BAGGRUND: Derfor kommer oprøret nu

I 30 år har Egypten været i undtagelsestilstand. At egypterne netop nu siger stop, er både oplagt og overraskende, mener en ekspert.

Den pludselige tro på forandring i Egypten er overraskende, fortæller Julie Pruzan-Jørgensen. (Foto: Mohamed Omar © Scanpix)

I 30 år, har Hosni Mubarak siddet sikkert på magten i Egypten, men den seneste uges protester ser ud til at have løbet den 82-årige præsident over ende.At demonstrationerne i den grad har bredt sig er der mange gode forklaringer på, men ingen havde set det folkelig oprør komme, erkender Julie Pruzan-Jørgensen fra Dansk Institut for Internationale Studier, der er blandt andet har specialiseret sig i autoritære regimer i Mellemøsten og Nordafrika.Ingen personlig frihedI øjeblikket ser vi billeder fra Kairos gader, hvor demonstranterne på store skilte kræver Mubarak afsat og fængslet. Men normalt har egypterne meget begrænsede muligheder for at kritisere situationen i landet. Godt nok er Egypten ifølge forfatningen en demokratisk stat baseret på borgerret, men sådan ser virkeligheden slet ikke ud.Siden mordet på præsident Saddat i oktober 1981, hvor Mubarak kom til magten, har der nemlig været indført undtagelsestilstand i landet. Oprindeligt blev den indført på grund af det kaos, der fulgte efter mordet på Saddat, men siden er den blevet fastholdt, fortæller Julie Pruzan-Jørgensen.- Det, at man har en almindelig undtagelsestilstand betyder blandt andet, at der er klare grænser for de personlige friheder som f.eks. forsamlingsfriheden. og det gør det jo også svært at organisere en politisk opposition.Tunesien-effektenDer er først og fremmest tre grunde til, at modstanden mod Mubarak er blevet så overvældende netop nu, mener Julie Pruzan-Jørgensen. Der har tidligere flere gange været taget tilløb til uro, men når oprøret nu er brudt ud i lys lue skyldes det først og fremmest, at styret i Tunesien blev væltet af folket.De mange unge under 30 i den egyptiske befolkning har aldrig oplevet andet end Mubaraks styre, og for dem har det virket helt uoverkommeligt at lave noget om. Det blev med ét slag ændret, da Tunesiens præsident Ben Ali blev væltet.- Man kan ikke overvurdere, den betydning Tunesien har haft. Det har ændret fortællingen om den arabiske verden som et sted i politisk stilstand med autoritære regimer. Det har givet håb og mod, at nogen har turdet gøre oprør, og det har givet en tro på forandring, også i Egypten, mener hun.Dårlig økonomi og social uretfærdighedDen psykologiske effekt, den såkaldte Jasmin-revolution i Tunesien har haft, er ifølge mellemøstforskeren kommet på et afgørende tidspunkt, hvor Egypten har været udsat for et voldsomt økonomisk pres som følge af finanskrisen. Stigende fødevarepriser har forstærket den grundlæggende vrede og følelse af social uretfærdighed i befolkningen.- I store dele af den almindelige befolkning har der været en voldsom følelse af uretfærdighed. En følelse af, at selv hvis man virkelig gør sig umage, selv hvis man tager en uddannelse, så er det utroligt svært at skabe sig et ordentligt liv, siger Julie Pruzan-JørgensenDen tredje forklaring er de nye sociale medier, som internettet har åbnet op for. De egyptiske unge, som der er rigtig mange af, har kunnet kommunikere på en helt anden måde, end deres forældre. Gennem Twitter og Facebook er det blevet muligt at organisere sig og tale sammen, selvom de ikke kan mødes rent fysisk, forklarer hun.Overraskende opstandMen på trods af alle gode forklaringer på, oprøret er brudt ud netop nu, understreger Julie Pruzan-Jørgensen, at ingen havde set det komme.- Alle os, der arbejder med det her, troede ikke på, at folket ville rejse sig. Vurderingen har været, at de var for bange. Vi har underkendt betydningen af, hvor meget en befolkning kan være i stand til, siger hun.

Egypten kort (© DR)
Facebook
Twitter