Atom-vagthund advarer om risiko for katastrofe på kraftværk ved fronten i Ukraine

Atomkraftværket ved Zaporizjzja, som er Europas største, ligger ved krigens frontlinje.

Atomkraftværket ved Zaporizjzja i Ukraine har været under russisk kontrol siden marts. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)

Tæt ved Zaporizjzja, langs Dnepr-floden i Ukraine, ligger Europas største atomkraftværk.

Men det er også der, frontlinjen i krigen mellem Ukraine og Rusland er på vej hen, og det vækker bekymring hos Det Internationale Atomagentur (IAEA), fortæller agenturets generaldirektør, Rafael Mariano Grossi, der kalder situationen "meget ustabil og farlig".

- Jeg er særdeles bekymret over gårsdagens (fredag, red) bombning af Europas største atomkraftværk. Den understreger den meget reelle risiko, der er for en atomkatastrofe, som kan true folkesundheden og miljøet, både i Ukraine og udenfor landets grænser.

- IAEA har modtaget information om denne alvorlige situation, den seneste i en lang række af mere og mere bekymrende meldinger fra alle parter, siger han i en udtalelse lørdag.

Både Rusland og Ukraine beskylder hinanden for "atomterrorisme" i forbindelse med Zaporizjzja-værket.

Rusland beskylder Ukraine for at beskyde atomkraftværket fra den modsatte flodbred fredag, mens Ukraine beskylder russerne for både at bruge værket som base for affyringer og for at forvolde fredagens skade.

Søndag meddeler Ukraines statslige atomselskab, Energoatom, ifølge Reuters, at en ansat på kraftværket er blevet såret, og der er sket skade på tre sensorer, der skal advare om øget stråling.

Her ligger atomkraftværket. (Foto: Grafik: Nathalie Nystad © DR)

Atomkraftværket ved Zaporizjzja har været under russisk kontrol siden marts, hvor russiske styrker angreb værket, hvilket satte det i brand. Branden kom hurtigt under kontrol, men russerne havde overtaget kontrollen med værket.

Men siden atomkraftværket er kommet under russisk kontrol, har IAEA haft overordentligt svært ved at føre tilsyn med værket.

Frontlinjen rykker tættere på

I den seneste periode har krigens kampe været centreret omkring de østlige regioner i Donbas-området, men i sin daglige efterretningsbriefing skriver det britiske forsvarsministerium lørdag, at det forventes, at krigens frontlinje skifter.

- Ruslands krig mod Ukraine er på vej til at påbegynde en ny fase, hvor de kraftigste kampe skifter til en cirka 350 kilometer lang frontlinje i sydvestlig retning fra tæt ved Zaporizjzja til Kherson parallelt med Dnepr-floden, lyder det fra det britiske forsvarsministerium.

Det er netop på Dnepr-flodens bred, Zaporizjzja-værket ligger, og derfor rykker krigens frontlinje faretruende tæt på, mener Rafael Mariano Grossi.

IAEA-generaldirektøren siger, at enhver militæraktion, der rettes mod værket, er "fuldstændig uacceptabel".

IAEA-generaldirektør Rafael Mariano Grossi er særdeles bekymret for situationen omkring atomkraftværket i Zaporizjzja. (Foto: Leonhard Foeger © Ritzau Scanpix)

Hvorfor føre krig ved et atomkraftværk?

Ifølge IAEA er der ikke sket skade på reaktorerne i atomkraftværket. Hvis det skete, ville det være et skrækscenarie. IAEA-generaldirektøren siger, at krigsførelse ved atomkraftværket er som "at lege med ilden".

Men der er flere forhold, der gør, at ukrainerne og russerne trodser faresignalerne og fører krig ved atomkraftværket, vurderer Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet.

- I det her tilfælde kæmper man ved et atomkraftværk, fordi det ligger på et strategisk vigtigt sted. Det ligger på den flod, der deler Ukraine i to, og det er vigtigt både for ukrainerne og russerne at få kontrol med området og floden. Det er derfor, vi ser de her kampe nu, fordi fronten har bevæget sig tæt på der, hvor atomkraftværket ligger.

- Det er også vigtigt at kontrollere kritisk infrastruktur. Det her atomkraftværk er Europas største, og det producerer 25 procent af Ukraines strøm. Hvis man gerne vil besætte et område og holde det, så skal man kunne brødføde befolkningen, og der bliver al den strøm, det her værk kan producere, vigtig, siger Peter Viggo Jakobsen.

Atomkraftværket er placeret ved bredden af Dnepr-floden, og det giver det en strategisk vigtig placering, forklarer Peter Viggo Jakobsen. (Foto: ED JONES © AFP or licensors)

Ifølge Bent Lauritzen, der er forskningsleder ved Center for strålingsfysik på DTU, så er værket stadig bemandet af ukrainske teknikere, men under russisk militærkontrol. Men den manglende kommunikation ud af værket er bekymrende.

Generelt er atomkraftværker bygget til at holde til meget, men dog ikke krig. Så hvis krigsførelsen i nærområdet ikke ophører, kan det blive kritisk.

- Jeg tror, vi skal tage det alvorligt. Det, IAEA siger, er, at sikkerheden på værket er kompromitteret, altså at de elementer, som skal indgå for at sikre værkets fortsatte drift, ikke er til stede. IAEA har i måneder forsøgt at få adgang til det her værk, uden det er lykkedes, siger Bent Lauritzen.

Hvad skal der til, før det ender katastrofalt?

- Det er svært at sige. Et af problemerne er, at vi netop ikke har adgang til ordentlig information fra værket, og IAEA siger også, at kommunikationen med værket er sporadisk og afbrudt, så de ved ikke, hvad situationen egentlig er på værket.

- Det, vi har fået oplyst, er, at af de seks reaktorer, så er de fire af dem vist lukket ned, så der kun er to i drift. Så længe værket er bemandet, vil de have mulighed for at lukke de to sidste reaktorer. Det betyder dog ikke, at værket er i en sikret tilstand som sådan, men vi ser ikke ind i et Tjernobyl-scenarie, som jeg ser det lige nu, siger Bent Lauritzen.

Rafael Mariano Grossi påpeger, at det er strengt nødvendigt, at IAEA tillades adgang for at yde teknisk support, så situationen ikke løber endnu mere løbsk.

Det er dog ikke på grund af manglende forsøg fra IAEA's side, at agenturet ikke har fået adgang, fastslår generaldirektøren, der dog ikke er klar til at opgive forsøgene på at få adgang.