Asylsøgere får lov at blive i Holland

Hollands kommende regering er på vej med asyl til 30.000 udlændinge, selv om deres ansøgning tidligere er blevet afvist, skriver hollandske medier.

I Holland kan omkring 30.000 asylansøgere se frem til at få lov til at blive i landet - selvom deres ansøgning om asyl er blevet afvist.

Der er tale om indvandrere, der kom til Holland før 2001, hvor asyl-reglerne blev strammet, og i valgkampen i efteråret blev de et varmt emne.

En meningsmåling viser, at 63 procent af hollænderne går ind for at give de afviste asylansøgere asyl, og det ønske vil den kommende regering gerne imødekomme.

Den er lige nu i gang med de allersidste forhandlinger om et fælles regeringsgrundlag, og ifølge flere hollandske medier står der her, at de omkring 30.000 afviste asylansøgere skal have amnesti.

Facebook
Twitter