Avis: USA klar til at opbevare tunge våben i Østeuropa

Som et signal til Rusland foreslår Pentagon at sende kampvogne til Østeuropa og Baltikum, skriver avis.

USA er klar til at opbevare tunge våben i Østeuropa. Men flere af USA's allierede er bekymrede over Ruslands reaktion. Her er det en russisk konvoj af militærlastbiler tæt ved grænsen til Ukraine. (© Scanpix)

USA har ikke haft tunge våben i de nyeste

Nato
-medlemslande i Østeuropa siden afslutningen på den kolde krig, men det kan ændre sig, hvis et nyt forslag bliver virkelighed, skriver New York Times.

Det amerikanske forsvarsministerium,

Pentagon
, har ifølge avisens oplysninger en plan klar om at placere kampvogne og andre tunge våben i flere baltiske og østeuropæiske lande.

Det siger

embedsmænd
i både USA og allierede lande til New York Times.

Sender klart signal til Putin

Hvis det sker, vil det være et kraftigt signal til den russiske præsident, Vladimir Putin, om, at USA står klar til at forsvare de

Nato
-medlemmer, der befinder sig tættest på Rusland.

Ruslands annektering af Krim-halvøen og krigen i det østlige Ukraine har vakt stor bekymring og fået

Nato
-medlemslandene til at tage hul på ny militær planlægning, skriver New York Times.

De tunge våben, som

Pentagon
har på tegnebrættet, skal opbevares på baser i lande i Østeuropa og
Baltikum
. Der skal efter planen være tilstrækkeligt til at udruste en styrke på 3000 til 5000 mand, skriver New York Times.

Avisen nævner ikke noget om, at der er planer om at sende soldater af sted sammen med våbnene.

Bekymring over Ruslands reaktion

Hvis

Pentagons
plan skal føres ud i livet, skal den først godkendes af forsvarsminister Ashton Carter og af Det Hvide Hus.

På politisk niveau er der den hindring, at nogle af USA's allierede i

Nato
har udtrykt bekymring for, hvordan Rusland vil reagere på, at amerikanerne placerer tunge våben i
nabolandene
.

Men

højtstående
kilder med kendskab til planerne siger til New York Times, at forslaget kan blive godkendt forud for
Nato
-forsvarsministrenes møde i Bruxelles senere på måneden.

/ritzau/

Facebook
Twitter