Australiere laver støttekampagne for muslimer midt i gidseldrama

Mens gidseltagningen i Australien står på, bruger australierne de sociale medier til at vise sammenhold med muslimske medborgere.

Politiet forhandler med gerningsmanden, der holder flere som gidsler på en cafe i Sydney. (Foto: Joel Carrett © Scanpix)

I 15 timer har en café i den australske by Sydney været omdrejningspunkt for et gidseldrama.

Tv-billeder fra stedet viser bl.a., hvordan gidslerne er blevet tvunget til at holde et sort flag med hvid, arabisk skrift op mod et af cafeens vinduer ud mod gaden.

Og den højspændte situation har for alvor sat gang i flere samtaler på de sociale medier - bl.a. Twitter - hvor flere brugere diskuterer, hvorvidt gidseltageren kan have relationer til den islamitiske terrororganisation Islamisk Stat.

#IllRideWithYou

Men spekulationerne om en mulig relation til Islamisk Stat har også fået flere australiere til at ty til de sociale medier, hvor de opfordrer hinanden til ikke at skære alle deres muslimske medborgere over én kam.

Bl.a. beskriver en kvindelig togpassager en oplevelse, hendes (formodentlig) muslimske medpassager er udsat for:

- Og den (formodentligt) muslimske kvinde, som sad ved siden af mig på toget, tog roligt sin hijab (muslimsk hovedbeklædning, red.) af, skrev Rachael Jacobs i en Facebook-opdatering, som nu er blevet delt flere gange på Twitter.

- Jeg løb efter hende på stationen. Jeg sagde "tag den på igen. Jeg går med dig." Hun startede med at græde og krammede mig i næsten et minut - og gik så videre alene..., skriver Rachael Jacobs og fortsætter i endnu en opdatering:

https://twitter.com/MichaelJames_TV/status/544339713394368512

Australiere står sammen - på de sociale medierRachael Jacobs opdatering på Facebook er lynhurtigt blevet delt på bl.a. Twitter og har nu sat gang i en større kampagne på de sociale medier.

Under hashtagget "IllRideWithYou (#JegKørerMedDig, red.), opfordrer flere brugere deres muslimske medborgere om at hive fat i dem, hvis de føler sig utrygge i Sydneys gader, eller hvis de vil have et lift eller følgeskab.

https://twitter.com/Kristen_Boschma/status/544434345520279552

https://twitter.com/ZuckerBaby/status/544409398605398016

https://twitter.com/morlonbrondo/status/544412326779043840

https://twitter.com/benjaminsolah/status/544413964025618434

Flere tager selfies foran gidseldrama

Det er dog ikke alle, der tager situationen lige seriøst.

Ifølge det amerikanske medie Buzzfeed er flere tilskuere mødt op foran cafeen, hvor de bl.a. tager selfies.

https://twitter.com/MarkDiStef/status/544355987608444929

https://twitter.com/theJeremyVine/status/544408991649251329

Det formodes, at op mod 30 mennesker bliver holdt som gidsler, men gidseltagerens motiv er dog endnu ukendt.

Flere bygninger i nærheden af caféen er blevet evakueret, mens Sydneys politi forsøger at forhandle med gidseltageren.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter