ må ikke gentage sig på Færøerne

Færøerne er det land i Norden med færrest kvinder i parlamentet.

Der er lagtingsvalg på Færøerne torsdag den 8. december. Ásla Leila Birgirsdóttir Johansen fra partiet Tjóðveldi håber, at repræsentationen af kvinder i lagtinget bliver bedre end ved forrige valg. (Foto: © Omid Jafi, DR)

Otte ud af 33 medlemmer i det færøske parlament, Lagtinget, er kvinder.

Det placerer Færøerne som det land i Norden med færrest kvinder.

Det ærgrer Ásla Leila Birgirsdóttir Johansen, at Færøerne ikke præsterer bedre, når det gælder ligestilling mellem kønnene i politik.

- Jeg synes faktisk, at det er sørgeligt, siger politikeren, der stiller op for partiet Tjóðveldi til lagtingsvalget den 8. december.

På trods af den kedelige placering mener hun dog, at udviklingen går den rigtige vej på Færøerne.

- Det er bedre, end det har været, men det er absolut ikke godt nok, vi skal lave noget heftigt arbejde for at få flere kvinder i færøsk politik, siger Ásla Leila Birgirsdóttir Johansen.

Hun er medlem af kommunalbestyrelsen i Vága Kommuna, der ligger på øen Váger i den vestlige del af landet. Her er fem kvinder og seks mænd repræsenteret.

Ganske anderledes ser billedet dog ud, når man kigger på repræsentationen af kvinder i det færøske landsstyre, der består af syv ministerområder. Her sidder der kun mænd.

Sådan har det været, siden landsstyrets eneste kvindelige minister trådte ud af regeringen for knap et år siden. Det betød, at landsstyret siden har måtte lægge øre til en række øgenavne, herunder 'Mandsstyret' og ’Slipsestyret’.

- Det skal ændres. Det skal ikke kun være et 'slipsestyre' denne gang, siger Ásla Leila Birgirsdóttir Johansen og tilføjer:

- Hvis vi tager økonomiudvalget i Lagtinget, er der kun en kvinde og syv mænd. Der skal vi være bedre. I byrådet, hvor jeg sidder, var det første sted, hvor jeg ville have en plads.

- Vi skal være bedre til ikke kun at udnævne kvinder til de udvalg, der handler om børn, sundhed og skole. De skal ind i erhverv, fiskeri og økonomiudvalg, siger hun.

Mænd stemmer på mænd

Det ændrer dog ikke ved, at Færøerne lige nu halter efter de fem nordiske lande, når man kigger på, hvordan repræsentationen af kvinder ser ud i de nordiske parlamenter.

Det forklarer Hallbera West, der er adjunkt i statskundskab ved Færøernes Universitet, Fróðskaparsetur Føroya.

- Man kan godt sige, at vi er en form for bundskraber i Norden, og vi ligger også lavere, hvis man tager de de andre selvstyreområder med, altså Grønland og Åland, siger hun.

En af forklaringerne er, at religion er en faktor, der fylder på Færøerne sammenlignet med andre nordiske lande. Ikke så meget hos partierne på venstrefløjen, men i høj grad for et parti som det religiøse, Miðflokkurin, forklarer hun.

- Deres vælgere vælger faktisk ikke kvinder. Kun i meget lidt grad, siger Hallbera West.

Hun henviser desuden til en undersøgelse fra Gallup i 2017. Den viser, at mænd i højere grad stemte på mænd, mens kvinder fordelte deres stemme mere lige mellem kønnene ved lagtingsvalget i 2015.

Helt konkret viste undersøgelsen, at hos de kvindelige vælgere stemte 48 procent på en kvinde, mens 44 procent stemte på en mand. Hos de mandlige vælgere stemte 25 procent på kvinde, og 69 procent stemte på en mand.

En god trend er i gang

Hallbera West forklarer, at for at få en bedre repræsentation af kvinder, er det vigtigt, at partierne opstiller flere kvinder.

Her viser tal fra partiernes opstillingslister, at der faktisk er flere kvinder, som stiller op ved lagtingsvalget denne gang.

Ved sidste valg lå repræsentationen på 32 procent. Denne gang ligger den på 40 procent, forklarer Hallbera West.

- Det har været et større fokus på ligestilling, og der har være en større problematisering, siger hun.

Grafen her viser, hvor mange kvinder der fra 1978 og til 2019 er blevet valgt til Lagtinget.

Her kan du se, hvor mange kvinder der fra 1978 til 2019 er blevet valgt til lagtinget på Færøerne. Fra 2008 har der været 33 medlemmer i lagtinget. Graf: Hallbera West, adjunkt i statskundskab ved Færøernes Universitet

Det er noget, som partiernes tværpolitiske sammenslutning, Demokratia, har været med til at sætte på dagsordenen igennem flere år. Det gør de også under dette valg, blandt andet med en debataften for nye kvindelige kandidater.

Men det er også noget, som man internt i partierne er opmærksom på.

I partiet Sambandsflokkurin har man for eksempel startet en kvindegruppe for at få flere kvinder til at gå ind i politik.

Det forklarer Eyðdis Hartmann Niclasen, der stiller op for Sambandsflokkurin.

Eyðdis Hartmann Niclasen stiller op for partiet Sambandsflokkurin ved lagtingsvalget den 8. december. (Foto: © Maja Flinthøj / DR)

Hun har været borgmester og har tidligere siddet som suppleant i Lagtinget. Hvis hun bliver valgt ind, går hun efter posten som minister for udenrigsanliggender eller minister for Erhverv, fortæller hun.

Eyðdis Hartmann Niclasen ser tegn på, at det går i den rigtige retning med at få flere kvinder valgt ind i politik.

- Jeg tror, det er en god trend, der er i gang. De gamle mænd, de er jo ikke allesammen gamle, men jeg tror også, de virkelig har taget det til sig, at der altså mangler kvindelige repræsentanter i Lagtinget, siger hun.

Eyðdis Hartmann Niclasen kalder det for uheldigt, at den seneste borgerlige regering, som hendes eget parti var en del af, endte med at bestå udelukkende af mænd.

- Det var kedeligt for os og for vores stolthed. Er vi så langt tilbage, at vi kun har mænd i landsstyret? siger hun.

Fra partiet lyder det, at ambitionen er, at hvis partiet igen kommer i regering, vil kvinder også blive repræsenteret i landsstyret.

Kommentarer slipper man ikke for

Selv om tendensen går i retning af, at flere kvinder engagerer sig i politik, oplever både Eyðdis Hartmann Niclasen og Ásla Leila Birgirsdóttir Johansen stadig trælse kommentarer.

- Hvem skal så passe dine børn? Ej, har du tid til det? Det ville jeg ikke have tid til, hvis det var mig, lyder det for eksempel fra andre mødre, siger Ásla Leila Birgirsdóttir.

Hvad siger du så?

- Det er en prioritet som så meget andet. Jeg siger ikke så meget til det.

Eyðdis Hartmann Niclasen er enig.

- Jeg ved ikke, om man nogensinde helt kan slippe for at få en kommentar om, hvad man er for en, og hvorfor man stiller op, og om man nu mener, at man i virkeligheden har noget at skulle have sagt eller blot er til pynt på listen, siger Eydis Hartmann Niclasen.

- Hvad skal jeg sige til det? Jeg er 50 år gammel, jeg er for gammel til det pjat. De får svar på tiltale, siger hun.