Aung San Suu Kyi teamer op med Viktor Orbán: Islam er et voksende problem

Den udskældte nobelpris-modtager besøger i øjeblikket flere europæiske lande.

Aung San Suu Kyi besøger i øjeblikket flere europæiske lande. Her sammen med Ungarns udenrigsminister. (Foto: Zsolt Szigetvary © Scanpix)

Siden hendes manglende afstandtagen over for forfølgelsen af det muslimske mindretal rohingyaerne samt fængslingen af journalister har Myanmars de facto leder, Aung San Suu Kyi, måttet spejde langt og længe efter allierede.

Men nu har hun fundet en ny i Ungarns premierminister, Viktor Orbán. Det skriver The Guardian.

Aung San Suu Kyi besøger i øjeblikket Europa, og i går var turen altså kommet til Ungarn. Og her faldt snakken på islam og immigration.

- De to ledere er enige om, at migration er en af de største udfordringer for både Myanmar og Ungarn. Begge lande har udfordringer med at leve sammen med den voksende muslimske befolkning, lyder det i en meddelelse fra den ungarske regering.

Kæmper mod muslimsk indvandring

Aung San Suu Kyi og Viktor Orbán er begge blevet kritiseret for deres håndtering af muslimer.

I 2015 - året, hvor konflikten i blandt andet Syrien sendte millioner af mennesker på flugt med kurs mod Europa - lukkede Orbán grænsen med hegn, der effektivt satte en stopper for menneskestrømmene.

Den ungarske premierminister kæmper åbent for sit lands ret til at beskytte sig mod muslimsk indvandring. Og sidste år trak han overskrifter, da han sammenlignede migration med rust.

- Migration er som rust, der langsomt, men sikkert vil opsluge Ungarn, lød det fra premierministeren.

I 2015 var DR's Europa-korrespondent, Anna Gaarslev ved den serbisk-ungarske grænse, da den blev lukket. Se hendes reportage fra dengang her

Svigtede rohingyaerne

Det er i særdeleshed Aung San Suu Kyis manglende indsigelser mod forfølgelsen af rohingyaerne, en muslimsk minoritet i den nordlige delstat Rakhine, der er årsagen til, at stemningen omkring det tidligere så lovpriste ikon er vendt.

I august 2017 indledte Myanmars militær en offensiv mod påståede separatistgrupper blandt rohingyaerne.

Den menes at have kostet tusinder af civile livet, og omkring 700.000 rohingyaer flygtede over grænsen til Bangladesh. Mange af dem har fortalt om, hvordan soldater dræbte deres familiemedlemmer og brændte deres landsbyer ned.

Hændelserne fik FN til at anbefale en retsforfølgelse af Myanmars hærchef og andre militærledere.

Ud over forfølgelsen af rohingyaerne er Myanmar også blevet kritiseret for at forfølge journalister og begrænse pressefrihed.

I oktober sidste år erkendte Aung San Suu Kyi, at situationen kunne være blevet håndteret bedre.

Tidligere ikon

Aung San Suu Kyi var i årtier leder af den ikke-voldelige opposition mod Myanmars militærjunta, og hun sad i husarrest fra 1989 til 2010.

Årene i husarrest og som fortaler for demokratisering gjorde hende til et internationalt menneskerettighedsikon. Hun modtog i 1991 Nobels fredspris for sin frihedskamp.

I 2010 blev hun løsladt, og ved efterfølgende demokratiske valg i 2012 og 2016 blev hendes parti, Den Nationale Liga for Demokrati, det største parti i Myanmars parlament.

Siden 2016 har hun været den de facto politiske leder i landet. Militæret spiller dog stadig en overordentligt fremtrædende rolle.

Facebook
Twitter