Australsk dyrlæge advarer om fertilitetsproblemer i varmen: Tyres testikler overopheder

Hedebølge har fået voldsomme konsekvenser for australske husdyr.

Det er varmt at være en ko i Australien i øjeblikket. Og tyrene bliver i stigende grad ufrugtbare, lyder advarslen fra en dyrlæge. (Foto: TIM WIMBORNE © Scanpix)

Den ekstreme varme i Australien har ramt køer, grise og heste i delstaten New South Wales så hårdt, at mange af dem er holdt op med at formere sig.

Det skriver dyrlæge, forsker og klimaforkæmper Gundi Rhoades i et indlæg i avisen Sydney Morning Herald, hvor hun advarer om den alvorlige situation:

- Tyrene kan ikke forplante sig i Inverell (by nord for Sydney, red). De bliver ufrugtbare af, at deres testikler overopheder. Hopper bliver ikke drægtige. Og i varmen bliver grise- og kalvefostre aborteret.

Gundi Rhoades skriver, at hendes arbejde ikke længere består i at teste tyre for fertilitet og køer for drægtighed, men i at behandle dyr, der er ofre for de ekstreme temperaturer.

- Tidligere hjalp jeg kvægfarmere, der har brugt deres liv på at udvikle avlsprogrammer med blodlinjer, der rækker 80 år tilbage. Men farmerne står nu tilbage med en flok avlstyre, som de ikke kan nænne at skille sig af med, mens de går fallit.

Australien er i øjeblikket ramt af en af de hedebølger, som klimaforskere for år tilbage har vurderet vil blive mere almindelige på kontinentet i fremtiden.

Tirsdag 17. december kravlede gennemsnitstemperaturen på tværs af landet op på 40,9 grader. Og dermed var der tale om den varmeste dag nogensinde registreret 'down under'.

Før jul blev byen Balmoral, der ligger omkring 100 kilometer sydvest for Sydney, udslettet af bushbrande. (Foto: Peter PARKS © Scanpix)

New South Wales med storbyen Sydney har i de seneste uger været ramt af over 100 bushbrande, og før jul blev delstaten erklæret i undtagelsestilstand i en uge.

Gundi Rhoades fra Inverell skriver i sit indlæg i The Sydney Morning Herald, at hun omkring sig ser tomme indhegninger, udtørrede vandhuller og tørt, brunt græs.

- I 22 år har jeg været dyrlæge i denne engang blomstrende by i det nordlige New South Wales, som nu, mens klimaforandringer fortsætter med at forårsage ekstrem varme, tørke og bushbrande, er blevet helvede på Jorden.

Den 53-årige dyrlæge er ikke sikker på, at hun kan fortsætte som dyrlæge i sit område, men på den anden side kan det blive svært at komme af med klinikken.

- Hvem vil købe en klinik i en by, hvor der ikke er dyr at behandle, fordi det er for varmt og tørt? Hvor kvæget bliver ufrugtbart af temperaturer på over 40 grader? Alt sammen på denne sorte, bagte jord, skriver hun.

Myndighederne i New South Wales kæmper i øjeblikket med at få kontrol med omkring 50 bushbrande. (Foto: Maps4News)

Forsker i Danmark: Et kendt fænomen

Det er ikke overraskende, at de høje australske temperaturer går hårdt ud over kvægbestandenes evne til at reproducere sig, lyder det fra en ekspert herhjemme.

Jörg Enemark, der er adjungeret professor ved Institut for Klinisk Veterinærmedicin på Københavns Universitet, fortæller, at det er et kendt fænomen.

- Vi kalder det for 'heat stress'. Og på vores breddegrader går det mest ud over kvægets appetit, dernæst reproduktionen, hvis ikke man på gårdene har mulighed for at nedkøle kvæget, siger han.

I Danmark bruger man kunstig inseminering med tyresæd, og derfor får hedebølger ikke de samme konsekvenser for kvægets reproduktion som i Australien, forklarer Jörg Enemark.

- Herhjemme påvirker det mest køers produktion af kønshormon, når de har det varmt om sommeren. Men mange gårde har anlæg, der kan sprøjte vand og blæse luft på køerne, så det er ikke så stort et problem.

Køer får det svært, når temperaturmåleren kravler over deres fysiologiske temperatur på 37-38 grader. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

I New South Wales går store bestande af kødkvæg derimod frit omkring og passer sig selv under den nådesløse sol.

- Køerne går typisk med en tyr og formerer sig naturligt. De bliver kun drevet sammen, når de skal undersøges og vaccineres. Det er derfor, at varmen påvirker i den her grad.

Jörg Enemark vurderer, at der næppe er meget at gøre ved situationen i den australske delstat lige nu.

- Det er midt ud i den australske bush, og der er tale om relativt vilde dyr. Så det får langtvirkende konsekvenser for reproduktionen. Det bliver ikke før sent på efteråret, at det normaliserer sig, siger han.

Mennesker og dyr har mistet livet

På landsplan er mere end 50.000 kvadratkilometer skov og land blevet fortæret af flammerne i den hidtil værste bushbrande-sæson i landet.

Alene i New South Wales er 34.000 kvadratmeter jord blevet brændt. Og hidtil har ni mennesker mistet livet i flammerne.

De mange bushbrande er også gået hårdt udover kontinentets unikke dyreliv.

Landets miljøminister Sussan Ley har meldt ud, at omkring 8.400 koalaer, en tredjedel af hele bestanden i New South Wales, menes at have mistet livet i løbet af de seneste måneder.

Ifølge Australiens vejrmyndigheder fortsætter hedebølgen. Og til nytår ventes der temperaturer på omkring 44 grader nordvest for Sydney.

Satellitfotoet, som er taget i 2. juledag, viser de mange bushbrande, der især hærger det sydøstlige Australien. (Foto: NOAA HANDOUT © Scanpix)

Det har fået mere end en kvart million mennesker til at skrive under på en appel til myndighederne om at droppe det traditionsrige og verdensberømte nytårsfyrværkeri i Sydney Harbour.

I stedet bør pengene bruges på at hjælpe ofrene for tørken og brandene i delstaten, mener de 261.000 underskrivere.

Sydneys overborgmester Clover Moore har dog for længst afvist at droppe fyrværkeriet.

Hun henviser til, at det har været planlagt i 15 måneder og bidrager med 130 millioner australske dollars, 600 millioner kroner, til delstatens økonomi.

FacebookTwitter