Bæredygtig bil kører på afføring

Skyl ud i toilettet og få brændstof til bio-bilen, for englændere har opfundet en ny bil, der kører på spildevand.

Den nye egelske bil, der kører på spildevand, er af mærket Volkswagen og modellen Beetle som denne. (Foto: Wesley S © Stock.xchng)

Man kan næsten se sig selv sidde der bag rattet med klemme på næsen. For det må da stinke en del, hvis en bil er tanket med spildevand og menneskers efterladenskaber i stedet for benzin. Eller hvad?

Nej, sådan leger den nye engelske "lorte-bil" faktisk ikke, for den bæredygtige bil, der kører på spildevand, er helt igennem lugtfri. Det rapporterer BBC News, der har prøvekørt bilen af mærket Volkswagen.

Flere spildevandsbiler på vej

Den såkaldte Bio-Bug kører på forarbejdet metangas, der genereres fra rå spildevand og dermed også alt, hvad der måtte komme fra vores mange toiletskyl.

- Bilen fungerer som en almindelig bil - du ville ikke vide, det var drevet af biogas, siger en talsmand fra virksomheden GENeco, der har skabt bilen.

Og bio-bilen fra Avonmouth ved Bristol er ikke bare en prototype. Meningen er at få udviklet metoden yderligere, så det alternative brændstof kan tilpasses op imod 300 forskellige biler, udvikleren af bilen, Mohammed Saddiq til BBC.

Skyl ud og så kører vi

Ingeniører fra rensningsanlæget Wessex Water vurderer, at bio-bilen ville kunne køre over 16.000 kilometer på en mængde spildevand, der svarer til, hvad 70 boliger kan levere om året.

Hvis man vil bruge biogas som brændstof i køretøjer, uden at det påvirke køretøjets ydeevne eller pålidelighed, så skal man dog behandle brændstoffet inden brug, da man er nødt til at fjerne det for kuldioxid.

Talsmanden fra GENeco, der er en del af Wessex Water, siger, at man har købt et særligt rensningsanlæg til at behandle den rå metan. Senere fik man ideen at bruge den overskydende biogas på en bæredygtig og effektiv måde.

- Vi besluttede, at skabe et køretøj på biogas og dermed give folk et bæredygtigt alternativ til at bruge fossile brændstoffer, som vi er stærkt afhængige af i England, siger talsmanden.

FacebookTwitter